Kirsten Boas |
20. august 2003
Lige når man troede, at nu var bamsefar fejret med manér for de næste mange år - han fyldte jo 100 år sidste år - går det løs igen. Alle vi, der synes, at bamser er noget af det rareste og hyggeligste, man kender, er dog helt med på spøgen og glæder os over såvel den nyåbnede udstilling »Bamsetræf II« på Marienlyst Slot, Helsingør, som den nye bog »Bamser - 100 år med verdens bedste ven«. Begge dele med bamseeksperten og -sam- leren Per Cederholm involve- ret.
Sidst Marienlyst Slot havde bamsetræf var i 1996, hvor udstillingen blev besøgt af 28.000 mennesker. Denne gang er udstillingen tilrettelagt af bl.a. dekoratør Lone Riis.
Per Cederholms bog er nærmest en biografi. Hvem er bamsen? Hvor gammel er den? Hvor stammer han fra? Hvorfor har de fleste mennesker et blødt punkt med bamser? Alt det får man grundig besked om. Ligesom bamsens nære forhold til små og store, kendte og ukendte, skildres i de mange illustrationer.
Selv om det først og fremmest er børn, man tænker på i forbindelse med bamser, er det let for voksne at fornemme den fortryllelse og sære magi, der kan stråle ud fra en bamse med et særligt levende udtryk. Bamsen har været elsket i generationer som symbol for varme, omtanke, betingelsesløs kærlighed og loyalitet. Eller som Uffe Ellemann Jensen siger : »Din bamse kan du betro alt - og du er helt sikker på, at den aldrig vil fortælle det videre«.
Det diskuteres stadig, hvilken bamse, der kom først - den amerikanske teddybjørn eller den tyske. Den 12. november 1902 var USA's præsident Teddy Roosevelt i Mississippi, hvor der i forbindelse med et officielt arrangement blev arrangeret bjørnejagt.
Men lykken stod ikke præsidenten bi, og for at den skuffede mand kunne få selvtilliden tilbage, fangede man en bjørn, som man bandt fast til et træ - parat til præsidentens kugle. Roosevelt nægtede at skyde bjørnen: »Her går grænsen. Hvis jeg skyder den fyr her, vil jeg ikke kunne se mine egne børn i øjnene«. Aviserne var ellevilde. En russisk indvandrer i New York læste om begivenheden og fremstillede en sød bjørn af stof, som han udstillede i sit butiksvindue med skiltet »Teddy's Bear«. Succesen var hjemme. Roosevelt anvendte bjørnen i sin næste valgkampagne og teddybjørnen blev legetøj til hele verden.
Samtidig - i Tyskland - havde familien Steiff sat en produktion plysbjørne igang. 1903 ankom Steiff-bamsen til USA med en sending vareprøver. Her skønnede man, at den var for kostbar, stor, tung og uden appel til børn og returnerede den til Europa. Senere på året kom plysbjørnen med på Leipzig Legetøjsmesse. Lige før lukketid dukkede en opkøber fra New York op og afgav på stedet en ordre på 3000 stk. bamser. Nu eksploderede bamse-dillen i USA og Europa og også England, Frankrig, Danmark og mange andre lande kom med i produktionen. ƒn af de betydningsfulde, danske bamsefabrikanter blev Holstebro Bamsefabrik.
I dag sælges de ældste bamser for formuer ved auktioner rundt om i verden. Inden man byder, bør man måske hæfte sig ved Per Cederholms tip til afsløring af falske »gamle« bamser. Typisk vil materialet være af dårlig kvalitet, arm og ben for lange, puklen på ryggen for stor, stopningen for hård og syningerne for moderne.
Udstillingen »Bamsetræf II« vises til og med søndag den 9. november alle dage kl. 12-16. »Bamser - 100 år med verdens bedste ven« fra forlaget Olivia er på 132 sider., illustreret og koster 299 kr.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad