Af Allan Sørensen skriver fra Nablus |
16. december 2006
Mange kristne betragter ikke længere Det Palæstinensiske Selvstyre som deres hjem. De emigrerer i massevis
Nablus er ikke et sted, man umiddelbart tager til.
Lovløse tilstande under Hamas-regeringen, tiltagende islamisme, skyhøj arbejdsløshed og en dagligdag styret med hård hånd af de mafia-lignende al-Aqsa Brigader har gjort Nablus til en by, enhver person med sund fornuft, og muligheden for det, forlader, så hurtigt han kan.
Blandt byens 120.000 indbyggere er den mest mærkbare strøm af emigranter de kristne familier, der lige som andre steder på Vestbredden, søger nye fremtidsudsigter uden for Det Palæstinensiske Selvstyre. Kristendommens vugge, som de palæstinensiske byer ofte bliver kaldt, tømmes for kristne.
I Nablus er der mindre end 700 tilbage. I byens bedre tider boede her næsten 10.000 kristne. I Betlehem, Gaza og Ramallah er historien den samme. Den kristne befolkning er for længst i mindretal. Af den samlede palæstinensiske befolkning på omkring tre millioner udgør de kristne i dag mellem en og to procent. Og for hver dag, der går, rykker kirker og kristne institutioner et skridt nærmere den museums-status, mange frygter, de i fremtiden vil få, hvis ikke den kristne emigration stopper.
Ikke meget tyder på, at situationen vil ændre sig i nær fremtid. Mens julehøjtiden banker på døren, er de forskellige palæstinensiske organisationer travlt optaget af interne kampe, der får Selvstyret til at stå på randen af reel borgerkrig.
67-årige Yussef Saadeh er leder af den græsk-katolske kirke i Nablus, der blev angrebet med brandbomber og skarpe skud i kølvandet af pavens tale i Regensburg. Yussef Saadeh er en blid smilende mand, der helst ikke kritiserer sine medborgere direkte. I en by som Nablus kan en kristen præst ikke tillade sig at lægge sig ud med de magtfulde væbnede grupper. Derfor retter han netop sin kritik mod pavens tale og ikke mod de lokale bøller, der satte ild til kirkens port.
Yussef Saadeh frygter dog for mere snævertsynethed efter Hamas-bevægelsens valgsejr for snart et år siden. Han hører de muslimske imamer true både kristne og jøder, og han lytter med, når vrede muslimske demonstranter går gennem gaderne og råber, "først tager vi lørdagens folk (jøder), herefter tager vi søndagens folk (kristne)."
En af de eneste forskere, der beskæftiger sig med spørgsmålet om de kristne palæstinensere, er Daphne Tsimhoni fra Haifa Universitet. Hun argumenterer, at muslimers måde at opfatte de kristne palæstinensere på har enorm betydning for det kristne mindretal.
– Det kristne mindretal beskyldes i en en anspændt og voldelig tid for at samarbejde med fremmede elementer, og her tænker jeg ikke på Israel, men på paven, den amerikanske regering og resten af Vesten, siger Daphne Tsimhoni.
Kirkelederen Yussef Saadeh har tre voksne børn. To af dem har ikke giftet sig, fordi de ikke kan finde en kristen partner i Nablus. En kristen mand kan ikke gifte sig med en muslimsk kvinde, og Yussef Saadeh vil ikke sætte pris på at datteren gifter sig med en muslimsk mand. På den måde er mulighederne for at blive viet stærkt indskrænkede for næste generations kristne i Nablus. I øjeblikket overvejer de begge at forlade byen for at skabe en bedre fremtid et andet sted. Måske Australien. Måske Canada. Men helt sikkert ikke i Det Palæstinensiske Selvstyre.
Men det altoverskyggende problem er ifølge Yussef Saadeh ikke, om muslimer og kristne kan leve sammen. Historien er et bevis for, at det godt kan lade sig gøre, mener han. Problemet er, at hele den palæstinensiske befolkning er trængt så hårdt op i en krog af Israel, at livet næsten er blevet umuligt i Selvstyret. Kontrolposterne. Tilladelserne. Ventetiderne. Udgangsforbudene. Arbejdsløsheden og frustrationerne. Alle de daglige besværligheder gør, at spændingen øges i de lokale samfund.
Nogle mener, at det israelske pres vil få endnu flere kristne til at forlade området og dermed gøre de tilbageblivende endnu svagere. De, der ønsker at blive tilbage, frygter, at Selvstyret bevæger sig i en mere streng islamisk retning. Sådan en udvikling skræmmer Yussef Saadeh endnu mere end udsigten til at hans egne børn ikke vil bidrage til familieforøgelsen.
– Jeg er bange for, at Hamas vil pleje sine egne interesser og gøre hverdagen mere religiøs her i Nablus. Vi har brug for at bygge en stat på humanitære principper, ikke religiøse, siger Yussef Saadeh.
allan@kristeligt-dagblad.dkKristen i Palæstina
Kristeligt Dagblad sætter i en artikelserie fokus på det kristne mindretal blandt palæstinenserne. Artiklen er den første i serien, der i sin helhed vil kunne læses på
kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad