Af Geoffrey Cain |
12. december 2006
RELIGION OG TERRORISME: Hvis man sammenligner terrorister med henholdsvis jødisk, kristen og muslimsk baggrund, falder sammenligningen bestemt ud til fordel for jødedommen og kristendommen
Karsten Hald Nielsen vil gerne have os til at tro, at der egentlig ikke er forskel mellem religionerne ("Forstå religionens rolle ret" den 25. november i Kristeligt Dagblad). Alle religioner kan misbruges, skriver han. Ja, alt kan misbruges, men grundidéen er god nok.
Det samme svar fik man, når man kritiserede kommunismen. Idéen var god, men den var blevet misbrugt. Pol Pot, Stalin, Mao, selveste Lenin (med cirka fire millioner dødsfald på sin samvittighed) var bare undtagelser. Der lå slet ikke nogen sygdomskim i marxismen, og når det hver gang endte i Gulag, skueprocesser eller massemord, skyldtes det altid tilfældigheder og afvigelser.
Men er det nu rigtigt eller endnu en bortforklaring? Én måde at afgøre det på er at tælle kommunismens døde. Og dem er der mange af. Rigtig mange endda, så når man læser Stéphane Courtois' "Kommunismens Sorte Bog", er det som at kigge ned i en massegrav.
Rent matematisk var kommunisme en gulag- og mord-ideologi omend med et menneskeligt ansigt, og hvis man bruger den samme matematiske model på religionerne – og det er egentlig det, Karsten Hald Nielsen gør, når han sammenligner den jødiske terrorist Baruch Goldschmidt med muslimske terrorister – falder sammenligningen bestemt ud til fordel for jødedommen og kristendommen, mens islam klarer sig dårligt. Hvorfor og hvordan nu det?
Lad os lige begynde med begyndelsen. Som nogle vil vide, begyndte muslimernes fremgang med militære sejre over Qureish-klanen og et massemord på den jødiske stamme Bani Qureiza. Og så var der de af profeten beordrede mord på islamkritikerne Asma bint Marwan, Abu Afak og Ka'ab ibn Ashraf. De skal også tælles med.
Islam har faktisk været blodig fra starten, og traditionen fortsætter. Der er i dag hundreder, måske tusindvis af muslimer, der ikke ville betænke sig et øjeblik på at myrde andre. Tænk på borgerkrigen i Algeriet. Er det allerede glemt? Mindst 50.000 mennesker blev slagtet med koldt blod, myrdet på samme måde som den kristne politiker Pierre Gemayel fornylig blev det.
Tænk på de tusindvis af irakere, der er døde som følge af hadet mellem sunni- og shiamuslimer. 50-100 mord om dagen. Bevares, der er også politiske motiver i det, men islam er også en politisk religion, så det kan ikke overraske nogen.
Så lad os gøre regnskabet op. Og for nemhedens skyld begrænse det til de sidste 10 - 20 år. Hvor mange civile er blevet myrdet med koldt blod af jødiske terrorister? Svaret er cirka 26 (det er Baruch Goldstein, der myrdede de 25), mens tallet for kristne terrorister må ligge på et par tusind efter kristne falangisters hærgen i Sabra og Shatila. Og hvem vil give et bud på antallet af mennesker myrdet af islamiske terrorister? I Bali? London? Madrid? Beirut? Mumbai? Pakistan, Afghanistan, New York? Israel? Algeriet? Marokko? Tallet må nærme sig en halv million. Slår man op på internetsiden theReligionofPeace.com kan man se, hvor mange muslimske mord, der har været siden 11. september 2001. I skrivende stund er det 6751. Flot klaret for en "religion of peace", ikke sandt? "Qitulu!" (dræb dem!) står der mange steder i Koranen, og det gør det såmænd også i Det Gamle Testamente. Eller rettere sagt i Mosebøgerne. Resten af Det Gamle Testamente er langt mindre kontant og bevæger sig længere og længere væk fra de drakoniske påbud i Det Gamle Testamentes første fem bøger. Jesus siger slet ikke "dræb dem", men snarere det modsatte: Man skal vende den anden kind til, det vil sige lade sig selv dræbe, hvis der ikke er andet at gøre. Det er noget andet med Koranen og islams andre grundsøjler – hadith og sirat (profetens biografier). Så lad os være ærlige. De tre religioner er meget, meget forskellige. Alt kan misbruges, men det betyder ikke, at alt er ét fedt.
Geoffrey Cain,
Rebekkavej 5,
Hellerup
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad