skriver fra Tyskland
Lig og skeletter er populære overalt i verden: I Danmark har vi Tollundmanden og Gravballemanden, i Italien har de gletschermanden Ötzi, og i England kæmpen O'Brien.
Konserverede lig og velbevarede skeletter bliver ofte udstillet i museer og i hospitalssamlinger udelukkende på grund af deres kuriøsitet. Når blot de menneskelige rester er gamle nok, spørger ingen, hvordan de er havnet i samlingerne.
Et eksempel er Royal College of Surgeons i London, hvor den største seværdighed er skelettet af »Den irske kæmpe« O'Brien. Kæmpens oprindelige navn var Charles Byrne, og han levede i England i det 18. århundrede. Før den 2,31 meter høje kæmpe døde i 1783, havde han i et testamente givet udtryk for, at han ville begraves til søs. Den kun 28 år unge mand forsøgte dermed at forhindre, at hans lig blev stillet offentligt til skue efter døden. Alligevel lykkedes det en videnskabsmand at bestikke bedemændene, hvilket er grunden til, at liget den dag i dag kan ses i museet i London.
Nu 220 år efter O'Briens død, høres der ingen forargede protester over, at man har handlet mod dette menneskes sidste vilje.
Anderledes vrede protester har den tyske kunstner Gunther von Hagens mødt i den sydtyske by, München, hvor han i øjeblikket udstiller lig, han har konserveret efter en metode, han selv har opfundet og kalder plastination.
Kun i meget få lande findes der klare regler for, under hvilke omstændigheder lig eller ligdele må udstilles. I Tyskland er reglerne forskellige fra landsdel til landsdel, og derfor er der også stor forskel på de reaktioner, Gunther von Hagens vandreudstilling har mødt rundt omkring.
Krav om værdighed
Netop Bayern, hvor München er hovedstad, har en særlig begravelseslov, ifølge hvilken alle lig, der ikke bruges til videnskabelig forskning, skal have en anstændig begravelse.
De 15 tyske videnskabsfolk, der nu har udarbejdet retningslinier for, hvordan museer bør omgås lig og ligdele, opfordrer i en rapport tyske politikere til at lave en landsdækkende lovgivning på området.
Videnskabsfolkene har konsulteret en række eksperter, før de skrev rapporten. En af disse eksperter var netop Gunther von Hagens. Det har derfor vakt en del opsigt, at videnskabsmændede til trods for deres samarbejde med Hagens, alligevel har udarbejdet regler, som også ville ramme kunstnerens udstilling, dersom de var gældende lov.
Arbejdsgruppens leder er Robert Jütte, der er professor i medicinhistorie i byen Stuttgart.
- Ligdele, der er blevet lavet meget om på eller hovedsageligt fungerer som kunstobjekter, bør hverken opbevares på museerne eller stilles til skue for offentligheden, siger han.
For videnskabsfolkene er det meget vigtigt, at de pågældende mennesker, selvom de er døde, bevarer deres værdighed.
- Gunther von Hagens kan ganske vist dokumentere, at han har fået alle ligene testamenteret af folk før deres død, men det er tvivlsomt, om mange af hans lig opfylder betingelserne om værdighed, siger Robert Jütte.
Gunther von Hagens lod blandt andet et lig opstille som målmand i et fodboldmål, da der skulle tages reklamebilleder til et magasin, og en af hans mest kritiserede udstillingsgenstande er et andet lig, der sidder som rytter på kadaveret af en hest.
- De personer, der testamenterer deres lig, skal have haft mulighed for at overskue, hvad deres jordiske rester bliver brugt til efter deres død, og det tror jeg ikke, er tilfældet med de to lig, siger Robert Jütte.
Værdighed spiller en væsentlig rolle
Begrebet værdighed, som videnskabsmændene omtaler i deres rapport, spiller en væsentlig rolle i Tysklands lovgivning. En vigtig paragraf i grundloven siger, at menneskets værdighed er urørlig, hvilket kan føres tilbage til landets erfaringer med nazismen. Under Hitler blev både jøder, sigøjnere og handicappede udstillede som mindreværdige væsener, og dengang tog kun få museer hensyn til, at de pågældende menneskers værdighed på den måde blev krænket.
I 1989 fik de tyske museer besked på at fjerne alle menneskelige udstillingsobjekter, som kunne føres tilbage til nazismen, men adskillige museer har lidt under personalemangel, besparelser og tidspres, så det er tvivlsomt, om de har haft tid til at gennemgå samlingerne og fjerne tvivlsomme objekter.
Ikke alene i Tyskland, men verden over er museer og hospitaler først begyndt at spørge folk om samtykke til at bruge deres lig i løbet af de seneste 50 år. Før den tid beslaglagde lægerne blot de jordiske rester uden at spørge om lov. Robert Jütte opfordrer derfor alle museer til at undersøge samtlige lig for at finde ud af, hvornår personerne er døde, og hvorfra de stammer.
- Hvis det ikke er muligt at få svar på disse spørgsmål, bør ligene som hovedregel begraves. Der kan kun gøres undtagelser, hvis ligene har en særlig værdi for offentligheden, for eksempel hvis de er uerstattelige unikummer med høj medicinsk, videnskabelig, kulturel eller historisk værdi. Dersom vores etiske regler engang med tiden skulle blive international gældende ret, ville Danmark altså stadig kunne udstille sin Tollundmand og italierne deres Ötzi, siger Robert Jütte.