Gud griber ind

Efterspurgt foredragsholder

For snart to år siden udkom hans bog »Mirakler«, der er solgt i 5500 eksemplarer, og i forlængelse af bogudgivelsen er Niels Christian Hvidt blevet efterspurgt som foredragsholder.

- Jeg oplever, at der er en længsel efter at tale om Gud i Danmark, men vi har mistet meget af sproget til at tale om Gud, siger Niels Christian Hvidt. For snart et år siden blev Niels Christian Hvidt forskningsstipendiat på et projekt om teologiske aspekter af relationen mellem tro og helbred finansieret af medicinalkoncernen H. Lundbeck A/S.

- Mirakler skal minde os om, at Gud er nærværende. Jeg møder af og til holdningen, at man ikke kan være akademiker og tro på mirakler. Hvis Gud ikke kan gøre mirakler, er det en underlig ufri Gud. Hvis man ikke kan reflektere over det og tro på det, så har man en ufri teologi. Men når det er sagt, så er tro meget mere end mirakler. Tro er uforbeholden hengivelse ud i de 70.000 favne, men ikke ud i de 70.000 favne ufornuft. Der er meget i troen, som man kun kan tro blindt, men tro og forstand er ikke hinandens modsætninger. Gør vi tro og fornuft til hinandens modsætninger, så ender det med, at fornuften sejre, fordi vi er skabt som fornuftige væsner.

- At sige, at man er nødt til at ophøre med at bruge fornuften for at være troende, er at gøre vold på mennesket, sådan som det i bund og grund er skruet sammen i Guds billede. Det er ikke ufornuftigt at tro på Gud, ligesom jeg ikke mener, naturvidenskaben dikterer, at vi ikke kan tro på en skabende, opretholdende Gud. Sætter man skel mellem tro og naturvidenskab, er det et udtryk for en uforskammet og u-smart gammeldags karikeret forenkling af både troens væsen og naturvidenskabens verden. Der er kommet en ydmyghed i naturvidenskaben. På Newtons tid (1642 til 1727 red.) talte man om naturvidenskabens love, men i dag taler man for eksempel om Newtons teorier. Naturvidenskaben har kapacitet til at undres og måbe over, hvor komplekst universet er, siger Niels Christian Hvidt.

Et kærligheds-forhold

Tro handler om en levende person. For Niels Christian Hvidt er forholdet til Gud et kærlighedsforhold. Han citerer fra Matthæusevangeliet i Det Nye Testamente, hvor det hedder: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.« Hvidt gør klart, at kristendommens kærlighedsbudskab let kan banaliseres, ikke mindst fordi kærlighed i dag er blevet et primært sentimentalt begreb.

- Det ændrer intet ved, at det er det første bud og hjertet i de største teologiske emner: Kristus bliver menneske for at genoprette den brudte relation mellem Gud og menneske, Guds konstante indgreb gennem historien er for at lede mennesket tilbage til enheden med sit folk, treenighedens væsen kan kun forstås ud fra kærligheden.

- Man kan ikke have et forhold til et princip eller en årsagsforklaring. For mig er det fundamentalt, at tro handler om en levende person - om, at vi er kaldet til at leve i en relation til Gud og kende, at Gud længes efter os, selvom han er fuldkommen og fuldstændig fri. Kærlighed længes efter kærlighed. Gud vil ikke bevises til tro, men elskes; det er også grunden til, at undere egentlig aldrig fungerer som beviser men som tegn, siger Niels Christian Hvidt.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

Blå bog

Niels Christian Hvidt, født 1969 i København, 34 år blev cand. theol. fra Københavns Universitet i 1997 og fik i 2001 en doktorgrad ved Gregoriana Universitet i Rom, hvor han siden har undervist.

I 1997 fik han Københavns Universitetets guldmedalje for en afhandling om profeti og åbenbaring. Han har siden skrevet artikler om undere i danske og udenlandske aviser og tidsskrifter, samt bogen ÒMirakler - Møder mellem Himmel og JordÓ (Gyldendal 2002). Siden september 2002 har han arbejdet på et forskningsprojekt om forholdet mellem tro og helbred med særligt fokus på forskellige former for tro på forbønnens betydning.