Fra en ordstyrers kirkelige bekendelser

STAT OG KIRKE: Fjern fødselsregistreringen fra folkekirken, afskaf fradragsretten for bidrag til trossamfund og giv folkekirken et hjemmestyre. Sådan lyder nogle af de kontroversielle forslag fra Folketingets næstformand, Svend Auken (S), som er ordstyrer på en grundlovskonference i dag om stat og kirke

Ved Folketingets formandsstol ligger en bibel. Godt nok den gamle oversættelse, men den ligger der, og der bliver læst i den. Her har tingets formænd gennem tiderne søgt afveksling fra folketingsdebatternes forudsigelige monotoni.

Den bibelske interesse på formandsstolen har dog formentlig sjældent været større, end den er netop nu. Den nye formand, Christian Mejdahl (V), kalder sig bekendende kristen og henviser gerne til sine rødder i Indre Mission. Og af de fire næstformænd i Folketingets præsidium markerer de tre sig hjertens gerne i en rask kirkepolitisk debat.

Søskendeparret Svend og Margrete Auken fra henholdsvis Socialdemokraterne og SF har fået kristendommen ind helt fra deres missionsk-grundtvigske barndomshjem, og Margrete er siden blevet præst i folkekirken, mens Svend har engageret sig som medlem af den grundtvigske valgmenighed Vartov i København.

Endelig var Dansk Folkepartis medlem af præsidiet, Poul Nødgaard, i flere år kirkepolitisk ordfører for sit parti, inden fætrene Søren Krarup og Jesper Langballe kom på tinge. Nødgaard deltager stadig indimellem i den morgenandagt, der holdes hver torsdag under Christian Mejdahls ledelse på Christiansborg.

Så det giver god mening, at en af tre grundlovskonferencer arrangeret af Folketinget skal handle om forholdet mellem kirke og stat. Den finder sted i eftermiddag på Christiansborg og handler om folkekirkens retsregler, religionsfrihed samt svenske og norske erfaringer med at løsne eller kappe båndene mellem kirke og stat.

Svend Auken skal som ordstyrer lede slagets gang, når kirkepolitikere, juridiske eksperter samt nordiske kirkefolk krydser klinger, og han satte sidste sommer gang i den kirkepolitiske debat i Socialdemokratiet ved i sin grundlovstale at foreslå, at båndene mellem stat og kirke skulle løsnes. Ideen blev nu ikke modtaget lige begejstret overalt i partiet. Kirkeordfører Karen Klint mener stadig ikke, der er grund til at pille ved forholdet mellem kirke og stat, som det er beskrevet i Grundloven.

Hun understreger, at det få år gamle partiprogram stadig gælder, og her tales der hverken om løsere bånd eller adskillelse. Hendes fornemmelse er, at der procentvis nok er flere i den socialdemokratiske folketingsgruppe, som ønsker forandringer, end der er på de socialdemokratiske kongresser.

Fergo skubber på

Det får nu ikke Svend Auken til at give op. Så meget står klart, da Kristeligt Dagblad møder ham over en kop kaffe i Folketingets restaurant Brydesen ud mod Christiansborg Slotsplads. Han er overbevist om, at der er grøde i den kirkepolitiske debat, og ikke mindst den nuværende kirkeminister Tove Fergos (V) aktivistiske linje er med til at skubbe på vognen.

- Vi har en kirkeordning, hvor kirkeministeren og Folketinget kan regulere folkekirken helt ned i detaljen. I øjeblikket har vi en meget aktivistisk kirkeminister, og i forening med, at der er et reelt problem, har det affødt en diskussion. Skal vi bryde båndet mellem kirke og stat, skal vi slække det, hvor meget eller lidt, og kan det eventuelt lade sig gøre inden for den nuværende grundlov? Den slags spørgsmål vil vi også i Folketinget og Folketingets præsidium meget gerne have en bredere debat om, siger Svend Auken.

Som nævnt er der i alt planlagt tre konferencer. Foruden den om folkekirken skal der i maj være en om Danmarks internationale relationer og senere en konference, der samler op på hele grundlovsdebatten.

Den blev oprindelig sat i gang for to år siden under den daværende formand, nu afdøde Ivar Hansen (V).

Det førte til en forholdsvis livlig debat, blandt andet på debattens hjemmeside, www.grundlovsdebatten.dk. Dér er der imidlertid ikke sket ret meget det seneste års tid, men et af de mest diskuterede emner har i hele forløbet været forholdet mellem kirke og stat.

Frihed og lighed

Svend Auken vil gerne have sat nyt skub i den debat, selv om den nye formand, Christian Mejdahl, umiddelbart ikke, som sin forgænger, kan se det store behov for en grundlovsrevision. Måske er det heller ikke påkrævet, for nogle forandringer kan gennemføres alligevel, mener Svend Auken.

Han er ikke kirkeordfører og har aldrig været medlem af Folketingets kirkeudvalg, men han håber alligevel at kunne præge sit partis kirkepolitik og skifter for et øjeblik kasketten som Folketingets næstformand ud med sin socialdemokratiske kasket.

- Vi har tre principper i den socialdemokratiske kirkepolitik. Det ene er, at vi gerne vil understrege statens tilknytning til folkekirken. Vi har ikke noget ønske om at bekæmpe folkekirken som institution, og masser af socialdemokrater er aktive i kirken. Vi vil gerne have en demokratisk kirke, hvor menigheden står i centrum. Der har jeg så sagt, at vi måske skal løsne båndet, men ikke bryde det.

Det andet princip er, at der skal være religionsfrihed. Selv om vi har et særligt forhold og en særlig tradition mellem kirken og staten, skal der være fuldstændig frihed for alle religioner. Det fører til det tredje princip. Nemlig at der også skal være religionslighed, siger Svend Auken - med streg under lighed.

Han erkender, at det ikke er noget stort problem, at muslimer skal gå på kirkekontoret for at lade deres børn fødselsregistrere, men nævner det alligevel som et eksempel på uligheden i den nuværende kirkeordning. En ulighed, der skal gøres noget ved.

- Jeg tror også, at vi ville have noget imod, hvis vi boede i Saudi-Arabien og skulle hen til mullahen eller imamen for at anmelde vores børn, siger han.

Ifølge Karen Klint er det et nærmest ikke-eksisterende problem. Muslimerne har ikke rejst det, men det kan være et problem for Jehovahs Vidner. I de fleste tilfælde skal man faktisk slet ikke møde op på kirkekontoret, men kan klare anmeldelsen telefonisk. Skal man endelig møde op, vil det især på landet være mere besværligt at komme på kommunekontoret end på sognets kirkekontor, fremhæver hun.

Fjern skattefradrag

Et andet ømt punkt er den kirkelige økonomi, hvor mange mener, at folkekirken favoriseres i forhold til andre trossamfund.

Svend Auken fremhæver imidlertid, at folkekirkens medlemmer selv betaler langt hovedparten af kirkens udgifter, og at andre trossamfund begunstiges af skattereglerne. Deres medlemmer kan få skattefradrag for økonomiske bidrag til trossamfundet, hvis de tegner en tiårig kontrakt, et såkaldt gavebrev. Den ordning benytter han selv for sin støtte til Vartov.

- Men jeg synes, det er urimeligt, at vi kan trække bidragene fra i skat. I stedet skulle man vedtage, at staten kan kræve medlemsbidrag ind for alle trossamfund, hvis de ellers selv ønsker det, foreslår han.

Det har også været kritiseret, at det offentlige via sit tilskud til folkekirken betaler for præsternes løn, og den kritik er Svend Auken enig i.

- For det første betaler medlemmerne af folkekirken langt den største del af udgifterne til kirken over kirkeskatten. For det andet har folkekirken en stor udgift til at vedligeholde kirkerne som kulturværdier, som ellers normalt er en statslig opgave. Derfor kunne man meget vel forestille sig at skifte støtten til præstestillingerne ud med en støtte til kirkebygningerne som en del af kulturmiljøet. De danske kirker er virkelig en del af kulturarven, hvad enten vi taler om landsbykirker, gotiske købstadskirker eller Kirkefondskirker i de store byer, især i København, siger han.

Netop forslaget om at omlægge den kirkelige økono-mi har været rejst fra flere sider, senest har Folketinget lige før påske behandlet et forslag om det fra Kristeligt Folkeparti. Det fik dog hverken støtte fra regeringen, Dansk Folkeparti eller Socialdemokraterne.

Men hvis man indfører fuldstændig religionslighed, tømmer det så ikke Grundlovens paragraf fire for indhold? (Det er den paragraf, der siger, at den evangelisk-lutherske kirke er folkekirken og understøttes som sådan af staten).

- Jamen, jeg tror også, den paragraf skal laves om, men alt det her kan godt lade sig gøre uden en grundlovsændring, siger han.

Kirkeligt hjemmestyre

På konferencen i dag er formanden for det mellemkirkelige råd i Norge, Ingrid Vad Nilsen, samt biskop i Lund, Christina Odenberg, blandt talerne. Christina Odenberg skal fortælle om de svenske erfaringer med at løsrive kirken fra den svenske stat. En af de erfaringer er, at 40.000-50.000 medlemmer om året melder sig ud, i hvert fald indtil videre. Svend Auken skifter for et øjeblik den politiske kasket ud med den kirkelige for at svare på, om han tror, det vil gå lige sådan i Danmark.

- Nej, jeg tror tværtimod, det vil gavne kirken at få større selvbestemmelse. Noget af det, der generer mig, er, at mange af tidens store spørgsmål er så lidt diskuteret i kirken. Tag bare Irak-krigen. Den er et stort emne i svenske, norske og amerikanske kirker, ja, selv i den kirke, George W. Bush tilhører, men herhjemme har den næsten ikke været diskuteret, selv om der er meget svære etiske spørgsmål på spil, som mange mennesker tumler med, siger han.

Tror han da på, at en sådan debat kommer, blot man ændrer folkekirkens forhold?

- Nej, nej, nej, men det eneste politikerne kan gøre, er at lave om på kirkens rammer. Her understreger jeg bare, at vi skal bevare tilknytningen og traditionen mellem kirke og stat, sikre religionsfrihed og -lighed og så i øvrigt indføre et kirkeligt hjemmestyre, siger han, og tilføjer, at det slet ikke er sikkert, at landet behøver et kirkeministerium.

- Vi regner jo med, at universiteter kan styre sig selv, det samme kan daginstitutioner, og hvorfor skulle folkekirken så ikke også kunne, siger han.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk