Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Psykologer tvangsfjerner ikke børn til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Psykologer tvangsfjerner ikke børn

Kommenter Hold mig opdateret

Der begås fejl en gang imellem, når børn bliver tvangsfjernet, men det er ikke psykologen, der afgør om barnet bliver fjernet, siger psykolog efter kritik af psykologers rolle i sager om tvangsfjernelser

På bordet ligger seks spillekort med forskellige motiver, der tilsammen viser et handlingsforløb. Et kort viser en mand, der læser avis. Et andet, en mand, der læser avis og møder to børn. Ja, og hvad sker der så?

Måden som et menneske vælger at sætte de seks kort sammen på, kan sige noget om, hvordan man fungerer socialt. Opgaven er en ud af de mange test, som psykologer bruger, når de undersøger, om forældre er egnede til at tage vare på deres børn i sager om tvangsfjernelser.

-Vi kan ikke udlede, at fordi klienten samler den her perfekt, at man dermed er god til at indgå i sociale sammenhænge med andre. Resultatet siger noget om mennesket, og man fjerner altså ikke et barn blot på baggrund af den her test.

- Testene er med til at formulere hypoteser, og det sammenholder vi med konkrete oplysninger fra folk tæt på familien og med det klienten selv fortæller om sin egen selvopfattelse og historie. Samlet giver det et billede af et menneskes evne til at fungere, siger cand.psyk. Teddy Hoffbeck.

Annonce
Han er en af de psykologer i Danmark, som laver undersøgelser af børn og forældre i sager om tvangsfjernelser. Dermed er han repræsentant for den stand, som sognepræst Peter Fergo i går i kristeligt Dagblad langede voldsomt ud efter med påstande om, at psykologer fejldiagnosticerer børn og forældre og drager konklusioner, som forvaltningen vil have, fordi de er afhængige af indtjeningen.

- Der begås fejl en gang imellem, og jeg kan genkende nogle af de problemstillinger, som Peter Fergo rejser, men slet ikke i det omfang, som han mener at kunne påvise. Problemet med hans bog er, at han konkluderer på baggrund af 100 sager ud af 305 undersøgte, hvor han har ledt efter noget helt bestemt, siger Teddy Hoffbeck, der er privat praktiserende psykolog med mere end 30 års erfaring.

ikke altid enig

Teddy Hoffbeck bruger omkring tre måneder på at undersøge en familie, inden han giver sin vurdering videre til socialforvaltningen. Som regel skal barnet og forældrene igennem mellem otte og 12 forskellige tests der hver består af en række opgaver.

De siger hver især noget om personens intelligens, sociale adfærd, følelsesliv og handlemåde i forskellige sammenhænge. Men når en sag lander på Teddy Hoffbecks skrivebord, har en anden psykolog i mange tilfælde undersøgt familien forinden. Ifølge Peter Fergo er det her psykologernes dømmekraft ofte svigter.

- Jeg er aldrig uenig i det, som testresultaterne viser, og heller ikke den tolkning, som mine kollegaer har udledt af materialet. Men jeg har da været uenig i, hvad konsekvenserne skal være af det, som undersøgelsen viser. Nogen gange kan man se, at psykologen har været forhåndsindtaget og har ladet sig smitte af, hvad socialforvaltningen har givet af oplysninger om familien, forklarer han, men understreger igen, at det ikke sker i det målestok, som Peter Fergo hævder.

Teddy Hoffebeck har medvirket som psykolog i 50 sager, hvor børn stod til at blive fjernet fra hjemmet. Men kun 12 af sagerne endte med en tvangsfjernelse.

- I de konkrete sager, var jeg enig i, at det var bedst for familien at være adskilt for en periode. Men i tre ud af fire sager, vurderer jeg, at støtte i hjemmet eller anden form for støtte er bedst. Men det er ikke altid, at mine vurderinger bliver fulgt af forvaltningen, siger psykologen, men afviser, at det betyder, at han dermed bliver udelukket fra at blive brugt igen, som Peter Fergo hævder sker.

Selv om Teddy Hoffbeck tjener mellem 18.000-20.000 på hver undersøgelse, så siger han nej til nogle klienter.

-Hvis en forældre siger, at »jeg har brug for, at der står noget godt«, så vil jeg ikke være med, eller hvis forvaltningen siger, at de mangler nogle argumenter, der kan understøtte deres teser.

Jeg siger også nej, hvis jeg mener, det er et urimeligt tidspunkt at teste en person på. Vores forskellige undersøgelser går jo ud på at vise de menneskelige ressourcer, og når en mor og et barn har fået at vide, at de måske skal adskilles, så er de bange og stressede. I den situation er det svært at vise sine ressourcer, siger han og understreger:

-Jeg er ikke myndighedsperson, og derfor går jeg ikke ind og siger, om barnet skal på børnehjem eller i familiepleje. Vores undersøgelser er ikke den endegyldige sandhed om et menneske, og de skal ikke opfattes som andet. Det er ikke psykologens opgave at lave recepter for, hvordan man fjerner børn.

walsoe@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​