Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Frikirkerne: Grosbøll-sagen skader os alle til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frikirkerne: Grosbøll-sagen skader os alle

Kommenter Hold mig opdateret

Stærk kritik af Grosbøll-afgørelsen fra andre kristne trossamfund

Af Else Marie Nygaard

Havde Taarbæks sognepræst, Thorkild Grosbøll, været præst i den katolske kirke eller en af Danmarks frikirker, ville hans dage som præst være talte. Det står klart efter en rundringning, som Kristeligt Dagblad har foretaget til andre kristne kirker i Danmark. Generalvikar Lars Messerschmidt fra den katolske kirke mener, at Grosbøll-afgørelsen skader ikke alene folkekirken, men også de andre kirker i Danmark.

- Folkekirkens troværdighed er svækket efter Grosbøll-sagen, men sagen skader også andre kirkers troværdighed, fordi Thorkild Grosbøll får lov at blive som præst i en kristen kirke, selv om han kommer med udtalelser, der er i strid med det mest centrale i kristendommen. Der må en positiv trosbekendelse til fra Grosbøll, hvis skaden skal udbedres, siger han.

- Set med vore katolske øjne har folkekirken hidtil stået som en kirke, der bekendelsesmæssigt ikke har været særlig profileret. Vi har haft på fornemmelsen, at folkekirken ikke gjorde et stort nummer ud af, hvad folkekirken troede. De sidste ugers debat har vist, at folkekirken må få en bekendelsesmæssig profil, som folk kan forstå, siger Lars Messeschmidt.

Annonce
Frelsens Hær er en af Danmarks mest udadvendte kirkesamfund - kendt for alt fra varmestuer til hornmusik på gaden. Frelsens Hærs informationschef, cand.theol. Lars Lydholm, vurderer, at sagen vil skade kristnes troværdighed i Danmark generelt.

- I dagens Danmark er folkekirken hovedeksponenten for kristendommen, og når folkekirken vælger at rumme en præst som Thorkild Grosbøll, giver det et indtryk af en vattet og udflydende kirke. Hvis folkekirken ikke vil forfægte synspunktet om, at enhver bliver salig i sin tro, må der sættes nogle grænser, siger Lars Lydholm.

På Pinsevækkelsens Højskole i Mariager undrer forstander Tonny Jacobsen sig over forløbet omkring Grosbøll.

- Ved at holde hånden over Grosbøll bevæger kirken sig egentlig i den modsatte retning af mange søgende danskere. Det er vores fornemmelse, at der er sket et generelt skift i samfundet, således at der i dag er en ny åbning over for det åndelige. Jeg mener, sagen om Grosbøll afslører et ledelsesmæssigt problem i folkekirken, siger Tonny Jacobsen.

Distriktsforstander i Metodistkirken i Danmark, Christian Alsted, mener, at biskop Lise-Lotte Rebel fejler, når hun ikke sætter hårdere ind mod Thorkild Grosbøll.

- Som metodist er det svært at forstå, hvordan præster kan udtale sig som Grosbøll. Vi forsøger at være klare i vores forkyndelse og forventer naturligvis, at vores forkyndere står inde for, hvad de prædiker, siger Christian Alsted.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​