Allan Sørensen |
24. maj 2003
Kenyas muslimske mindretal vil løsrive sig, hvis islamisk lovgivning ikke indskrives i ny forfatning
Længere tids konflikter mellem kristne og muslimer blusser i øjeblikket op i Kenya på baggrund af diskussionen om etableringen af en ny forfatning.
Kenyas muslimske mindretal, der udgør omkring en tiendedel af landets 30 millioner indbyggere, føler sig forbigået, fordi de særlige muslimske »kadhi«-domstole på nuværende tidspunkt ikke står til at blive en del af Kenyas fremtidige forfatning.
Den muslimske del af befolkningen ønsker at bevare »kadhi«-domstolene og tilføje dem selvstændighed og særlige beføjelser, mens den kristne del af befolkningen overvejende er imod.
- De kristnes modstand mod kadhi-domstole er et bevis for den kristne fjendtlighed over for muslimer, siger en af Kenyas ledende muslimske skikkelser, Abdi Tari Sasura. De kristne udgør 80 procent af Kenyas befolkning.
Andre af Kenyas muslimske overhoveder forudser, at landets muslimske befolkning vil danne en selvstændig stat i den nordlige del af Kenya, hvis ikke deres krav bliver medtaget i den nye forfatning.
- Kenyas muslimer vil trække sig tilbage til Nordkenya og leve en isoleret tilværelse, hvis ikke resten af befolkningen ønsker dem, siger Abddillahi Ali, medlem af den muslimske delegation ved den særlige grundlovskonference, der diskuterer forfatningsændringen.
På konferencen er kløften mellem muslimer og kristne delegationer vokset over spørgsmålet om Kenyas fremtidige religiøse islæt. På den måde har Kenyas spirende demokratiseringsproces skærpet spændingerne mellem landets to største religiøse grupper.
»Ideen om, at et lands demokratiske niveau bliver målt i forhold til, hvordan det respekterer sine mindretals rettigheder, ser ikke ud til at føre til konsensus,« skrev det kenyanske dagblad East African Standard i går i sin leder, der argumenterer for at bevare khadi-domstole i en ny forfatning.
Det kristne flertal ønsker ikke, at forfatningen skal omfatte de muslimske kadhi-domstole, der gennem generationer har været brugt af muslimer i spørgsmål om vielser, skilsmisser og arv, men som også altid kun har været brugt i særlige områder i landet og er underlagt landets generelle retssystem.
Kenyas kristne befolkning frygter, at en accept af de særlige muslimske domstole kan være det muslimske mindretals første krav på vejen til indførelsen af islamisk lov i form af sharia-love. Hvis kadhi-domstolene bliver en selvstændig del af af forfatningen, vil de få autoritet til at behandle kriminelle sager efter muslimske moral-principper.
Kenyas muslimske befolkning står fast på, at den nye forfatning er nødt til at omfatte kadhi-domstolene, netop for at være i stand til at tage højde for de forskelle, der eksisterer mellem kristne og muslimske moralske love.
udland@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad