Else Marie Nygaard |
19. april 2003
Det alternative er ikke længere alternativt for folkekirkens medlemmer, og præster må søge nye ord
Ånden er løs, siges det.
Tv-programmer om åndelige fænomener sætter nye rekorder, men hvordan oplever folkekirkens præster danskernes optagethed af det åndelige? En undersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad viser, at 65 procent af folkekirkens præster ikke mener, kirken gør nok for at imødekommende søgende danskere.
En kølig forårsaften kom teologen og forfatteren Niels Christian Hvidt med sit foredrag om mirakler til Værløse Kirke nord for København. Mødesalen var fyldt. Stuvende fyldt, siger sognepræst i Værløse Jan Dyrkjøb og tilføjer:
- Ofte kan jeg have meget svært ved at se, at danskerne skulle være mere religiøst søgende, men når så Niels Christian Hvidt er på programmet og taler om mirakler, kommer der uventet mange. Jeg kunne se, at der er en stor lyst til at tale om troserfaringer, men jeg mener, vi som kirke må sørge for at tænke tro og fornuft sammen.
Danskernes sprogbrug ændrer sig, mener sognepræst Marianne Ring Andersen. Hun er præst i landpastoratet Ågerup, Kirkerup og Vedstrup ved Roskilde.
- Forklarer jeg på god luthersk vis dåbsforældre, hvad trosbekendelsen er, så rører de uanfægtet rundt i kaffekoppen, men bruger jeg en vending som »usynlig energi bag alt«, så lytter de og spørger; en religiøst oplysende samtale er i gang, og jeg kan lande i kristen dogmatik, siger hun og tilføjer:
- Ved begravelsessamtaler er der en hel del, der fortæller om overnaturlige oplevelser i forbindelse med dødsfaldet. Nogle fortæller, at afdøde er kommet til dem i en drøm. Det er deres dybe længsler, de formulerer som en overnaturlig oplevelse. Jeg lytter forsigtigt og ser, om et ord kan være afsæt for at bringe det ind i noget bibelsk stof. Venner til mennesker, der har begået selvmord, kan føle sig helt besat. Måske siger de, at det er afdødes ulykkelige ånd. Så taler jeg dem imod.
I Nysted og Vandtorre Sogne på Falster hedder præsten Jens Christian Nielsen. Når andre taler om den ny åndelighed, tænker han også på vendinger, der er gledet ind i sognebørnenes ordforråd. Han undrer sig højlydt over, hvordan ord som »karma« er blevet en del af sognebørnenes samtaler.
- Der bliver talt om karma som om det var en religiøs realitet. Noget af det, der slår mig, er den selvfølgelighed, hvormed kirken bliver overset i folks åndelige søgen, siger Jens Christian Nielsen.
Helligåndskirken på Strøget i København var en af de første folkekirker, der gav kirkens gæster mulighed for at tænde lys i kirken. Der er altid lys i globen.
- Der er alt for meget fokus på det talte ord i kirken, for folk har også behov for erfaring. For fire år siden etablerede jeg en studiekreds om kristen spiritualitet, hvor der kommer mellem 15 og 50 deltagere. Det minder lidt om en klassisk bibelkreds, men forskellen er, at der er stor lyst til at tale om religiøse erfaringer, siger Leif Kristensen.
Tv-programmer som »Åndernes Magt« gør et stort indtryk på konfirmander. Mange præster kan fortælle, hvordan konfirmander kommer og vil drøfte, hvad de har set på tv. Sådan er det for eksempel i Nørre Tranders ved Aalborg, hvor Henrik Søgaard Mikkelsen er sognepræst.
- Konfirmanderne har mange spørgsmål og er ufatteligt optaget af eksistentielle overvejelser. Det er ikke kun tv-programmernes skyld. Mange af mine konfirmander har gået i skole med muslimske børn, der udmærket ved, hvad de tror på. Derfor vil konfirmanderne også gerne vide, hvad kristendommen går ud på. Jeg oplever også en ny åbenhed hos dåbsforældrene. De spørger oprigtigt til, hvordan de kan opdrage barnet i den kristne tro og er åbne over for, at det guddommelige kan gribe ind i vores liv, siger Henrik Søgaard Mikkelsen.
Netop blandt tidens unge forældre oplever flere præster en ny søgen. Sognepræst Julie Goldschmidt Stange døbte sidste år fem voksne i Lyngby Kirke nord for København.
- Antallet af voksendåb er stigende. Jeg har også lavet en studiekreds for yngre kvinder. Her mødes jeg med 20 kvinder og taler om moralske spørgsmål og arbejder med, hvordan man formulerer sin tro, siger Julie Goldschmidt Stange.
nygaard@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad