Præst til kamp mod tvangsfjernelser

"Oplever verden som truende, uberegnelig og som et kaos. Fremstår med ringe tro på denne verden".

Sådan har en psykolog skrevet om en dreng på otte år i journalen til socialforvaltningen. Moderen er i krise efter en skilsmisse. Drengen er frivilligt anbragt på en akutinstitution. Men psykologens ord betyder, at han bliver tvangsanbragt i en plejefamilie permanent. På trods af, at forskellige pædagoger beskriver ham som charmerende, glad og udadvendt.

Dette er en ud af 305 sager om tvangsfjernelse af børn, som sognepræst Peter Fergo har fået aktindsigt i og anvendt som grundlag for sin nye bog, "Psykologien som forvaltningens redskab i fjernelsessager". Heri analyserer han psykologernes undersøgelser af børn og forældre og sammenligner dem med udtalelser fra andre voksne omkring børnene. På baggrund heraf retter han en sønderlemmende kritik af psykologer og socialforvaltninger i sager, hvor der ikke er en indlysende grund til at fjerne barnet som vold og incest.

- Hvis psykologerne ikke giver et svar, der passer med forvaltningens formodninger, er sandsynligheden for, at de bliver brugt i den type sager fremover, lille. Derfor stemmer resultatet af deres undersøgelser som regel overens med forvaltningens syn på familien. Også selv om der foreligger erklæringer fra pædagoger, lærere og børnepsykologer, der udtaler det stik modsatte, siger Peter Fergo.

- Forældrene har svært ved at få en uafhængig psykologundersøgelse, for det koster penge, og tiden er ofte knap. Det er uanstændigt og krænkende for retsfølelsen, siger Peter Fergo, der i øvrigt er gift med kirkeminister Tove Fergo (V).