Sognet i centrum (10 spørgsmål til Kingo + blå bog)

Brug for lidenskab

Vil du som biskop deltage i den kirkepolitiske debat?

- Ja, der hvor det falder mig naturligt, og når det er noget, jeg brænder for. Det drejer sig først og fremmest om de ændringer, folkekirken kommer til at undergå de kommende år, når det gælder kirkens ledelse og økonomi. Debatten om disse spørgsmål vil være ude i offentligheden, og den debat vil jeg blande mig i.

Hvad er folkekirkens

største styrke?

- Jeg vil understrege, at vi i Danmark ikke har en landskirke, men en sognekirke. Og som en ydre ramme for sognekirken er den folkekirkelige ordning ideel. Den sikrer netop det enkelte sogns frihed og mulighed for at være kirkesogn på

egne betingelser.

Hvad er folkekirkens

største svaghed?

- Det er, at den som grundlovssikret folkekirke let kan blive lullet ind i noget, der minder om et serviceorgan, i hvis kølvand let kan følge sathed og laden-stå-til. Hvis man alene holder sig til statistikken om, at så og så mange procent af den danske befolkning er medlemmer af folkekirken og siger, at det går godt, rummer det en fare for at kvæle den lidenskab for sagen, som nødvendigvis må være der, hvis kirken skal være en levende organis-

me.

Hvordan har Tove Fergo klaret sig som kirkeminister?

- Jeg har kun mine informationer fra dagspressen, men jeg har vanskeligt ved at se, at hun skulle være så forfærdelig, som mange mennesker åbenbart synes, hun er. Da hun for eksempel kort efter sin tiltræden opdagede, at der var noget galt med økonomien i Fællesfonden, tog hun hånd om det, og det kan man dog ikke klandre en minister for. Og tallene viser jo sort på hvidt, at dræningen af Fællesfonden var sat ind, mange år før Tove Fergo blev kirkeminister.

Grosbøll for retten

Skal folkekirken have sin egen ledelse?

- Jeg forstår ikke påstanden om, at folkekirken lider af et demokratisk underskud. Atter: Folkekirken er ikke en landskirke, men en sognekirke, og i det enkelte sogn er der fuldt demokrati med menighedsrådene. Jeg mener således ikke, der er behov for at ændre grundlæggende ved den ledelse, kirken har i dag.

- Derfor ønsker jeg heller ikke stiftsråd eller landskirkeråd, for der vil uvægerligt ske det, at noget af magten vil blive taget fra menighedsrådene og givet til stiftsrådene og landskirkerådet. Derfor må det enkelte sogn virkelig gøre op med sig selv, om stiftsråd vil være til sognets fordel. Efter min mening bør magten i kirken være så decentraliseret som muligt.

- For mig at se er problemet ikke af ledelsesmæssig art, men af økonomisk art. Omkring Fællesfonden kunne jeg godt tænke mig en lovgivning, som kunne sikre en større gennemskuelighed omkring hvor penge kommer fra, hvem der bestemmer over dem, og hvordan de bruges.

Kunne Thorkild Grosbøll være præst i dit stift?

- Hvis jeg var biskop, ville jeg have sagen prøvet ved Præsteretten. Når en præst siger det, Grosbøll har sagt, skal biskoppen gøre som Lise-Lotte Rebel også gjorde, nemlig at give ham ret til at forsvare sig. Hendes næste skridt med at suspendere ham var også korrekt. Men afgørelsen med at lade Grosbøll forblive, har jeg svært ved at følge, for som jeg har hørt det, fastholder han sit grundsyn og forkynder, at Gud ikke er til. I en sådan situation burde sagen for Præsteretten.

Skal kirken indføre vielse af homoseksuelle?

- Nej. Jeg er imod biskoppernes kompromis fra 1997, og jeg ønsker ikke selv som præst at gøre brug af den gudstjenestlige markering af registreret partnerskab. Det er ud fra den teologiske begrundelse, at vi under kirkelig vielse ikke velsigner to menneskers kærlighed, men deres ægteskab som ordning. Når homoseksuelle derfor spørger, om »vores kærlighed ikke er lige så god som jeres«, så må jeg svare, at det da er meget muligt, men det er bare ikke det, sagen drejer sig om.

- Jeg vil dog understrege, at jeg som biskop vil forvalte gældende regler og derfor ikke vil lægge hindringer i vejen for, at en præst gør brug af mulighed for at foretage en gudstjenstlig markering. Samtidig vil jeg føre tilsyn med, at handlingen bygges op som en gudstjeneste og ikke vil forveksling kommer til at ligne en vielse.

Man siger, du er for gammeldags. Hvad siger du selv?

- Jeg må tildels give de folk ret, for jeg står i en klassisk teologisk tradition, som jeg mener mig forpligtet af. Men når det drejer sig om at formidle den tradition, er jeg nok mere nytænkende end så mange andre og bestemt ikke gammeldags. Hvis vi i dag vil sige det samme, som de gamle, kan vi ikke bare gentage de gamle, for tiden har ændret sig. Vi må sige tingene på en ny måde, hvis vi vil være kristen kirke i dag. Det er udfordringen til kirken og den enkelte præst hver søndag.

* Blå bog, Anders Kingo, 48 år og født i Løgumkloster. Han blev cand.theol. fra Aarhus Universitet i 1983 og året efter sognepræst ved Vor Frue Kirke i Århus, hvor han også var hospitalspræst ved Århus kommunehospital og fængselspræst ved Århus arrest. Siden 1991 har Anders Kingo været præst i landsbysognet Ullerup ved Sønderborg. Han har skrevet en række bøger og artikler om Søren Kierkegaard, og i 1995 blev han dr.theol. på en afhandling om Søren Kierkegaards forfatterskab. I 1998 stillede Anders Kingo op til bispevalget i Haderslev Stift, men tabte til Niels Henrik Arendt. Han har været fagligt aktiv som både tillidsmand og kredsformand i Den Danske Præsteforening. Anders Kingo er enkemand og har to børn.

kiil@kristeligt-dagblad.dk