Det er et spørgsmål om praktisk tænkning

Anni Vanggaard er 48 år og født og opvokset på en gård i Vendsyssel, men selv siger hun, at hun laver mere af maden selv, end hendes mor gjorde.

– Min mor lavede mad, fordi vi skulle have noget at spise. Men som ung arbejdede jeg på en gård, hvor de havde bondegårdsferie, og dér lærte jeg meget. Det var mere eller mindre dét, der gav mig lysten til at lave mad selv. Nu er det så meget sjovt, at vi selv har bondegårdsferie, så jeg bruger det, jeg lærte dengang.

Småkagerne bliver bagt i starten af december, så de kan nyde dem. De skal ikke spises efter jul, synes Anni Vanggaard.

Bagning er også en væsentlig del af en af de faste, stærke traditioner i familien Vanggaards jul. Ikke kun de klassiske julesmåkager, som en af sønnerne var hjemme og hjælpe med at lave i år, men derimod den faste bagedag med familiens børn:

– Jeg har altid lavet figurkager med familiens børn. Det er blevet en utrolig vigtig dag for dem, det er lige før, de aflyser alt for at komme til den. Der er glasur over hele køkkenet, men det er en dejlig dag, som de har sammen med tante, og nu også de store fætre. På den måde er der værdier i det at lave mad sammen, som man bestemt ikke skal forklejne, fortæller Anni Vanggaard.

Familien har også været til æbleskiver. Bagt efter den opskrift det altid skal være: farmor Sigrids opskrift. Som slet ikke var Anni Vanggaards farmor, men derimod kom fra den gård, hvor Anni arbejdede som medhjælp om sommeren.

– De er svære at lave runde, men de bliver så dejligt luftige, fordi æg og sukker skal piskes rigtigt godt sammen. Og så bruger vi heller ikke så meget fedtstof, som de fleste gør til æbleskiver. Så de bliver ikke så tunge. Vi plejer så at få syltede brombær med mandler og rom, fordi vi engang fik et glas med det af en af vores gæster på bondegårdsferierne her. Men det har jeg ikke lavet i år.

– Det bedste er de opskrifter, der har en historie. Jeg elsker nye kogebøger og at lave nye ting, men opskrifter og mad er lettere at huske, hvis der er en historie. Som med farmor Sigrids æbleskiver. Hun var et fantastisk menneske, og det er dejligt at tænke på, når jeg laver hendes æbleskiver. Eller min fars fætters kone, der var fantastisk til at lave småkager. Så når jeg laver hendes finskbrød til særlige lejligheder, så sender jeg hende en tanke.

Men selvom "Frøken Jensens kogebog" stadig er hendes faste fundament, og selvom hun elsker mad med historie, så er eksperimenter ikke noget, der ligger Anni Vanggaard fjernt. Derfor har hun heller ikke ting, der skal være på julebordet. Måske lige den der grønlangkål, fordi hun jo er fra Vendsyssel, men ellers ikke:

– Nej, der er jeg nok lidt kold. Når jeg gider lave maden, så har jeg frit slag med, hvad de får serveret, siger hun.

– Jeg kan godt lide at flexe lidt rundt med tingene. Der skal gerne noget nyt ind en gang imellem. I år for eksempel så jeg en opskrift på sirupskage, og den tror jeg, jeg vil lave til kaffen juleaften. Ligesom vi plejer at få kalkun juleaften med waldorfsalat til. Men i år skal det være and, så der bliver det rødkål. Men det er så ikke altid den sammen opskrift på rødkål, jeg bruger. Jeg har for eksempel én med Belle de Boskoop æbler, tørrede tranebær og ingefær, der er virkelig god.

– Jeg synes, der skal være nogle grøntsager sammen med al julemaden. Jeg har for eksempel en opskrift på karrysildesalat, hvor der er gode grøntsager i, så på den måde får jeg puttet dem ind. Jeg bliver irriteret, når jeg hører folk sige, at åh, julemaden er så fed, og man spiser alt for meget i december. Sådan behøver det jo ikke være. Man kan sagtens gøre det anderledes.

Anni Vanggaard har tre voksne sønner, og de er alle voksede op med mors hjemmelavede mad. Og selvom de gerne kommer hjem og spiser den, så er de samtidig så småt ved at være klar til at løfte arven.

– De vil også gerne have tingene lavet fra scratch. De to mindste går vældig op i madlavning, den ene af dem har lige været hjemme og skulle have noget kød med hjem, for når han har møder med sin læsegruppe fra Handelshøjskolen, sørger han for mad til dem. Jeg tror, det smitter, at de er vokset op med hjemmelavet mad.

Og det er Anni Vanggaard glad for. For der er ingen tvivl om, at det virkelig ligger hende på sinde, det med ordentlig mad, med råvarer og tilberedning. At det ikke bare er en hobby, men en livsstil, hun engageret går ind i.

– Forleden talte jeg med en kvinde, der arbejdede i delikatesseafdelingen i et varehus. Hun fortalte, at skolebørnene kom og købte deres frokost hos dem, og det er sådan set okay. Men når så hun så dem komme om eftermiddagen med deres mødre og stå og diskutere, hvad de skulle have til middag, det gør mig deprimeret. Det, at børnene vokser op med, at mad er noget, man får i en bakke og så lige kommer i ovnen.

– Men jeg synes nu, at mange af de unge forældre, der kommer på bondegårdsferier her, er dygtige til at lave mad, og hvad de ikke ved, er de ikke bange for at spørge om, siger Anni Vanggaard. Og der er ingen tvivl om, at til hende går ingen forgæves med et spørgsmål om mad eller i jagten efter en god opskrift.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk

FaktaJulepligter

**Julen er en glædens tid, men den er også fuld af pligter. Ingen anden højtid er behæftet med så mange traditioner, der skal holdes i hævd, som julen, kulminerende med juleaften den 24. december. Liv og Sjæl ser i december nærmere på alt det, vi skal: på julebesøg og til juleafslutning, skrive julekort og lave hjemmelavet mad og juleknas. Vi skal også på kirkegården og lægge blomster og tænde lys for de kære afdøde.