Psykologundersøgelser skal under lup

Af Kamilla Walsøe

Dansk Psykolog Forening vil snarest drøfte, hvordan psykologerne bedst sikrer kvaliteten i sager om tvangsfjernelser af børn. Det sker blandt andet for at undgå, at børn bliver anbragt på et forkert grundlag, som sognepræst Peter Fergo mener sker og har påpeget i en ny bog som beskrevet i Kristeligt Dagblad i denne uge.

- Der findes sikkert psykologer, der laver fejl i de her sager.

- Det sker, når man har med mennesker og vurderinger at gøre.

- Vi vil meget gerne forbedre kvaliteten hele tiden. Derfor vil vi i Dansk Psykolog Forening snart drøfte, hvordan vi bedst håndterer at nå til en god praksis på området, siger Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening.

Psykolog Teddy Hoffbech, der i denne uge i Kristeligt Dagblad har forklaret, hvordan han arbejder med sager om tvangsfjernelser, har forslag til, hvad opgaven skal være for et sådan udvalg.

- Vi skal have en fælles idé om, hvad det er, undersøgelserne skal belyse. Nogen gange går det nemlig så hurtigt, at opgaven bliver løst ud fra de forhåndsoplysninger, som forvaltningen har stillet, om hvordan de oplever barnet og forældrene, siger han.

Frustrationer

Kommunerne efterspørger typisk testresultater af barnet eller den voksnes intellektuelle og sociale formåen. Men ifølge ham er god praksis, når psykologen også spørger forældrene, hvad de gerne vil have ud af undersøgelsen.

- Klienten skal have mulighed for at sige: »jeg vil gerne have, at du undersøger, om jeg er i stand til at beholde mine børn hjemme, hvis jeg for eksempel går i behandling«. Det er vigtigt, at de får mulighed for at spørge, hvad de kan gøre bedre som forældre, og hvad deres ønsker og håb er. Det vil dæmpe deres angst og usikkerhed, og dermed vil samarbejdet formentlig også blive bedre, siger Teddy Hoffbeck og fortsætter:

- Jeg mener også, man skal fortælle forvaltningerne, hvad en psykologisk undersøgelse kan vise, måske kan vise, og hvad den ikke kan vise. Man kan ikke få informationer, som den psykologiske undersøgelsesmetode ikke kan indfange, selv om man måske har ikke- psykologiske data om en person, som man mener, viser noget bestemt. Det vil give frustrationer både for forvaltningen og klienten.