Tobias Stern Johansen |
16. december 2006
Penge med mening: Christian Nissen betaler tiende til den frikirke i København, han kommer i hver søndag. Han kalder det småører i Guds lomme, og for ham er det lige så naturligt som at betale husleje
Til hverdag rådgiver 31-årige Christian Nissen danskere, som ønsker at investere i en ny bolig, vide mere om pension eller købe forsikringer. Det handler kort sagt om penge.
Om søndagen tager han med sin kone og deres to drenge i Vineyard-kirken, en frikirke på Frederiksberg, hvor de samles med omkring hundrede mennesker om deres fælles tro på Gud. Det handler i en vis forstand også om penge.
For Christian Nissen giver en tiendedel af de penge, han tjener på boligrådgivning og pensionssalg, til drift af kirken. Det har han gjort næsten lige siden han i februar for snart to år siden fik det, han kalder for en personlig tro på Gud og begyndte at komme i kirken.
Christian Nissen er langt fra alene om at betale tiende. Fra Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO) oplyser generalsekretær Robert Hinnerskov, at der årligt bliver indsamlet omkring 230 millioner kroner, især til frikirker, fra personer, der frivilligt forpligter sig til løbende bidrag over en periode på mindst 10 år. Der er enten tale om en procentdel som tiende eller et fast beløb af indkomsten.
Men hvorfor giver det mening frivilligt at give sine penge væk i så stort omfang?
Kristeligt Dagblad har spurgt den unge boligrådgiver.
Hvorfor begyndte du at betale tiende?
– Jeg havde en stærk oplevelse af Guds godhed, som gjorde, at jeg begyndte at tro på ham, og det føler jeg er så stor en gave, at det overskygger alt andet. Det er ikke sådan, at jeg gik og spekulerede over, at jeg nu også skulle omvende mig med hensyn til mine penge. Jeg hørte om det i kirken, og det faldt mig meget naturligt at begynde at betale tiende til kirken.
Hvad får du ud af at give tiende?
– Det kommer an på, hvad man mener med det udtryk. Det er ikke en ligning, der siger: Hvis jeg giver en krone her, får jeg en krone der. Det er snarere en generel følelse af, at når jeg har fået så meget fra Gud, så vil jeg gerne give lidt tilbage.
– Når der står i Bibelen, at vi skal give tiende til Guds rige – som for mig at se blandt andet er den kirke, jeg kommer i – så sidder jeg ikke og holder regnskab med, om Gud sørger for, at jeg får lønforhøjelse. Jeg stoler hundrede procent på, at der er velsignelse fra Gud, når jeg giver tiende. Men det er ikke sådan, at jeg lukker kassen, hvis jeg føler, at det ikke lige er tilfældet. For mig er det småører i Guds lomme, som bliver brugt til noget godt.
Hvad er det, du mener at have fået af Gud?
– Jeg er velsignet på mange måder. Jeg har fået en dyb glæde indeni, jeg føler mig sund og rask, jeg har fået en dejlig familie og mangler ikke penge. Det, føler jeg, er gaver fra Gud.
Er der noget, der kunne få dig til at holde op med at betale tiende?
– Hvis jeg mistede min tro, ville jeg ikke længere betale tiende. Min tro er jo central i mit liv og med til at bære mig gennem både opture og nedture. Hvis det grundlag forsvandt, ville mit grundlag for at komme i kirken også forsvinde.
Hvor vigtigt er det, at pengene går til noget bestemt?
– Det er vigtigt, at de bliver brugt fornuftigt. Jeg kunne jo bare give dem til FCK, fordi jeg synes de spiller godt, men det ville jeg ikke se så megen mening i.
Hvad siger dine kolleger til, at du giver dine penge til kirken?
– De synes, at det er mange penge, og det er ikke et valg, de ville træffe, men jeg oplever alligevel respekt omkring det. Nogen bruger tusind kroner på frisøren, men jeg vil gerne bruge 10 procent af min løn på kirken.
Hvordan kan man både være en benhård finansmand og en glad giver?
– Det kan da være vanskeligt engang imellem, men der er ikke nogen egentlig konflikt i det. Jeg kan stå inde for det, der sker i forretningerne. Jeg tager penge for en ydelse, gør det så godt jeg kan for kunderne og føler ikke, at jeg er kalkulerende på nogen måde.
Ved du, hvad din tiende går til?
– Ja, den går til administration og lønninger af vores præster. En del penge går til at bygge nye kirker rundt omkring og nogle penge går til humanitært arbejde. Jeg synes selv, at de er godt givet ud.
Har du tvivlet på, om det var det rigtige at gøre?
– Nej, det har jeg ikke. Jeg er meget kategorisk omkring det at betale tiende, fordi min livsglæde er steget med så mange procent, siden jeg begyndte at tro på Gud.
Tænker du nogensinde på, hvad du ellers kunne have brugt de mange penge til?
– Nej, det spekulerer jeg ikke over. Det er da en form for afsavn, for det er mange penge, som jeg kunne have brugt for eksempel på en skitur hvert år eller en bedre bil til familien i stedet for den spand, vi kører rundt i. Men det er ikke noget, jeg går og tænker på. Tiende er som en naturlig udgift ligesom huslejen – den skal betales. Først derefter kan jeg rode med det, der er tilbage.
johansen@kristeligt-dagblad.dkPenge med mening
**Det frivillige Danmark bæres i høj grad af mennesker, der støtter kirkelige, humanitære eller kulturelle formål økonomisk. Op til jul bringer Kristeligt Dagblad en serie artikler om "penge med men-ing", hvor vi afdækker, hvordan det egentligt står til med danskernes vilje til at ofre noget for en god sag.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad