Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Fransk medalje til gode familier til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fransk medalje til gode familier

Kommenter Hold mig opdateret

Mindst fire børn, et solidt ægteskab og fransk statsborgerskab er betingelsen for at blive hyldet med »Den franske Familie- medalje«, som netop er blevet uddelt

På Mors Dag i Frankrig blev den årlige portion af de traditionsrige medaljer til gode familier uddelt. Blandt modtagerne var i år blandt andet en familie med en farvet kvinde samt en adelig familie. De heldigste franskmænd får familiemedaljen overrakt af selveste præsidenten ved en højtidelig ceremoni i Elyséepalæet i Paris. De fleste må dog nøjes med borgmesteren, som tager mod årets modtagere af »Den franske Familiemedalje« på rådhuset eller arrangerer en lille ceremoni på landsbyens torv på Mors Dag.

I 2001 fik 5000 kvinder overrakt bronzemedaljen for fire eller fem børn, 1300 fik sølv for seks eller syv, og 800 blev hædret med guldmedalje for otte eller flere børn.

- Jeg fik min medalje i 1978. Jeg har opdraget fem børn, men jeg siger, som de fleste af de mødre, der får medaljen, at der såmænd ikke er nogen grund til at hædre os, fordi vi har sat børn i verden. Det er da en naturlig ting. Men jeg synes, det er en god ide, at man forsvarer familien og familiens sociale rolle i samfundet, siger Marianne Ockmiller fra Paris.

Og det er netop målet med mødre-nes fortjenstmedalje, som blev indstiftet i 1920 for at opmuntre de franske kvinder til at føde børn efter Første Verdenskrig, som kostede mange franske liv.

Annonce
- Familiemedaljen er en anerkendelse af det arbejde, familierne har lagt for dagen ved at opfostre og opdrage deres børn, ofte under vanskelige materielle vilkår. Og samtidig er det en understregning af, at familien er samfundets grundlæggende institution, siger Françoise Heil fra Sammenslutningen af franske Familieorganisationer, UNAF, som er med til at administrere medaljen.

Færre store familier

Men nu skal medaljen støves af, for familien har ændret sig siden 1920.

I dag er bronzemedaljerne hyppigere end guldmedaljerne, og grænsen er allerede blevet sat ned fra fem til fire børn. For selv om de franske kvinder stadig er pænt placeret i EU med 2,6 børn pr. kvinde, som i modsætning til i Danmark er nok til, at befolkningen vokser en smule, så er der efterhånden langt mellem familier med seks og syv børn.

Især når kravet også er, at man skal være gift og have fået alle børn med den samme mand. Medaljens fædre ville ikke risikere, at opfordringen til at føde flere børn blev en anledning til løsagtighed.

Og børnene skal være godt i vej. Kandidaterne, som indstilles af familieorganisationer, borgmestre eller af deres egne børn, udsættes for en undersøgelse, der sikrer, at familien er velfungerende og børnene opfører sig ordentligt.

- Hvis for eksempel voksne børn ikke befinder sig i en familiemæssig stabil situation, er det ikke godtgjort, at den opdragende funktion har været tilfredsstillende. I så fald vil indstillingen blive afvist, siger Christine Courbis fra en de lokale kommissioner, som uddeler medaljerne.

Bestemt familieopfattelse

Hun lægger ikke skjul på, at familiens fortjenstmedalje promoverer en helt bestemt opfattelse af, hvad en god opdragelse og en god mor er. Men denne normative vurdering skal følge med tiden.

Blandt andet hos familieorganisationen UNAF går man ind for, at medaljen også skal kunne uddeles til ugifte par, eller til familier med sammenbragte børn fra forskellige ægteskaber. Og efter at kravet om fransk statsborgerskab er blevet reduceret til kun at gælde én af forældrene, ønsker man at gøre det muligt at hædre udenlandske forældre, hvis børn er født i Frankrig og dermed er blevet franske statsborgere.

Denne revolution afvises af de katolske familieorganisationer, såvel som af sammenslutningen af de mødre, der allerede har modtaget medaljen.

- Selv om samlevere har et stabilt og varigt forhold, der kan vare mange år, så vil de jo ikke engagere sig på langt sigt, og forholdet kan blive afbrudt når som helst, siger Marianne Ockmiller, sekretær i mødresammenslutningen, som har 10.000 medlemmer.

- Og hvis man giver medaljen til ugifte, kan det jo ende med, at homoseksuelle også kan få den.

Forældet tradition

I familieorganisationen UNAF ønsker man derimod, at medaljen moderniseres, så den afspejler den moderne franske familie. Den skal derfor blandt andet kunne gives til ugifte par, der lever sammen.

- I 90 procent af alle familier er forældrene ugifte. Det, vi ønsker at fremhæve og præmiere med familiemedaljen, er jo ikke ægteskabet, men netop familien, som uafhængigt af ægteskabet er det sted, værdierne gives videre til næste generation, og det sted børnene finder tryghed, siger Françoise Heil fra UNAF.

Hos medaljekommissionen mener man også, at det er tid til moderniserring.

- Nogle mener, at familiemedaljen er forældet og bare er med til at fastholde kvinderne i en traditionel rolle, medgiver Christine Courbis.

- Men målet med en reform er for eksempel også, at familiemedaljen uddeles til forældreparret og ikke til moderen, som en anerkendelse af, at begge forældre har et ansvar for børnenes opvækst. Man taler så meget om forældre, der har givet op og løber fra deres ansvar. Jeg synes, det er vigtigt at vise, at der er familier, der fungerer.

Om familier med delebørn så også skal kunne tildeles medaljen, er man kun så småt ved at begynde at disku- tere.

udland@kristeligt-dagblad
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock