Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Finansminister trækkes ind i kirkestrid til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Finansminister trækkes ind i kirkestrid

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

Oppositionen vil have Thor Pedersen (V) i samråd om folkekirkens økonomi. Det afviser regeringen og Dansk Folkeparti

Finansminister Thor Pedersen (V) trækkes nu ind i en politisk strid om, hvem der har ansvaret for det kontroversielle ansættelsesstop i folkekirken, og hvem der bestemmer over kirkens penge.

Regeringen og Dansk Folkeparti mener, at alene kirkeminister Tove Fergo (V) har ansvaret, men oppositionen ser anderledes på sagen. Ifølge SF's kirkeordfører, Margrete Auken, er ansættelsesstoppet dikteret af regeringens top, og derfor har hun bedt om at få finansministeren i samråd i kirkeudvalget. Et samråd er et møde, hvor en minister svarer på spørgsmål fra folketingspolitikere i et udvalg.

Hverken regeringspartierne eller Dansk Folkeparti mener imidlertid, at det er relevant at indkalde finansministeren til kirkeudvalget. De afviser at gennemføre samrådet i morgen, hvor udvalget holder møde for sidste gang inden sommerferien.

Baggrunden for uroen er det økonomiske kaos i folkekirkens fælles pengekasse, Fællesfonden. For at få rettet op på økonomien har kirkeminister Tove Fergo (V) selv ladet sit ministerium sætte under administration af Finansministeriet. En budgetgruppe herfra har anbefalet en række stramninger, blandt andet det øjeblikkelige udgifts- og ansættelsesstop, som Tove Fergo nøje har fulgt. Det har affødt skarp kritik fra både Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, biskopper og præster.

Annonce
Benspænd for oppositionen

Thor Pedersen skulle på samrådet i morgen have svaret på, hvordan regeringen forestiller sig, at folkekirken skal klare det »kaos«, som ansættelsesstoppet angiveligt vil skabe.

Margrete Auken kalder det et »benspænd for oppositionens arbejde«, at hun ikke kan få finansministeren i samråd inden sommerferien, og hun vil nu rejse sagen over for Folketingets ledelse, Præsidiet, som hun også selv er medlem af.

Socialdemokraternes kirkeordfører, Karen Klint, betegner afvisningen som en boykot af oppositionen. Hun mener, at finansministeren har haft tilstrækkelig tid til at blive briefet af sine embedsmænd, så han kunne stille op i morgen.

Begge oppositionspolitikere er chokerede over, at kirkeudvalgets formand, Birthe Rønn Hornbech, har sat en stopper for samrådet, som Thor Pedersen ellers i første omgang havde givet tilsagn om at deltage i.

- Det ligner hende ikke, og det er ikke det bedste tegn for samarbejdet i kirkeudvalget, hvor vi ellers altid har kunnet tale fornuftigt om tingene, siger Karen Klint.

Ikke finans-ministerens sag

Birthe Rønn Hornbech mener fortsat, det er op til oppositionen at påvise, at finansministeren har et ansvar for ansættelsesstoppet.

- En minister kan ikke udtale sig under ministeransvar om et emne, der ligger uden for hans ministerområde. Finansministeren kan ikke hænges op på et ansættelsesstop, som er kirkeministerens ansvar. Det ville være tidsspilde at kalde finansministeren i samråd, for han ville ikke kunne sige noget om spørgsmålet. Derfor har jeg i fredags spurgt udvalget, om der var indsigelser mod at gennemføre samrådet, og det var der, siger Birthe Rønn Hornbech.

Dansk Folkepartis kirkeordfører, Jesper Langballe, protesterede kraftigt mod at holde et samråd med Thor Pedersen. Det ville ikke være relevant, uanset om Finansministeriet har stillet embedsmænd til rådighed for den projektgruppe, der skal rette op på Fællesfondens økonomi. Et samråd med finansministeren ville være »meningsløst«, mener Jesper Langballe.

Der bliver dog under alle omstændigheder et samråd om sagen i morgen, men kun kirkeminister Tove Fergo kommer til at svare på udvalgsmedlemmernes spørgsmål. Ministeren skal forklare, hvilke konsekvenser ansættelsesstoppet får for kirkens økonomi i 2004.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk

Side 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​