Sognene kommer til at betale

- Det er da en sær måde at overholde et skattestop på, at man blot lader andre betale udgifterne. Vi er ikke afvisende over for at drøfte mulige ændringer af placeringen af tingene, men udgiften bliver jo ikke mindre af at placere udgifterne hos sognene, siger han.

Ejvind Sørensen siger, at der i stedet er brug for besparelser, og fra menighedsrådenes side er man med på at skære i Fællesfondens udgifter til for eksempel præsternes efteruddannelse, ligesom man vil være villig til at acceptere, at udligningsordningen mellem rige og fattige sogne forringes.

Penge skal følge med

Kirkeminister Tove Fergo afviser kritikken fra Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer:

- Det ville selvfølgelig være uhæderligt af mig at sige, at når jeg ikke kan få økonomien til at nå sammen herinde i Kirkeministeriet, så lægger jeg bare udgifterne ud til sognene, samtidig med at jeg vil beholde pengene selv, siger Tove Fergo.

Hun understreger, at hvis udgifterne flyttes ud i sognene og giver stigning i den lokale kirkeskat, skal landskirkeskatten nedsættes tilsvarende.

- På den måde kan jeg love, at der samlet set ikke vil ske en stigning i skatten på det kirkelige område, siger hun.

- Regeringen vil ikke gå ind og tvinge de lokale kirkelige instanser til at underlægge sig et skattestop. Men jeg opfordrer dem dog samtidig til at vise samfundssind og overveje, om de ikke kan nøjes med det, de har, siger Tove Fergo.

Hvordan Fællesfondens økonomiske problemer skal løses, hvis landskirkeskatten sænkes parallelt med, at opgaverne flyttes ud til menighedsrådene, redegør ministeren imidlertid ikke for.

Rammer kirkelig aktivitet

Biskop i Viborg Stift, Karsten Nissen, er bange for, at flere udgifter til sognene kan bremse for nye kirkelige initiativer.

- Det er jo meningen med Fællesfonden, at den skal bære folkekirkens fælles udgifter, og sådan bør det også være fremover. Man skal passe meget på med at lægge yderligere udgifter ud til menighedsrådene, for så vil man gøre det meget svært for sognene at løse andre opgaver end de lovbundne. Menighedsrådene har i forvejen meget lidt økonomisk råderum, og hvis de får flere udgifter, kan det let gå sådan, at der ikke er penge til nye kirkelige initiativer, siger Karsten Nissen.

Dansk Folkepartis kirkeordfører Jesper Langballe er begejstret ved udsigten til, at flere opgaver lægges ud til sognene.

- Så meget som muligt skal lægges tilbage. Det var en hovedløs disposition, at Johannes Lebech (tidligere radikal kirkeminister, red.) i 1999 lagde forsikringsordningen ind under Fællesfonden. Den centrale revisionsordning bør også afskaffes. Menighedsrådene bør af deres midte vælge en revisor, ligesom de i dag vælger en kasserer, siger Jesper Langballe. Han frygter ikke, at det vil give økonomisk rod i sognene på grund af manglende ekspertise hos menighedsrådsmedlemmerne.

Den socialdemokratiske kirkeordfører Karen Klint er betænkelig ved at sende regningen ud til menighedsrådene netop nu. Kirkeministeren er ved at få gennemført sin nye lov om folkekirkens økonomi, og det vil øge utrygheden i menighedsrådene, hvis de samtidig har udsigt til at skulle overtage en række udgifter, der i dag betales af Fællesfonden.

- Det er ikke det bedste tidspunkt at vedtage en decentralisering, siger den socialdemokratiske ordfører.

kiil@kristeligt-dagblad.dk

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk

Leder side 8