Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Interviewet der satte det hele i gang til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Interviewet der satte det hele i gang

Taarbæk-præsten Thorkild Grosbøll satte spørgsmålstegn ved den klassiske teisme. -

- Foto: Nordfoto

Kommenter Hold mig opdateret

Den 23. maj 2003 bragte Weekendavisen den artikel, der udløste hele den landsækkende debat. Læs uddrag her

Pernille Stensgaards interview "Overtro" bærer underrubrikken "Præsten tror ikke på Gud". Først præciseres Taarbæk-præstens tolkning af flere centrale kristne dogmer:

"GUD i himlen? Nej, det siger ham ikke noget. Opstandelsen Så? Nej, heller ikke. At bede en bøn, når det kniber? Nej, hvorfor skulle han dog det, Thorkild Grosbøll er ikke en af den slags præster, der tror på Gud. Det hører fortiden til. Andre præster deler hans synspunkter, men de taler ikke så højt og tydeligt. De holder en dør på klem til den gamle Gud og hans mirakler og evige liv for ikke at skræmme den lille trofaste menighed væk. Det gør han ikke. Han sidder i præstegården i Tårbæk i whiskybæltet og siger ting, som man ikke tror, præster kan og må sige. For Gud, for eksempel.

Lad det være sagt med det samme. Jeg tror ikke på en skabende og opretholdende Gud, ikke på en opstandelse eller evigt liv. Den slags har aldrig sagt mig noget - end ikke som barn," skynder han sig at slå fast."

Efter at have opfordret alle præster til at turde tænke selv præsenterer Thorkild Grosbøll sin anskuelse af Gud:

Annonce
"Jeg tror ikke på Gud som forklaring på det hele. Der er ingen, der i deres almindelige liv opererer med et gudsopretholdt univers. Vi fungerer på naturvidenskabens præmisser; Jorden er ikke skabt af Gud, og han holder den ikke oppe. Gud kan ikke bruges som argument for noget som helst. For mig er Gud spørgsmålet. Et fantastisk spørgsmål, man kan stille til sit liv. Men jeg vil ikke åbne så meget som en kattelem for, at man kan tale teofysisk - at Gud bliver en fysisk realitet. Han er i sproget som det ypperste billede af mening og betydning, så det ville være sindssygt at volde sproget og bede ham gå sin vej. Vi taler om ham, og vi taler også meningsfuldt om Robin Hood og Den Store Bastian.

Selvfølgelig holder man sig inden for fortællingens kategori. Jeg kan trække på en billedverden, der også indeholder himlen. Det er sket én gang, da jeg skulle begrave en kulturradikal. Der vidste jeg, at jeg ikke ville blive misforstået."

Gud tager Grosbøll kun i sin mund i omskrivninger som "gudsbegrebet" og "det guddommelige", og da Pernille Stensgaard spørger ham, om Gud bare er et ord, svarer han:

"Nej. Der er en historisk baggrund for det her - den besynderlige historie om tømreren, som insisterer på, at Gud er en realitet også her på Jorden. Hans projekt var livsnært og i mine øjne foran andre religioner, fordi det knytter et gudsbegreb til mennesket og får rejst en genkendelighed. Det var nyt, at folk kunne tillade sig at tro, at de var bærere af Gud.

Navnet står tilbage nu, ikke som forklaring, men som spørgsmål til, hvordan vi administrerer vores liv. VI har ikke længere en gud siddende på nakken af os. Der er kun os til at sætte dagsordenen."

Den gamle tid byggede sin verden på Gud, fordi den blev nødt til det:

"Mennesket har altid spurgt: "Hvem får solen til at gå op og ned?" Og Gud har altid været det X, der forklarer det uforklarlige for mennesker. Så selvfølgelig er Gud en menneskelig projektion, men det er forkert at sige, at det bare er noget, vi finder på, fordi det er nemmere. Troen er et reservoir for menneskets drømme og forestillinger og refleksioner, men flød længe sammen med den skabelsesforklaring, man var i stand til at give. Så Gud stod ikke til diskussion, som han gør nu."

Mod interviewets slutning falder der ros til missionsfolkene for at være redelige i deres trosforhold. Og der er ris til de kulturradikale:

"Det er næsten ligegyldigt, hvor i teksterne du hamrer din spade ned. De bliver ved med at kaste noget af sig, ikke som højlitterær tekst, men fordi deres virkningshistorie er så lang og betydningsfuld for os. Det er historier, der fra at være et lille forkølet fænomen med tolv fiskere kom til at sætte dagsordenen i Europa for udviklingen af samfundet, kunsten, mennesket. Jeg bliver så sur pa de kulturradikale, når de ikke kan se skoven for bare træer. De behøver ikke at elske den historie, men de skal tage den alvorligt. Jeg mødte en engelsk kunsthistoriker, som var forarget over sine danske kolleger. De havde stået og set på nogle kalkmalerier, og han havde peget og sagt: 'Det er Job.' Hvortil danskerne udbrød: 'Gud, er du religiøs?' Hvad bilder de sig ind. De skal kunne deres kode."
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​