Charter ind i ny EU-traktat

EU's charter for fundamentale rettigheder bliver en del af EU's kommende grundlov

EU's såkaldte charter for fundamentale rettigheder bliver en del af unionens kommende grundlov.

Det står klart, efter at præsidiet for det såkaldte EU-konvent i går præsenterede sit andet udkast til en grundtraktat. Konventet består af 103 medlemmer og ledes af 12 mand stort præsidium, hvor den tidligere franske præsident Giscard d'Estaing er formand. Det har arbejdet i halvandet år på at forberede en helt ny samlet traktat for det europæiske samarbejde, en grundtraktat eller grundlov for EU.

Hvor der ifølge et tidligere udspil kun skulle henvises til charteret for fundamentale rettigheder, skal det efter det nye udspil skrives direkte ind i traktaten. Charteret blev vedtaget i 2000 og skulle sikre EU-borgeres menneskerettigheder i forhold til EU's institutioner og lovgivning fra EU, blandt andet med hensyn til ligestilling og antidiskrimination. Politisk blev det omstridt, da EU-modstandere frygtede, at chartret ville blive brugt til at boykotte »ulydige« lande, som det skete, da resten af EU i begyndelsen af 2000 udelukkede Østrig, efter at landet havde fået en regering med deltagelse af det fremmedfjendtlige Frihedspartiet. En anden betænkelighed gik ud på, om folkekirkens særstatus i Danmark var forenelig med chartrets stærke forbud mod enhver form for diskrimination.

Magtfordelingen

Junibevægelsens medlem af konventet, Jens Peter Bonde, mener, at det nye traktatudkast lægger op til, at EU skal være en decideret enhedsstat, hvor det vil være umuligt at opretholde folkekirkens fortrinsstilling. Der står ellers udtrykkeligt i det nye udkast, at unionen respekterer nationale kirkers og andre trossamfunds status, men Bonde tror alligevel, at EU-domstolen bliver nødt til at kende folkekirken ulovlig.

- Jeg har sådan set ikke noget imod, at folkekirkens særstilling ophæves, men det skal besluttes i Danmark og ikke i EU, siger han.

Udspillet skal nu igennem en intens politisk forhandling, som dog ikke kommer til at dreje sig om værdi-grundlaget i EU, men om magtfordelingen. For eksempel om hvert land skal have en kommissær, og om stemmevægtene mellem EU's medlemmer i Ministerrådet. Konventets præsidium foreslog for en måned siden, at EU kun skulle have 15 kommissærer, og at store lande skulle have mere magt, end de fik i Nice-traktaten fra 2000. Det er den traktat, der fastlagde den fremtidige magtfordeling i unionen, og som skulle bane vejen for optagelse af yderligere 10-12 øst- og central-europæiske lande i EU. Traktaten blev kun med møje og besvær forhandlet på plads.

Skænderi

Præsidiets forslag fra april om at ændre magtfordelingen er blevet skarpt kritiseret af de 17-18 mindre og mellemstore lande i unionen, men præsidiet har ikke kunnet enes om et nyt forslag til i går. Angiveligt har det 12 mand store præsidium skændtes i tre dage om det penible spørgsmål.

Socialdemokraternes medlem af konventet, Henrik Dam Kristensen, forudser, at der »går finanslov« i forhandlingerne, så de helt store ændringer i traktatudkastet først kommer på plads i en sen nattetime.

- Men der er ingen tvivl om, at præsidiets første udkast må ændres. Det er ikke holdbart i længden, at så mange lande og regeringer er utilfredse med den magtstruktur, præsidiet har foreslået, siger han.

Sammenstød med Grundloven

Når konventet ikke til enighed, ligger bolden hos EU's regeringschefer på et topmøde i løbet af efteråret. Dansk Folkepartis konventsmedlem, Peter Skaarup, tror, det bliver meget svært at få et fælles udspil fra konventet. Han mener, det nye udspil går i den forkerte retning.

- Man har godt nok taget ordet føderal ud af teksten, men til gengæld bliver det indføjet direkte i traktaten, at EU skal arbejde på at blive en stadig snævrere union.

- Vi er også utilfredse med, at EU skal kunne træffe beslutninger, som er direkte bindende for medlemslandene. Det giver et sammenstød med Grundloven, siger han.

Den udlægning er Henrik Dam Kristensen dog ikke enig i. Ifølge de jurister, han har talt med, er der ingen problemer på det punkt.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk