Skoler ændrer på kristendomsfag

Nogle skoler inddrager tidligt fremmede religioner. Andre sørger for, at der ikke er et skoleskema, der står "kristendom" på. Og andre igen fortæller om det kristne værdigrundlag, men går let hen over emner som den kristne liturgi, kirkeåret og salmer.

På skoler med mange muslimske elever er den generelle holdning, at lærerne er nødt til at gribe undervisningen i kristendomskundskab anderledes an, end hvis alle elever har dansk kulturbaggrund. Alle skoler betoner dog, at de holder sig inden for rammerne af folkeskoleloven, der slår fast, at undervisningen skal tage udgangspunkt i kristendommen, men at andre religioner på de ældste klassetrin skal inddrages og i de første skoleår kan inddrages.

- Vi tager udgangspunkt i kristendommen. Muslimske elever skal vide, hvorfor kirkeklokkerne ringer. Men vi kalder faget "religion" og betoner over for forældrene, at det er ren kulturformidling, forklarer Lise Egholm, skoleinspektør på Rådmandsgades Skole i København.

Selv om der er 15 muslimer i mange af klasserne, er næsten ingen fritaget for faget på Rådmandsgades Skole, hvor eleverne sågar bliver taget med i kirke, både til jul og på ekskursioner.

Andre religioner med

Generelt er holdningen på folkeskolerne, at det er vigtigt at holde fast i det at formidle det kristne værdigrundlag som en væsentlig del af dansk kultur. Men når hovedparten af eleverne selv kommer fra en anden kultur, mener mange, at det er nødvendigt at bruge en anden betegnelse for faget eller vælger tidligt at foretage sammenligninger med andre religioner.