Kirken for alle (10 spørgsmål til Christiansen)

Vil du som biskop deltage i den kirkelige politiske debat?

- Jeg har grundlæggende den holdning, at man skal svare, når man bliver spurgt, og selvfølgelig svare som den, man er, og ikke på vegne af nogen, man ikke repræsenterer.

- I mange år har vi haft det folkekirkelige dogme, at ingen kan tale på kirkens vegne. Det betyder til gengæld, at vi allesammen er ansvarlige for at tage på egne vegne.

- Det er klart, at biskoppens embede gør, at der lyttes ekstra meget. Hvis man vil værne om bispeembedets myndighed, så skal man ikke misbruge den plads, man kan få i medierne.

Hvad er folkekirkens største styrke?

- Det er dens offentlighed eller åbenhed forstået på den måde, at mennesker kan være i folkekirken, uden at de slider kirkebænken hver søndag. Folkekirken er både for dem, der bærer engageret med til hverdag, og for dem, der kun kommer en gang om året eller måske kun en gang i livet, fordi det er der, man hører hjemme.

- Åbenheden er også udfordringen til folkekirken, for det er jo ingen kunst at lave lukkede fællesskaber, men det er en stor opgave at bevare folkekirken offentlig og åben med alle de muligheder, det giver for forkyndelsen.

- Det er moderne at opstille målsætninger med tal for det ene og det andet. Men det kan aldrig være folkekirkens opgave at arbejde på den måde, for succeskriterierne for folkekirken kan ikke været noget, der kan måles og tælles, for det handler om forholdet mellem mennesker og Gud.

Kirken mangler sprog

Hvad er folkekirkens største svaghed?

- Selvtilstrækkeligheden, som giver sig udtryk i tavshed og mangel på engagement. I lang tid har vi været tavse omkring, hvad vi tror og håber på, og derfor er vi kommet til at mangle sprog. Mange føler sig ikke hjemme i kirkens sprog, og derfor har vi behov for at hjælpe hinanden i gang igen med at tale om, hvad kristen tro er.

- Der er også en mangel på engagement i andre mennesker, og vi må besinde os på, at det, vi tror på, har konsekvenser for den måde, vi lever på. Tro og liv hænger sammen.

Hvordan har Tove Fergo klaret sig som kirkeminister?

- Hun er en aktiv kirkeminister, som fordrer et aktivt modspil.

- Tove Fergo har synliggjort, hvor stor magt der er samlet i ministeriet, når en minister virkelig træder i karakter, og det kalder på en besindelse om, hvorvidt der skal justeres ved den folkekirkelige ordning for at sikre demokratiet i kirken. For eksempel gennem nogle organer, der kan afgive høringssvar på forskellige spørgsmål.

- For mig at se giver sådan en kirkeminister anledning til at se på Grundlovens løfteparagraf om, at folkekirkens forhold skal ordnes ved lov.

Nej til landskirkeråd

Skal folkekirken have sin egen ledelse?

- Det kan være nødvendigt at opbygge et demokratisk organ omkring den økonomiske forvaltning i stifterne og måske også udvide det til andre områder.

- Når det gælder stiftsråd, vil jeg først se på de erfaringer, der i øjeblikket indhøstes i stifter som for eksempel Aalborg og Viborg, og hvis der er interesse for det i Ribe Stift, så må vi forsøge at etablere et forum af repræsentanter fra menighedsrådene.

- Jeg er imod tanken et landskirkeråd, for det er vigtigt at bevare magtspredningen i folkekirken. Jeg er betænkelig ved en centralisering af magten i folkekirken og ønsker, at lade så meget som muligt op til de lokale beslutningstagere.

Kunne Thorkild Grosbøll være præst i dit stift?

- Vi kan selvfølgelig ikke have en præst, der ikke kan sige ja til trosbekendelsen.

- I en sag af den karakter må biskoppen enten som tilsynsmyndighed stå bag præsten og forklare over for offentligheden, hvorfor vedkommende kan være inden for folkekirkens bekendelsesgrundlag, eller tage afstand fra præsten og rejse en læresag.

- Jeg mangler en folkeligt tilgængelig forklaring på, hvorfor Grosbøll kan være inden for bekendelsesgrundlaget.

Skal kirken indføre vielse af homoseksuelle?

- Fremtiden må vise, om det bliver så udbredt et ønske i menighederne, at der kan vokse et ritual frem. Lige nu er det stadig en sag, som splitter folkekirken, og derfor kan man ikke lave et ritual.

- Jeg vil gerne se på, om der kan laves et vejledende ritual, som der kan blive bred enighed om. Men jeg tror ikke, der er noget frugtbart i, at presse et vielsesritual igennem ud fra en blind ligestillingstanke.

Man siger, du er for ung. Hvad siger du selv?

- Jeg synes jo ikke, jeg er ung, og håber, at jeg kan få gavn af den erfaring, jeg faktisk har som præst og som provst. Min alder gør, at jeg har nogle kræfter til at løse den store opgave, som det er at være biskop.

- Måske er nogen nervøse over udsigten til at have mig 30 år på bispestolen. Jeg kan selvfølgelig ikke love at blive i embedet til pensionsalderen, for »ingen kender dagen«, men jeg vil gerne love, at jeg ikke bliver siddende en dag længere, end jeg kan være til nytte for stiftet.

kiil@kristeligt-dagblad.dk