Pastor David Hansen fra frikirken Aalborg Menighedscenter fik sig en overraskelse, da han for nogen tid siden læste en stærkt kritisk artikel fra Dialogcentret om den frikirke, han er leder af. David Hansen havde nemlig aldrig talt med nogen fra Dialogcentret, og ingen fra Dialogcentret havde nogensinde været på besøg i kirken, inden den kritiske artikel blev offentliggjort. Sådan en overraskelse er David Hansen ikke ene om. Dialogcentret forsvarer arbejdsmetoden, selvom den møder kritik fra flere sider.
– Vi er blevet taget med i en hel del kritiske betragtninger fra Dialogcentrets side, uden at der har været nogen som helst form for dialog. Dialogcentret har talt med folk, som tidligere har haft kontakt med vores menighed, og de har taget alle deres påstande og negative ting for gode varer uden overhovedet at have sat sig i forbindelse med vores menighed og give os lov til at kommentere påstandene. Specielt når man hedder Dialogcentret, har man da en forpligtelse til at gå i dialog med dem, man kritiserer, for ellers bliver det jo et Monologcenter, siger David Hansen fra det karismatiske Aalborg Menighedscenter, som ikke er tilknyttet nogen af de traditionelle frikirker.
Når det gælder den nyeste sag, som er omtalt i Kristeligt Dagblad med Dialogcentrets advarsel imod, at en far får lov at tage sin datter med til møder i nogen som helst frikirke i Danmark, siger David Hansen:
– Her er det ikke blot et spørgsmål om en enkelt menighed eller organisation, men derimod et totalangreb på samtlige frikirkers integritet og eksistensberettigelse.
Fra den stærkt omdiskuterede sekt Evangelist fortæller lederen, Christian Hede- gaard, at Dialogcentret også i flere artikler har kritiseret forhold uden at have været i dialog med Evangelist inden offentliggørelsen.
Det er ikke nogen tilfældighed, forklarer akademisk medarbejder ved Dialogcentret, cand.theol. Tom Thygesen Frederiksen, som sammen med centrets to andre akademiske medarbejdere også skrev udtalelsen om frikirkerne.
– Vi betragter det ikke som noget problem, at vi ikke fortæller folk om, hvad vi vil skrive om dem, fordi vi altid stiller plads til rådighed for modsvar i de kommende numre af vores blad. Her har folk de allerbedste muligheder for at komme med indsigelser bagefter. Vi har aldrig modtaget noget som helst fra hverken David Hansen eller Christian Hedegaard, siger han.
I Danske Kirkers Råd, som er landets største økumeniske organisation med repræsentanter fra en lang række kirkesamfund, forstår formand Peter Lodberg ikke fremgangsmåden hos Dialogcentret.
– I Danske Kirkers Råd har vi lige præcis valgt en helt anden fremgangsmåde. Her er udgangspunktet, at kontroverser og vanskelige spørgsmål diskuterer vi i fællesskab og prøver at løse dem. Der er altid forskellige sider i en sag, og det handler altid om personer, der skal have lov til at redegøre for deres sag.
– Vi diskuterer meget kontroversielle spørgsmål, men forudsætningen er, at alle parter er til stede rundt om bordet og diskuterer med hinanden. Det giver en anden fortrolighed end dét at skrive læserbreve eller udsende erklæringer, hvor man ikke diskuterer sagerne med de pågældende personer, siger Peter Lodberg.
I Dialogcentrets vedtægter står, at centrets arbejdsområde er "de nyreligiøse bevægelsers og strømningers udfordring til kirken og samfundet". På spørgsmålet, om kritik af kristne frikirker ikke er at gå uden for dette arbejdsområde, svarer Tom Thygesen Frederiksen, at Dialogcentret også ønsker at sætte fokus på sekteriske tendenser inden for kristne kirker og menigheder. Især den såkaldte fremgangsteologi, hvis tilhængere lover både økonomisk og helbredsmæssig fremgang for de "sande troende".
Samtidig understreger Tom Thygesen Frederiksen i forlængelse af sagen om den omstridte udtalelse:
– Vi har markeret over for Frikirkenet, at vi absolut ikke har noget imod frikirker, og at vi betragter frikirker som en del af vores bagland. Men vi har noget imod den del af det frikirkelige område, som ikke afgrænser sig fra det fremgangsteologiske, som er direkte skadeligt.
Fra Aalborg Menighedscenter fastholder pastor David Hansen sin kritik.
– Uanset hvor selvbestaltet et forum Dialogcentret end er, bliver de i mange kirkelige kredse og i medierne taget til indtægt for en sober og objektiv bedømmelse af ikke bare nyreligiøse bevægelser, men også af frikirker og andet, som Dialogcentret tager op. Men det er useriøst plattenslageri, at Dialogcentret ikke har lydhørhed over for andet end det, Dialogcentret har cementeret som den rette tolkning af kristendommen, siger han.
Formand for Dialogcentret, professor ved Menighedsfakultetet i Århus Kurt Christensen, mener ikke, kritikken er berettiget. Han understreger, at Dialogcentret også fremover gerne vil samarbejde med landets frikirker og peger på, at der sidder to repræsentanter for frikirker i bestyrelsen. Kurt Christensen afviser, at Dialogcentret er ensidig i sin måde at arbejde på.
– I forlængelse af udtalelsen om en fars mulighed for at have sin datter med i frikirker, har vi bestyrelsen drøftet, om vi kunne forestille os en situation, hvor vi i en given udtalelse måtte fraråde, at et barn bliver taget med i folkekirkelig sammenhæng, og vi var alle enige om, at det kunne vi godt, siger Kurt Christensen.
Det beroliger imidlertid ikke Tonny Jacobsen, der er formand for Frikirkenet med omkring 100 medlemsmenigheder fra frikirker i Danmark.
– Det gør da ikke situationen bedre, for Dialogcentret påtager sig jo en bedømmelsesrolle af både folkekirke og frikirker, som jeg slet ikke kan forstå, siger han.
På Københavns Universitet sidder en af Dialogcentrets skarpeste kritikere gennem mange år, religionshistorikeren Mikael Rothstein. Han er ikke overrasket over den kritik, som nu kommer fra kirkelige kredse af centret, som havde sin storhedstid, mens lederen var professor Johannes Aagaard fra Aarhus Universitet.
– Dialogcentrets forskning har intet med akademisk religionsvidenskab at gøre. Gennem mange år, og med Aarhus Universitet som legitimerende ramme, har man ført sig frem som en myndig og troværdig forskningsenhed, men i realiteten har Dialogcentret aldrig været andet end nok en kristen menighed under stærk og myndig ledelse, siger Mikael Rothstein.
Tim Jensen fra Syddansk Universitet har i mange år forsket i religiøse bevægelser i Danmark. Han siger, at Dialogcentrets mangeårige status som en autoritet i spørgsmål om nyreligiøse bevægelser er ved at forsvinde. Og det kan være en af grundene til den aktuelle sag med udtalelsen om frikirker.
– Dialogcentrets monopol er brudt, og måske oplever vi nu et forsøg på at komme tilbage og generobre fordums centrale position, siger Tim Jensen, som ønsker at understrege, at han ikke er specialist i Dialogcentret.
– Som i mange religioner har det været et problem for dem at miste deres karismatiske leder. Samtidig har medierne har fået flere at gå til, når det drejer sig om nye religioner, efter at Dialogcentret under Johannes Aagaard havde monopol på markedet, siger Tim Jensen og peger på, at det desuden kan være et problem for Dialogcentret, at der ikke er den samme offentlige interesse som tidligere for nyreligiøse bevægelser, efter at en stor del af den interesse er fokuseret på islam.
leder side 8Fakta
DIALOGCENTRET
**Grundlagt i 1973 af professor, dr.theol. Johannes Aagaard, som stod i spidsen for centret i 30 år frem til 2003. Dialogcentrets leder i dag er cand.theol. og cand.mag. Jens Linderoth, og professor, dr.theol. Kurt Christensen er bestyrelsesformand.
**Tværkirkelig organisation, hvis arbejdsområde er de nyreligiøse bevægelsers og strømningers udfordring til kirken og samfundet.
**Der er fire ansatte medarbejdere på kontoret i Århus, og bladet Den Nye Dialog udgives fire gange om året i 2800 eksemplarer.
**Dialogcentret har en officiel kollektdag i folkekirken, hvor sogne samler penge ind til centrets arbejde.