Bistand med tanke på religionen

I Niger har danske bistandskroner for eksempel finansieret en stort anlagt konference i november sidste år om islam og den moderne stat. Religiøse ledere, universitetsfolk og repræsentanter for regeringen debatterede, hvordan islam kan tilpasses et moderne samfund og en moderne retsstat. Et andet program har finansieret en antropologisk undersøgelse af, hvordan islam praktiseres i Niger.

– Formålet er blandt andet at favorisere de kræfter, der kan danne modvægt til en mere radikal islam, som blandt andet kommer fra det nordlige Nigeria. Men grundlæggende handler det om at finde ud af, hvem der kan favorisere forandring. Vi ved fra erfaringerne, især i Niger, at nogle af de muslimske ledere er meget moderne indstillet og ønsker, at deres land skal udvikle sig. Andre er mere konservative. Derfor er det vigtigt at identificere og være med til at understøtte de kræfter, der ønsker forandring, påpeger Margit Thomsen.

Det er initiativer som disse, der skal føres videre i Mali, hvor islam spiller en væsentlig rolle, selvom landet i princippet er verdsligt. Det står i landets grundlov. Mali har ikke nogen officiel statsreligion. Både kristne og muslimske højtider anerkendes som nationale fridage, og islamisk lov, shariah, er ikke gældende lov i Mali.

– Mali har arvet den verdslige reference fra Frankrig, men det er ikke en verdslighed efter fransk mønster, fastslår Josef Stamer, katolsk præst i Malis hovedstad, Bamako, og leder af det kristne dialogcenter, Centre Foi et Rencontre.

– Der er ikke noget mål om, at religionen skal holdes ude af det offentlige rum. Og de to seneste præsidenter, Alpha Oumar Konaré, og den nuværende, Amadou Toumani Touré, har begge støttet sig til de religiøse ledere, når der har været social uro, for eksempel under de voldsomme studenter-demonstrationer i 1990'erne. Selvom vi kristne kun udgør et par procent af befolkningen, sørger præsident Amadou Toumani Touré for at vise os opmærksomhed, som for eksempel ved vores årlige pilgrimsfærd, siger den katolske præst.

Den verdslige reference betyder derfor ikke, at Mali er et sekulariseret samfund. Tværtimod har den muslimske flertalsreligion fået lov til at præge især civilretsloven, der definerer regler for ægteskab, arveret og skilsmisse.

I overensstemmelse med islamisk tradition arver kvinder kun halvt så meget som mænd. Polygami med op til fire koner er tilladt, og en kvinde kan i princippet kun arbejde uden for hjemmet, hvis hun har fået tilladelse af sin mand.

Malis kvindeorganisationer har siden 1999 forsøgt at gennemtvinge en reform, der hæver den ægteskabelige lavalder til 18 år for piger og giver ligestilling i arve-sager. Lovforslaget er klar til vedtagelse, men blokeres nu i Justitsministeriet, som øjensynlig er bange for at lægge sig ud med konservative islamiske kredse op til præsident- og parlamentsvalget til næste år, en af pøvestenene for Malis unge demokrati.

For Thoerno Hady, formand for Malis Islamiske Nationalråd, er den islamiske indflydelse på lovgivningen ikke i modstrid med den grundlovssikrede verdslighed.

– Vi har ikke noget imod, at andre trossamfund eller for den sags skyld ikke-praktiserende muslimer lader deres døtre arve lige så meget som deres mænd. Men det må ikke blive den eneste gyldige arveret. Muslimer må have lov til at følge Koranen på dette punkt. På samme måde giver Koranen tilladelse til at have flere koner. Det skal ikke gøres ulovligt, mener Thierno Hady.

– De muslimske ledere er imod flere af lovændringerne. Men i virkeligheden handler det ikke kun om religion og islam, men om at mændene ikke vil have, at kvinderne bliver stærke og uafhængige, siger Aimée Touré Traoré, leder af kvindeorganisationen CAFO, som er paraplyorganisation for en række maliske kvindeorganisationer.

– Da parlamentet forkastede et lovforslag om, at en tredjedel af alle kandidater til kommende parlamentsvalg skulle være kvinder, skyldes det hovedsageligt, at parlamentet udelukkende består af mænd, som ikke vil af med deres privilegier. Den egentlige forandring skal komme fra kvinderne selv. Når vi begynder at få politisk indflydelse og kæmpe os vej til magten, vil vi kunne ændre tingene, mener hun.

Det er også den konklusion, ambassadør Margit Thomsen drager efter at have arbejdet med bistand i både muslimske og ikke-muslimske lande.

– I princippet er det ikke anderledes at drive bistand i et muslimsk land. Ofte er det ikke religion, men traditionerne i et mandsdomineret samfund, der bremser for kvindernes ligestilling. Jeg har oplevet de samme blokeringer blandt indianere i Mellemamerika, hvor jeg også har arbejdet. Selvfølgelig er det særligt vigtigt i Vestafrika, at vi har de religiøse ledere med, men også i andre lande samarbejder vi med religiøse organisationer, siger den danske ambassadør.

Hun afviser, at Danmark med denne politik er med til at give visse religiøse ledere mere politisk indflydelse, end de ellers ville have haft.

– Vi fremmer ikke religionen som sådan. Vi støtter de grupper i civilsamfundet, som vil fremad. Viser det sig, at det er de religiøse ledere, så er det dem, vi skal støtte os til.

bpedersen@kristeligt-dagblad.dk

Fokus Mali

Mali er verdens fjerdefattigste land ifølge FN og udvalgt til nyt programsamarbejdsland for dansk bistand. Kristeligt Dagblad har med delvis støtte fra Danida besøgt landet. Artiklerne her på siden udgør anden del af serien, der i sin helhed kan læses på

kristeligt-dagblad.dk