Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Slaget mod sulten og tørsten til din ven.
Slaget mod sulten og tørsten
DANSK SAMARBEJDSLAND: Selvom andelen af verdens befolkning, der sulter, falder år for år, bliver der alligevel flere og flere underernærede, fordi verdens befolkning vokser. Men kampen mod sulten kan vindes, mener man i Mali, som netop har indledt et bistandssamarbejde med Danmark
Op mod 1,5 millioner mennesker i den nordlige, tørre del af Mali havde ikke mad nok under sidste års tørke og græshoppeangreb, der først og fremmest ramte i Niger.
Sult og underernæring er stadig et udbredt problem i Afrika. Mens antallet af sultende på verdensplan er faldet med tre millioner til 820 millioner siden 1990, så er det vokset i Afrika syd for Sahara. Her er der i dag 40 millioner flere, der sulter. Og tendensen synes at brede sig.
– I stedet for at falde så vokser antallet af underernærede i verden nu med fire millioner om året, konkluderede Jacques Diouf, generaldirektør for FN's landbrugsorganisation FAO for nylig.
I 2015 kan verden derfor stå i den parakdoksale situation, at målet indfries om at halvere andelen af underernærede til 10 procent i stedet for 20. Men samtidig vil der i blandt andet Afrika blive flere mennesker, der ikke har mad nok til hele året. For befolkningstilvæksten betyder, at den andel af befolkningen, der sulter, repræsenterer flere og flere mennesker.
Annonce
"Andelen af underernærede i udviklingslandene taget under ét vil formentlig blive halveret i 2015. Alligevel vil der stadig være 585 millioner mennesker, der ikke får mad nok. Det er 173 millioner flere end FAO's mål på 412 millioner", hedder det i en rapport om fødevaresikkerheden i u-landene, som FAO offentliggjorde i forbindelse med et topmøde om 2015-målet den 30. oktober.
Her gjorde organisationen status over det mål, som de 120 medlemslande satte sig allerede i 1996, og som netop går ud på at halvere ikke andelen men antallet af underernærede i verden. Og dette mål er langt fra at blive indfriet.
Sult og underernæring er stadig et udbredt problem i Afrika. Mens antallet af sultende på verdensplan er faldet med tre millioner til 820 millioner siden 1990, så er det vokset i Afrika syd for Sahara. Her er der i dag 40 millioner flere, der sulter. Og tendensen synes at brede sig.
– I stedet for at falde så vokser antallet af underernærede i verden nu med fire millioner om året, konkluderede Jacques Diouf, generaldirektør for FN's landbrugsorganisation FAO for nylig.
I 2015 kan verden derfor stå i den parakdoksale situation, at målet indfries om at halvere andelen af underernærede til 10 procent i stedet for 20. Men samtidig vil der i blandt andet Afrika blive flere mennesker, der ikke har mad nok til hele året. For befolkningstilvæksten betyder, at den andel af befolkningen, der sulter, repræsenterer flere og flere mennesker.
Her gjorde organisationen status over det mål, som de 120 medlemslande satte sig allerede i 1996, og som netop går ud på at halvere ikke andelen men antallet af underernærede i verden. Og dette mål er langt fra at blive indfriet.
Når der bliver flere der sulter netop i Afrika, hænger det sammen med, at fødevareproduktionen pr. indbygger falder, så den i dag er lavere end i 1965, hvorimod den er næsten fordoblet i Asien. I de sidste 30 år er landbrugsproduktionen i Afrika faldet med 17 procent.
Og det skyldes ikke bare, at befolkningen vokser hurtigere, end landbruget kan følge med til, konstaterer FAO's repræsentant i Mali, Mariam Mahamat Nour.
– Fødevareproduktionen falder i lande med voldelige konflikter og i lande med tørke. Men den grundlæggende årsag er, at landbruget i mange år var underprioriteteret. Der var ikke politisk vilje til at investere i landbruget. Gør vi det, kan vi nå målet om at halvere antallet mennesker, der sulter, konstaterer Mariam Mahamat Nour.
Mali, som netop har indledt et bistandssamarbejde med Danmark som nyt programssamarbejdsland, er et eksempel på, hvordan et potentielt selvforsynende land alligevel kæmper med underernæring.
En stor del af Mali ligger i det tørre, ørkenlignende Sahel-område, hvor erosion og mangel på vand gør livet svært for landmændene. Men ligesom Egypten, der næres af Nilen, råder Mali over en uvurderlig vandressource: Nigerfloden.
Som et bredt, livgivende bånd slynger den sig gennem Vestafrika. 4180 kilometer gennem Guinea, Mali, Niger og Nigeria, før den munder ud i Guinea-golfen. Nigerfloden er Vestafrikas hovedpulsåre, som forvandler ørkenen til frugtbart landbrugsland langs sine bredder.
Selv på grænsen til Sahara, omkring ørkenbyen Timbuktu, afløses den nøgne, støvdækkede jord med ét af saftiggrønne rismarker, der lige efter regntiden ligger som fatamorganaer langs flodbredderne.
Landsbyen Tintelout 30 kilometer fra Timbuktu kunne sidste år have klaret sig igennem året uden at mangle mad. Her er 240 hektar jord blevet forsynet med overrislingssystemer takket være blandt andet tysk udviklingsbistand. Små pumper leder flodvandet ind i de opdæmmede rismaker bag en lille dæmning.
Men i Goundane 30-40 kilometer borte har man ingen overrislingsanlæg. Og her slog høsten fuldstændig fejl.
– Vi var nødt til at dele vores høst med familiemedlemmer, der ikke havde mad nok selv. Resultatet var, at høsten ikke varede året ud. Nogle spiste deres såsæd, så de ikke havde noget at så i år, fortæller Elkassim Agadé fra Tintelout.
– Hvis bare der var flere bønder, der havde adgang til små pumper til overrisling, kunne alle få mad nok, også selvom det ikke regner, mener han.
Det er netop, hvad FAO også konstaterer.
"En af årsagerne til den lave fødevareproduktion i Afrika er, at landbruget i alt for høj grad er afhængig af nedbøren og ikke i tilstrækkelig grad benytter sig af kunstvanding i form af overrisling", hedder det i FAO's rapport om fødevaresikkerhed.
Kun tre procent af Afrikas vandressourcer udnyttes til overrisling mod 18 procent i Asien, med det resultat at kun fire procent af den afrikanske landbrugsjord dyrkes med kunstvanding mod næsten halvdelen i Asien.
Det mærker man i Office de Niger, det offentlige organ som i Mali har til opgave at udnytte Nigerflodens vandressourcer og fremme brugen af kunstvanding.
– Vandressourcerne gør det muligt at dyrke en million hektar jord med overrisling langs Nigerfloden Men foreløbig er kun 82.000 hektar anlagt. Og det går meget langsomt med at udbygge overrislingen. Hvis den nuværende rytme fortsætter, vil vi have nået 200.000 hektar i 2025, eller kun 20 procent af potentialet, fortæller lederen af Office du Niger, Seydou Idrissa Traoré.
Og det har direkte konsekvenser for fødevaresikkerheden, både på det lokale, det nationale og det regionale plan.
– Hvis hele vandpotentialet blev udnyttet, kunne Mali producere fem millioner ton ris om året og ikke bare være selvforsynende men også eksportere til de dele af Vestafrika, som har dårligere forudsætninger og ikke kan brødføde sig selv. Men der er stort pres på statens budget. Vi skal også bruge penge på sundhed og undervisning. Derfor investeres der ikke nok, konstaterer Seydou Idrissa Traoré.
Andre årsager til den faldende landbrugsproduktion er lav produktivitet på grund af udpining af jorden og for lidt brug af gødning, som bønderne ikke har råd til. Transport og opbevaring af afgrøderne er et andet svagt punkt. FAO anslår, at mellem 20 og 40 procent af landbrugsproduktionen går tabt, enten fordi den opbevares forkert og ødelægges af skadedyr eller mug, eller fordi der ikke er transportmuligheder, så overskydende fødevarer kan sælges i egne, der har underskud af mad.
Disse problemer kunne løses, men generelt investeres der alt for lidt i landbruget i Afrika, selvom 80 procent af befolkningen bor på landet og lever af landbrug, konstaterer FAO. Og landbrugets andel af de offentlige budgetter har været faldende op igennem 1990'erne, sådan at der i 2002 blev brugt gennemsnitligt 3,5 procent af statsbudgetterne på landbrug mod fem procent i 1990.
Dette fald skyldes blandt andet de økonomiske reformer, som blev gennemført i en række forgældede afrikanske lande i 1990'erne på foranledning af Den Internationale Valutafond, de såkaldte strukturtilpasningsprogrammer. Men samtidig foretog hele det internationale samfund et fejlskøn, mener FAO's repræsentant i Mali, Mariam Mahamat Nour.
– Da det internationale samfund i slutningen af 1990'erne begyndte at fokusere på fattigdomsbekæmpelse, besluttede man at give førsteprioritet til uddannelse og sundhed. Fra FAO's side forsøgte vi at gøre opmærksom på, at en nedprioritering af landbruget ville få konsekvenser for fødevaresikkerheden og også for fattigdommen, fordi 80 procent af befolkningerne lever af landbrug, siger hun.
– Denne advarsel blev ikke hørt. Det var en fælles, international fejltagelse. Men nu begynder både de internationale bistandsdonorer og de afrikanske lande selv at indse, at landbruget er en nøglesektor for at bekæmpe både sult og fattigdom, siger Mariam Mahamat Nour.
Hun peger på, at Den Afrikanske Union har sat sig som mål at bruge 10 procent af de statslige budgetter på landbruget.
– Der er en sammenhæng mellem sult og fattigdom. Er man sulten, bliver man svækket og arbejder mindre, og børnene er for trætte til at gå i skole. Det handler ikke om at nedprioritere uddannelse og sundhed men om at investere tilstrækkeligt i landbruget, siger hun og konkluderer:
– Vi kan virkelig nå målet om at halvere antallet af underernærede i 2015.
bpedersen@kristeligt-dagblad.dkFakta
Fokus Mali
**Mali er verdens fjerdefattigste land ifølge FN og udvalgt til nyt programsamarbejdsland for dansk bistand. Kristeligt Dagblad har med delvis støtte fra Danida besøgt landet. Artiklerne er de første i serien, der løbende vil kunne læses på
kristeligt-dagblad.dk
Verdens fjerdefattigste land
**Indbyggertal : 14 millioner indbyggere
**Religion : 90 procent muslimer, otte procent animister, to procent kristne
**Bruttonationalindkomst pr. indbygger: 425 dollar
**Bistand pr. indbygger: 31,5 dollar
**Mali er et af Afrikas unge men lovende demokratier. En første prøve var præsidentvalget i 2002, hvor den daværende præsident Konaré accepterede at forlade præsidentposten efter de to perioder, grundloven tillader. Den nuværende præsident, Amadou Toumani Touré, er på valg i april og ventes at genopstille.
**Mali er verdens fjerdefattigste land ifølge FN.
**I 2005 blev landet udvalgt til nyt programsamarbejdsland for dansk bistand.
**Et første vandprogram på 65 millioner kr. blev underskrevet i november. Når bistandssamarbejdet er fuldt udviklet, vil det nå op på 200 millioner kr. om året.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Lærer søges til Finderup Efterskole
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Administrerende kordegn søges til Struer Kirke
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
Organiststilling til Allerød søges!
-
Kordegn søges til Lemvig og Heldum Sogne
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 7 |
Gotfredsen: Når folkekirken er... |
Martin...
1 time siden |
| 11 |
Ekstraudgifter: 210 millioner... |
erik
1 time siden |
| 3 |
Sv. Tradition uden fortilfælde |
Heinrich R.
2 timer siden |
| 27 |
Sv. Præster bryder gudsord... |
shansen4
2 timer siden |
| 1 | Afkristningen |
shansen4
3 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
