Mistillid til kirken

Et flertal af Taarbæk-præstens kollegaer mener da også, at sagen har svækket folkekirkens troværdighed. Som det fremgår af dagens avis, er de ikke enige i biskop Lise-Lotte Rebels måde at løse sagen på, og de ønsker deres kollega for en teologisk domstol.

Den kirkelige komedie i Taarbæk er således ikke bare ynkelig for den storskrydende præst, der iøvrigt ikke længere vil udtale sig til pressen om sin tro, efter at hans embede og præstebolig er kommet i farezonen. Afgørelsen i Taarbæk-sagen er kort sagt blevet et problem for hele folkekirken.

Biskop Niels Henrik Arendt gav i gårsdagens avis udtryk for, at også han mener, at sagen svækker folkekirkens troværdighed. Han har peget på, at der er et behov for at løse denne slags sager på andre måder end gennem den præsteret, der involverer det gængse retssystem. Generalsekretær i Kirkefondet, Kaj Bollmann, kommer i dagens avis ind på det samme problem.

Det er helt givet, at den eksisterende lovgivning om en teologisk retsinstans, der stammer fra 1992, ikke er velegnet til denne slags sager. Her sidder by- og landsretsdommere med teologer ved deres side og tager stilling til teologiske problemer. Ydermere har det vist sig, at sagsbehandlingen er både umenneskelig og urimelig lang. Den eneste gang denne retsinstans har været benyttet, var da Snedsted-præsten Bent Feldbæk Nielsen blev fyret efter fem års sagsbehandling. Hans klart kristne overbevisning omfattede et dåbssyn, som retten fandt ikke var folkekirkens, hvorfor præsten ved landsretten blev fradømt kjole og krave. Den afgørelse er ikke blevet mindre absurd af, at Grosbøll forbliver i folkekirken trods sin groteske teologi.

Skulle Snedsted-præsten for denne kætter-domstol, bør Grosbøll også komme det.

Men folkekirken har brug for en ny læreinstans, der kan tage sig af trossager som den nuværende. Måske bør folkekirken ligesom blandt andet den katolske kirke have andre stillinger end de forkyndende til præster, som har bragt sig på kant med kirken og dens lære. For eksempel stillinger til diakonalt arbejde.

Det afgørende for folkekirken er nu at vise, at der ikke hersker religionsfrihed for præsterne. Tiden råber ikke på flere af Grosbølls mange udmeldinger om alt det, han ikke tror på, men derimod på klare bud på, hvad der er kristendom anno 2003. Derfor bør sagen om Taarbæk-præsten ikke slutte her.

bjer