Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Én Gud - to bøger til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Én Gud - to bøger

-- Vi har hver sin religion, men der er kun én Gud, siger muslimske Mamadou Niamankoro, som i 24 år har været gift med kristne Delphine. -- Foto: Birthe Pedersen.

Kommenter Hold mig opdateret

Hun er katolik, han er muslim. De har været lykkeligt gift i 24 år. Muslimer og kristne familier omgås hinanden stort set uden gnidninger i Mali, der praktiserer en åben, liberal islam

Man skal ikke have siddet ret længe hos Delphine Dakouo og Mamadou Niamankoro Rifara i den lille stue med de hæklede duge på sofaens ryglæn og det blå porcelænsnips i vitrineskabet, før man mærker den. Kærligheden. Den er indlejret i 24 års fælles historie. Og måske styrket af, at de egentlig slet ikke skulle have haft hinanden.

– Vi tilhører ikke bare forskellige stammer, hvilket kan være problematisk nok, men også to forskellige religioner, understreger Mamadou.

Blandede ægteskaber er forholdsvis sjældne i Mali, alene af den grund at omkring 90 procent af befolkningen er muslimer. Ikke alle ender lige så lykkeligt som Mamadou og Delphines. Men religionen er ikke en afgørende skillelinje mellem befolkningsgrupperne. Muslimer, kristne og animister er vævet ind i hinanden i et socialt kludetæppe, som er typisk for vestafrikansk islam.

Det er denne afrikanske islam, dansk bistand gerne vil favorisere. For blandt andet saudiarabisk kapital finansierer både dyre anlægsarbejder og koranskoler, og i hovedstaden Bamako kan man enkelte steder se sort tilhyllede kvinder dele mad ud ved et improviseret folkekøkken i håb om at tiltrække de fattigste til en mere fundamentalistisk islam.

Annonce
– Med vore kontakter til de religiøse ledere i Vestafrika forsøger vi at sige, at de har nogle stærke værdier i form af tolerance og fredelig sameksistens, som de bør værne om, siger ambassa-dør i Mali, Margit Thomsen.

Det er disse værdier, som for eksempel gør det helt naturligt, at Mamadou, selvom han er muslim, er lærer på en katolsk friskole. Hvor næsten alle elever er muslimer.

– Det er da ikke religionen, der tæller for en lærer, men kvalifikationerne, siger han en anelse stødt.

Da han mødte Delphine, var han netop blevet ansat som lærer i byen Mandiakuy, nord for Bamako. Idyllen mellem den muslimske mand og den unge, kristne pige førte til en del snak i lokalsamfundet.

– Min far var den første, der blev omvendt til kristendommen, da de hvide missionærer kom til Mandiakuy. Og i menigheden var der mange, der sagde til mig, at jeg ville blive ulykkelig med en muslim, fortæller Delphine.

Men hun ville have Mamadou. Og da han i forvejen var blevet rigtig gode venner med hendes far, endte familien med at give sin velsignelse.

Det var Mamadou, der gjorde de største indrømmelser.

– Vi blev gift i den katolske kirke. Jeg giftede mig ind i hendes familie, for min egen var ikke meget for ægteskabet. Men da de siden så, at Delphine tog sig meget bedre af min mor end hendes egne døtre, accepterede de hende.

Mamadous brødre har hver fire koner, og hele storfamilien, inklusive Mamadou og Delphine, bor side om side i Point G-kvarteret, en landsbylignende forstad til Bamako. Mamadou underskrev derimod en kontrakt om monogami, sådan som malisk lov giver mulighed for. Dermed afstår man i princippet fra at tage flere koner.

– Min far havde flere koner og 23 børn. Jeg har oplevet tilstrækkeligt mange familiescener på den konto til, at jeg selv ikke ville have mere end én kone, siger Mamadou.

Parrets seks børn er alle døbt, men lærer samtidig om islam. For hos familien Niamankoro praktiserer hver især sin egen religion. En madonnafigur troner i vitrineskabet, og Koranen og Bibelen beskyttes omhyggeligt mod støv i skuffen i soveværelset.

– Jeg går i kirke hver søndag, spiser svinekød og fejrer jul. Men når det er ramadan, står jeg op klokken tre om natten, så Mamadou kan få et måltid mad, inden fasten begynder igen ved solopgang. Tit, når Mamadou beder sine bønner, tager jeg også selv Bibelen frem og læser et stykke, siger Delphine.

– Vi diskuterer tit religion. Mange gange er vi enige, andre gange driller vi hinanden med, at den andens religion er mærkelig. Der, hvor vore veje skilles, er ved Jesus, som jeg kun kan se som en profet, ikke som Guds søn, siger Mamadou.

– Men vi er enige om én ting: Der findes kun én Gud. Ham tror vi begge to på.

bpedersen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​