Med sine provokerende udtalelser om sin manglende tro på Gud er Grosbøll blevet centrum i en mediestorm, der har fået danskerne til at tale om det centrale i kristendommen. -
- Mette Frandsen
Else Marie Nygaard |
2. august 2003
GROSBØLL-SAGEN: Professor Ole Jensen støtter biskop Lise-Lotte Rebels afgørelse i Grosbøll-sagen. Danskerne er optaget af kristendom, men er også religiøse analfabeter, siger han
Tro og religion optager danskerne, selvom mange er kristne analfabeter. Sådan analyserer professor, dr. theol. Ole Jensen det billede af troen i Danmark, der tegner sig i kølvandet på sagen om sognepræst Thorkild Grosbøll. Med sine provokerende udtalelser om sin manglende tro på Gud er Grosbøll blevet centrum i en mediestorm, der har fået danskerne til at tale om det centrale i kristendommen.
- Sammenlign den folkelige interesse for et så vigtigt og indgribende politisk arbejde som den ny EU-forfatning med interessen for Grosbøll-sagen, siger Ole Jensen, der i dag fungerer som teologisk konsulent for Præsternes Efteruddannelse.
- Sagen viser, at danskerne er optaget af kristendommen, men de er uoplyste og har mistet det kristne sprog, de kristne vaner som aftenbøn og salmesang, men de tror på en eller anden måde, uden at de er i stand til at sige hvordan. Vi ser det også ved juletid og i forbindelse med begravelser, hvor der er en lydhørhed for religionen, men samtidig en sprogløshed, der giver det sentimentale gode kår. Grosbøll-sagen har gjort det klart, at kirken står foran en gigantisk genindøvning af kristent sprog og kristne vaner, siger Ole Jensen.
Når Ole Jensen har set Thorkild Grosbøll udtale sig i medierne, har han gang på gang ærgret sig på sit fags vegne. Han mener, at Grosbøll taler, som om den fremherskende teologi var den samme som før oplysningstiden i 1700-tallet.
- I snart 200 år har det været almindelig teologi, at vi ikke skal tro på engle med vinger og Gud med langt, gråt skæg. Grosbøll får ikke fortalt, at toneangivende teologiske retninger i 100 år har arbejdet med at nyformulere det kristne budskab og oversætte det til vores nutidige forestilingsverden. Der er en kristendomsforståelse, der absolut ikke forudsætter, at man suspenderer fornuften, men som selvsagt ikke tager livet af troen. Gud er alfa og omega. Kristendom uden Gud er ikke kristendom.
- Når der bliver talt så engageret om Grosbøll i brede kredse, er det et udtryk for, at der er en mægtig sult og tørst efter god kristen oplysning. Lægfolket fortjener at få et indblik i, hvad de toneangivende teologer har arbejdet med i mere end 100 år, men Grosbøll har forvirret i stedet for at fremme denne oplysning, siger Ole Jensen.
Mange har skældt ud på biskop Lise-Lotte Rebels beslutning om at lade Grosbøll vende tilbage til præsteembedet i Taarbæk nord for København. Ole Jensen kalder Rebels afgørelse i sagen ganske elegant. Han mener, at den biskoppelige næse til Grosbøll var fortjent, men det var Rebels accept af Grosbølls forsøg på at undskylde også. Ole Jensen siger, at biskoppen har mestret en svær balancegang. Hun har på den ene side måttet sikre sig, at Grosbøll ikke ville fortsætte sin forvirrende provokation og på den anden side måttet forvisse sig om, at der bag den dumsmarte fremtræden gemmer sig en præst, der arbejder seriøst engageret med forkyndelsesteksterne.
- Nu må Grosbøll holde sin dumme kaje lukket og koncentrere sig om at arbejde med forkyndelsen. Hvis han stadig vil provokere, må han gå sin vej, siger Ole Jensen.
Selv om Ole Jensen har meget at lade sin teologiske fagfælle høre, hvad angår teologisk saglighed og formidlingsevne, mener Ole Jensen dog, at folkekirken skal have plads til en Grosbøll.
- Vel og mærke under en afgørende forudsætning: Hans prædiken skal føre til ægte kristen trøst og opbyggelse.
Jeg kender en prædikant, der prædiker ved at drage kirkegængeren med ind i sin arbejdsproces, sit slid og sine anfægtelser med teksten i den forgangne uge. Denne præst konkluderer ikke og overlader konklusionerne til tilhøreren. Men jeg er ofte gået kristeligt opbygget fra hans gudstjenester. Hvis det forholder sig på samme måde i Taarbæk, mener jeg, det er forsvarligt og klogt at lade Grosbøll fortsætte sit virke.
- Der har været talt meget om folkekirkens troværdighed på det sidste. Folk spørger, hvad det er for en kirke, der kan rumme en tvivler som Grosbøll? Tror man, efter den megen debat, at præster generelt tænker som Grosbøll, så må det siges tydeligt, at sådan forholder det sig ikke i folkekirken. Vi må slå fast, at han er en tolereret, men marginal figur.
nygaard@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad