De grundtvigske i splittelse

- Debatten er gået i to retninger, dels i den mere grundtvigsk-tidehverske retning og dels i den grundtvigske med rod i skole- og højskolebevægelsen, hvor frihedsbegreberne traditionelt har været mere fremhævet, siger Henrik Wigh-Poulsen.

Debatten har på den førstnævnte fløj været tegnet af for eksempel sognepræst i Aabenraa Jens Kvist og fagkonsulent i religion og filosofi Jakob Schow-Madsen. På den sidstnævnte fløj er det de to skolefolk, sognepræst i Brande Arne Ørtved og tidligere højskoleforstander, forfatter Poul Engberg, der har været blandt de flittigste med pennen. I de kommende uger kan man vente flere indlæg i foreningens blad, så debatten er på ingen måde standset, siger Henrik Wigh-Poulsen.

- Synspunkterne på de to fløje er lidt afhængige af, hvad man drager frem af Grundtvigs tankegods. Man kan derfor naturligt spørge, i hvor stor udstrækning man kan bruge ham i størrelsesforhold en til en - altså i hvor høj grad man kan overføre hans argumenter direkte på nutiden. Nogle lægger vægt på Grundtvigs idealer om frihed i trossager, mens andre påpeger for eksempel Grundtvigs opfattelse af trosbekendelsen som kirkens hjerteblod, som man mener, at Thorkild Grosbøll med sine udtalelser har afvist, siger Henrik Wigh-Poulsen.

God højskoletale

Poul Engberg kan for eksempel ikke se noget forkert i, at Thorkild Grosbøll på trods af sin manglende guds-tro prædiker ud fra det, han tror på, nemlig livet, lyset og kærligheden. Det er livsværdier, som Jesus på enestående måde har forkyndt. Og det har desuden altid været sådan, at dåben og nadverens åndelige gyldighed har været uafhængig af præstens personlige forhold til sakramenterne. Grosbølls forkyndelse er derfor en god højskoletale og »udtryk for Jesu folkelige budskab om, hvad der alene kan bære et menneskeliv og føre det ad vejen til sandheden. Er der ikke på den folkekirkelige talerstol plads for en sådan tale, bliver kirken selv ufolkelig, abstrakt og uden virkning«, som Poul Engberg har udtrykt det i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad.

Jens Kvist siger på sin side, at der i sagen ikke er tale om en præst, som eventuelt er i tvivl om sin tro, men om en præst, der ikke er i tvivl om, at folkekirken hviler på en forældet tradition.

- I foreningen Kirkeligt Samfund og i samfundet som sådan har der i de senere år været en tendens til at stramme op om den kirkelige selvbevidsthed, hvilket der slet ikke var i 1950´erne, 1960´erne eller 1970´erne, siger Henrik Wigh-Poulsen.

- Man kan sige, at der i folkekirken ikke længere er så højt til loftet, som der var engang, og at der måske er gået noget tabt ved at sige hertil og ikke længere i vores kristendomsopfattelse. Det er et ønske om at skabe en større klarhed i kirkelige og kristelige anliggender, dels på grund af en voksende uvidenhed i befolkning, dels på grund af et mere påtrængende religionsmøde, siger Henrik Wigh-Poulsen.

vincents@kristelitg-dagblad.dk