Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Rebelsk Grosbøll i biskops søgelys til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rebelsk Grosbøll i biskops søgelys

Kommenter Hold mig opdateret

Sognepræst Thorkild Grosbøll tager udsigten til samtale hos biskop med sindsro

Sognepræst Thorkild Grosbøll i Tårbæk nord for København har ikke tænkt sig at ændre på sine kontroversielle synspunkter, selv om han bliver kaldt til samtale hos biskoppen i Helsingør, Lise-Lotte Rebel.

Som omtalt på forsiden kan sognepræst Thorkild Grosbøll se frem til en samtale hos sin kirkeligt overordnede. Ifølge juraprofessor Ditlev Tamm bør præstens job være i fare, hvis han ikke offentligt tager afstand fra de synspunkter, som kom frem i et interview i Weekend-Avisen i fredags, hvor Grosbøll blandt andet siger:

»Lad det være sagt med det samme: Jeg tror ikke på en skabende og opretholdende Gud, ikke på en opstandelse eller et evigt liv. Den slags har aldrig sagt mig noget.«

Thorkild Grosbøll står fast på sine holdninger trods udsigten til en biskoppelig samtale.

Annonce
- Jeg mener ikke, det er afsindigt morsomt at skulle bruge tid på den slags ting, men det får ikke opsættende virkning på mine synspunkter. Jeg vil prøve at forklare biskoppen, hvordan jeg tænker og prædiker, siger han.

På spørgsmålet om, hvordan det er at være præst uden at tro på Gud, svarer han:

- Hvis man skal snakke fornuftigt om de dele, må vi indrømme, at selvfølgelig står det gamle bibelske univers ikke til troende i dag. Det må være alle præsters opgave at tage livtag med teksterne på de vilkår, som deres egen tid stiller dem over for, siger han.

Umodne kristne

Thorkild Grosbøll mener ikke, at han med sine synspunkter er havnet i det forkerte job.

- Jeg føler mig i usædvanlig grad i den rette bås. Jeg har aldrig haft problemer med at prædike om opstandelsen eller noget som helst andet.

- For hvad er for eksempel opstandelse? Hvordan skulle de stakkels fiskere få formuleret, at historien ikke ender her? For det endte jo ikke med den døde mand på korset. Gu' døde han, men det slutter alligevel ikke der, for der var mennesker, som valgte at sige, at hvad der var sandt før langfredag, også var sandt efter langfredag, og på den måde blev de Kristi opstandelseslegeme, forklarer Grosbøll.

Han er ikke overrasket over, at interviewet med ham har vakt opsigt:

- Det undrer mig slet ikke. Jeg synes jo nok, at vi har et uendelig umodent kristent folkefærd i dette land. I bedste Piet Hein'ske stil siger de, at »Herrens visdom svigter ej, og derfor mener han som dem«.

Kolleger kritiserer

Ringer man til et par af Thorkild Grosbølls nabopræster, er der ikke stor forståelse at hente for hans synspunkter.

Kristeligt Dagblad traf således sognepræst ved Sorgenfri Kirke, Søren Hermansen, et kvarter før han skulle over i kirken og holde begravelse.

- Jeg kunne ikke selv klare at være præst, hvis jeg havde de synspunkter. Og jeg ville slet ikke kunne holde den tale, jeg nu skal over at holde, hvis jeg så på tingene på den måde, som Thorkild Grosbøll gør, siger Søren Hermansen og tilføjer:

- Der er ingen tvivl om, at mange mennesker ikke kan forstå, at man kan være præst i folkekirken med sådan nogle synspunkter.

Heller ikke sognepræst Eigil Saxe fra Christians- kirken i Lyngby forstår sin kollega:

- For mig at se er det svært at være præst med de holdninger. Hvis jeg selv stod i en kritisk situation og søgte en præst, ville jeg ikke kunne søge til en, der så klart melder ud, at det, som er mit verdensbillede, ikke siger ham en dyt.

Eigil Saxe tilføjer imidlertid:

- Min tolerance strækker sig dertil, at hvis Thorkild Grosbøll kan være præst på den måde, så er det i hvert fald ikke mig, der skal fratage ham noget som helst. For mig er han en troværdig kollega i den forstand, at han står ved det, han siger. Det ville være langt mere undergravende, hvis vi havde præster, som bare brugte klicheerne, uden at lægge noget i dem.

kiil@kristeligt-dagblad.dk

Leder side 8
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​