Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kirkefolk frygter for folkekirkens fremtid til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirkefolk frygter for folkekirkens fremtid

Kommenter Hold mig opdateret

Uden en præsteret vil Grosbøll-sagen skade folkekirkens fremtid

Indre Mission går nu ind i sagen om sognepræst Thorkild Grosbøll. I dagens udgave af Kristeligt Dagblad kræver bevægelsens formand, sognepræst Christian Poulsen, sagen rejst ved en præsteret.

- Det er en uheldig måde at lande sagen på. Mens Thorkild Grosbøll med den ene hånd underskriver en erklæring sammen med biskop Lise-Lotte Rebel, fastholder han samtidig de teologiske pointer, som han har skrevet i sin bog. Er der nu banet vej for, at folkekirkens præster kan tillade sig at sige, at de ikke tror på Gud, opstandelsen og det evige liv? Der er rejst en række spørgsmål, som Indre Mission vil arbejde på at få svar på, siger Christian Poulsen.

- Hvis afgørelsen i Grosbøll-sagen danner retsorden, så kan enhver præst definere sin egen bekendelse. Hvis vi hver kan lave vores egen trosbekendelse, så ophører vi med at være kirke. En forudsætning for, at Indre Mission kan være kirkelig bevægelse i folkekirken, er, at folkekirken har en klar, veldefineret bekendelse, siger Christian Poulsen.

Sagen om den fritstillede sognepræst, der i onsdags kunne vende tilbage til sit sogn, optager også den 86-årige dr.theol. Rudolph Arendt, der tidligere har været domprovst i Odense og rektor for præstehøjskolen i Løgumkloster.

Annonce
- Mennesker skal ikke dømme præster på deres tro, men præster skal dømmes på deres forkyndelse. Når en præst i et avisinterview proklamerer, at han ikke tror på Gud, er det en slags forkyndelse, som han skal stå til regnskab for. Samme præst må kunne sige sig selv, at han efterfølgende ikke kan vende tilbage som præst i folkekirken. Hvis han ikke selv kan sige det, må andre sige det til ham, siger Rudolph Arendt.

Upassende afslutning

Den 3. juni fritog Helsingør Stifts biskop, Lise-Lotte Rebel, sognepræst Thorkild Grosbøll for tjeneste. Biskop og præst har haft tre tjenestelige samtaler. Efter den tredje samtale, onsdag formiddag, udsendte biskop Lise-Lotte Rebel og Grosbøll en erklæring. Rudolph Arendt kalder det en upassende afslutning på sagen.

- Thorkild Grosbøll har ikke tilbagekaldt det, han har sagt, og teologisk er det uklart, hvad han mener. Sagen skulle have været for en præsteret, så man kunne få svar på, hvorvidt Grosbøll tror på Gud eller ej, siger Thorkild Grosbøll.

Rudolph Arendt har fulgt den teologiske debat i Danmark i mere end en menneskealder. Han siger, at han ikke kan mindes en situation så skæbnesvanger for folkekirken som sagen om Thorkild Grosbøll.

- Her har kirken endelig en chance for at slå fast, hvor grænsen går, men i stedet for at holde fast, så afslutter man sagen, mens den er uafklaret. Som medlem af folkekirken er det svært at finde ud af, hvor kirkens grænse egentlig går. - Er alt tilladt? kan man spørge og være sikker på ikke at få et håndfast svar. Det er aldrig godt, når man ikke ved, hvad kirken egentlig står for. Der må altid sættes grænser. Hvis kirken kan sige alting, så er det det samme som, at den siger ingenting.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock