Kirkeministeriets embedsmænd kritiserer i skarpe vendinger tidligere it-kontor for at have skylden for det store og uventede underskud i 2002
Kirkeminister Tove Fergo (V) kan ikke lastes for de forhold, som Rigsrevisionen kritiserer. Sådan skrev Kirkeministeriets embedsmænd flere centrale steder i de høringssvar, ministeriet i foråret sendte til Rigsrevisionen i for- bindelse med undersøgelsen af økonomien i folkekirkens Fællesfond.
Kristeligt Dagblad har fået akt-indsigt i svarene, som ikke er underskrevet af ministeren selv, men af kontorchef Carsten Dalsgaard Jørgensen.
Paradoksalt nok er netop embedsmændene i skudlinjen i den advokatundersøgelse, som Tove Fergo har sat i værk, og som hun på to samråd i Folketinget i går blev kritiseret for. Socialdemokraterne vil hellere have en egentlig undersøgelseskommission, mens formanden for Folketingets finansudvalg, Kristian Thulesen Dahl (DF), finder, at ministeren straks bør suspendere en eller flere embedsmænd, hvis hun selv intet har vidst om de forhold, der ellers med sikkerhed ville koste en minister taburetten.
Minister uden skyld
Imidlertid har Tove Fergo intet vidst om de kritisable forhold, da hun orienterede Folketingets kirkeudvalg på to samråd i juni og december i fjor, viser ministeriets høringssvar.
På samrådet i juni fik kirkeudvalget ikke at vide, at ministeriets leasingkontrakter ville blive forlænget for at skaffe likviditet, hvilket skete blot 10 dage senere. Og i december fortalte ministeren, at året stort set ville ende i balance, selv om det kom til at gå langt værre. Året endte med et underskud på omkring 38 millioner kroner.
Ingen af forholdene kan imidlertid lastes kirkeministeren, som ikke vidste noget om dem, da samrådene blev holdt. I stedet retter Kirkeministeriets ledende embedsmænd skytset mod det eksterne it-kontor under firmaet PLS Rambøll, især med hensyn til det overraskende underskud i 2002. Kontoret har i en årrække haft ansvaret for ministeriets brug af informationsteknologi, blandt andet den elektroniske kirkebog, DNK.
Embedsmændene troede helt frem til den 7. februar i år, at 2002 kun ville være endt med et mindre underskud i Fællesfonden som følge af ekstra udgifter til forsikringsskader. Først da ministeriet fik en mail fra Lolland-Falsters Stift om et ekstraordinært stort træk til it-udgifter, gik det op for dem, at budgettet ville skride.
Derefter sendte Kirkeministeriets afdelingschef, Steffen Brunés, og Carsten Dalsgaard Jørgensen et særdeles skarpt formuleret brev til it-kontorets chef, Torben Stærgaard.
Vildledende rådgivning
De skriver blandt andet, at it-kontorets rådgivning har »været egnet til at vildlede«, og at styringen af udgifterne har været klart utilstrækkelig. De peger desuden på, at it-kontoret har siddet med i ministeriets interne regnskabsgruppe, og helt frem til årsskiftet har man ladet forstå, at it-udgifterne ville blive holdt fast på de 100 millioner kroner i budgettet.
Torben Stærgaard forsvarer overskridelsen med, at der har været udgifter, som ikke var forudsat afholdt i 2002, men han forklarer ikke, hvorfor overskridelsen først blev kendt så sent.
Kirkeministeriet svarer dog ikke på den mest alvorlige kritik i Rigsrevisionens rapport, nemlig den såkaldte kreative bogføring af 11 millioner kroner, som skulle været sat i regnskabet for 2001, men først blev bogført i 2002.
hoffmann@kristeligt-dagblad.dkSide 4