Protestantisme får skyld for fremmedangst

Af Bente Clausen

Danskerne lever, uanset hvor sekulariserede de er, i en politisk kultur, der er præget af den protestantiske arv. Den kultur har fungeret fint i et monokulturelt samfund, men vil give kollisioner i en globaliseret verden og true det danske samfunds sammenhængskraft.

Det siger dr.scient.pol Hans Mouritzen, der har redigeret bogen »Er vi så forbeholdne? Danmark over for globaliseringen, EU og det nære«.

Bogen er en af rapporterne fra det af Folketinget nedsatte magtudredningsudvalg, som siden 1998 er kommet med en række rapporter, der på forskellig vis kortlægger magten.

- Danmark er meget præget af »ingen over og ingen ved siden af Folketinget«. Ingen skal komme og fortælle os noget, og krav fra internationale organer og etniske minoriteters tilstedeværelse, der er en del af globaliseringen, mødes med skepsis. Jeg mener, det stammer fra den mentalitet, der er udsprunget af lutherdommen. At man gjorde op med det katolske hierarki, lagde vægt på det personlige gudsforhold og var enige om, at ingen kunne frelses ved gerningsretfærdighed, siger Hans Mouritzen.

I sin yderste form mener han - og det er møntet på Dansk Folkepartis to præster i Folketinget, Søren Krarup og Jesper Langballe - at der er tale om en nærmest fundamentalistisk protestantisme, som afviser alt, hvad der ikke er danske flertalsbeslutninger. Menneskerettighederne og internationale organisationer står som et uhelligt udtryk for gerningsretfærdighed, og kritik ude fra afvises næsten konsekvent. Det samme gælder minoriteters krav om rettigheder.