Naturen i reservat

Nationalparkerne rundt om i verden besøges årligt af millioner af mennesker. Tysklands 11 parker har et årligt besøgstal på 21 millioner, mens de enorme amerikanske nationalparker årligt besøges af 330 millioner mennesker.

Trods nationalparkernes store udbredelse og popularitet i vores nabolande og store dele af den øvrige verden har der herhjemme aldrig været stemning for ideen. Ideen om en dansk nationalpark blev første gang rejst i 1962 i forbindelse med en større fredningssag omkring Tystrup-Bavelsessøerne på Falster. Men hverken dengang eller i de efterfølgende 40 år var der tilstrækkelig opbakning til ideen, hverken i det politiske liv eller blandt interesseorganisationer.

Tværtimod har både landbrug og miljøorganisationer betragtet nationalpark-tanken med nogen skepsis. For hvorfor skulle naturen nu pludselig i reservat? Og hvad så med al den øvrige natur? Er den mindre værd, og kan den derfor, i grove træk, bruges, bebygges og opdyrkes efter forgodtbefindende?

Og skepsissen eksisterer stadig i brede kredse, både hos dele af landbruget, som frygter nye og endnu skrappere restriktioner i de udpegede områder, og hos dele af miljøbevægelsen, som netop frygter, at den øgede indsats for naturen i nationalparkerne vil ske på bekostning af andre naturområder.

At miljøminister Hans Christian Schmidt nu alligevel har trodset årtiers skepsis og taget initiativet til de første tre af seks nationalparker, foreløbigt for en forsøgsperiode på to år, forklarer han blandt andet selv med ønsket om en bedre sammenhæng mellem natur, beboelse, erhverv, turisme og infrastruktur for at sikre beskyttelsen af Danmarks unikke naturområder. Præcis som det blev efterspurgt af det såkaldte Wilhjelm-udvalg, som under ledelse af den tidligere industriminister Nils Wilhjelm (K) netop foreslog oprettelsen af seks nationale naturparker og blandt andet pegede på Lille Vildmose, Møn og Mols Bjerge som potentielle kandidater.

- Der er utroligt smukt mange steder i Danmark, men vi er også et lille land med overvejende opdyrkede, beboede og kulturprægede områder. Der findes ingen hvide pletter på det danske landkort, som vi pludselig opdager og derefter kan bevare fuldstændig uberørte. Sådan må det nødvendigvis være, men derfor er det samtidig vigtigt, at vi sikrer bevarelsen af de naturområder, som ikke bare er smukke, men som er nationalt unikke, og det kendetegner netop de tre områder, som vi gør til pilotprojekter for nationalparker. Men vi kan kun bevare områderne ved at sikre en sammenhæng mellem natur, miljø og de mennesker, som lever og arbejder i området. Derfor er det også lokale, som nu skal vurdere, hvordan vi bedst skaber de nye nationalparker, siger Hans Christian Schmidt.

Luftigt prestigeprojekt

Netop inddragelsen af lokalbefolkningen er afgørende for miljøministerens visioner om nationalparkerne. Alt for afgørende, lyder det fra flere kritikere, blandt andet Danmarks Naturfredningsforening, som frygter, at ministerens bebudede modvilje mod foreløbigt at vedtage nye regler og restriktioner for de udpegede områder vil gøre nationalparkerne til et luftigt prestigeprojekt uden reelt indhold.

Men den tankegang affærdiges af miljøminister Hans Christian Schmidt som »ufrugtbar«.

- Hvorfor er der opstået den opfattelse, at naturen beskyttes bedst fra centralt hold, og at det hele går galt, hvis man inddrager de lokale? Lokalbefolkningen bor jo i høj grad netop i området på grund af naturen, og de ved også godt, at de ikke bare kan udnytte jorden uden tanke for fremtiden. Jeg siger ikke, at der ikke vil blive vedtaget særlige restriktioner i området, men jeg siger bare, at det skal ske i fuld dialog med lokalbefolkningen. Jeg har besøgt alle områderne, og jeg har åbent sagt til landmændene, at der kan blive tale om skrappere regler i netop deres område. Men samtidig har jeg sagt, at de nu selv får lov til at komme med et forslag til, hvordan det bedst kan gøres, og jeg har hele tiden understreget, at de naturligvis vil få kompensation, hvis vi fra centralt hold indfører restriktioner, som rammer deres indtjening. Vi kan bruge alle kræfterne på ufrugtbare stridigheder, hvis vi ikke vil lytte til de mennesker, der lever og arbejder i områderne, lyder det fra Hans Christian Schmidt, som til at varetage opbygningen af de nye nationalparker har udpeget tre styregrupper.

I spidsen for styregrupperne står tre lokalpolitikere. De to Venstrefolk og landmænd Niels Kristian Kirketerp fra Nordjyllands Amt og borgmester Knud Larsen fra Møn bliver formænd for styregrupperne for henholdsvis Lille Vildmose og Møn. Desuden er arkitekt Jørgen Brøgger, borgmester i Ebeltoft Kommune for Borgerlisten, udpeget som formand for styregruppen for nationalparken ved Mols Bjerge.

Færre penge end før

For Knud Larsen, borgmester i Møn Kommune, er der ingen tvivl om, at områdets nye status som nationalpark vil få stor betydning for både natur, erhverv og lokalbefolkning.

For med udvælgelsen som nationalpark sendes også et tydeligt signal om, at Møn ikke bare er præget af en utrolig smuk natur, som alle besøgende allerede ved, men også, at der ikke i resten af Danmark findes områder med samme særprægede og unikke natur, lyder det fra borgmester Knud Larsen.

- Jeg er sikker på, at udpegningen vil medføre en øget bevidsthed om naturen i området, både fra centralt hold og hos os, der selv bor og virker her på Møn. Næste skridt bliver nu at engagere befolkningen og de forskellige interessegrupper i området, så vi sammen finder ud af, hvordan vi bedst forvalter nationalparkområdet. For det kan vi ikke gøre hen over hovederne på de mange mennesker, der bor og arbejder på Møn, siger Knud Larsen, som forudser, at den nye nationalpark-status blandt andet vil have betydning for turismen på Møn.

På trods af at han selv er landmand, mener Knud Larsen dog ikke, at han som formand for nationalparkens styregruppe vil have modstridende interesser i forhold til bevarelsen og beskyttelsen af naturen.

- Jeg ved godt, at landbrugsjorden på et tidspunkt skal overdrages til næste generation, og derfor har jeg naturligvis ingen interesse i at udpine den. Men det er da sandt, at der kan blive tale om nye restriktioner for landbruget på Møn, for med nationalparken skal vi netop skabe et endnu mere sammenhængende naturområde. Grundlæggende har jeg heller ingen problemer med restriktioner, hvis man samtidig er villig til at kompensere økonomisk for de tab, landmændene har, siger Knud Larsen.

Poul Henrik Harritz, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, er enig med både miljøminister Hans Christian Schmidt og borgmester Knud Larsen i behovet for borgerinddragelse og lokalbefolkningens opbakning.

Han efterlyser dog samtidig en politisk vilje til at markere, at der netop er tale om naturområder af national og ikke udelukkende lokal værdi.

- Der er mange positive aspekter ved ministerens udspil, og vi er enige i, at man naturligvis skal samarbejde med lokalbefolkningen. Men vi kan heller ikke ignorere, at der kan være modstridende interesser, for eksempel i forhold til landbruget, og i de situationer er det vigtigt, at man står fast på områdernes nationale betydning, siger Poul Henrik Harritz.

At Danmarks Naturfredningsforening i dag støtter tanken om nationalparker er ikke en selvfølge. Organisationen har tidligere været meget skeptisk, blandt andet af frygt for, at det ville gå ud over de øvrige naturområder. Den skepsis findes da stadig, påpeger Poul Henrik Harritz.

- Vi håber da det bedste, men jeg ser også nogle huller i ministerens plan for nationalparkerne. Blandt andet er de samlede midler til naturbeskyttelse blevet beskåret markant af regeringen, så når ministeren nu siger, at man vil oprette nationalparker, ligger det da lige for at frygte, at pengene vil blive taget fra beskyttelsen af andre naturområder. Når vi nu alligevel støtter forslaget om nationalparker, skyldes det behovet for at sikre nogle store, sammenhængende områder med oprindelig natur og et specielt dyre- og planteliv, siger Poul Henrik Harritz.

Truslen fra os

Hvis man hæver sig lidt over hele det politiske spil, langt over debatten om borgerinddragelse, restriktioner eller manglende restriktioner, og i stedet prøver at se det hele lidt fra oven, er nationalparkerne dog også et tegn på en udvikling i vores tilknytning til naturen. Eller nærmere bestemt vores manglende tilknytning til naturen, som det lyder fra Hans Fink, docent og dr.phil. ved Institut for Filosofi ved Aarhus Universitet.

- Fra at have levet i små, skrøbelige enklaver af kultur, hvor vi stadig var truet af naturens luner, er nationalparkerne vel et eksempel på, at vi nu definitivt er nået til den modsatte situation. Nu har kulturen, altså opdyrkningen og bebyggelsen af naturen, overtaget og bredt sig så meget, at naturen i stedet skal beskyttes mod truslen fra os. Det kan være yderst fornuftigt og nødvendigt at oprette nationalparker, for opdyrkningen af landskabet er og har været afgørende for vores overlevelse og fremgang, og så er det naturligvis vigtigt, at man bevarer dele af den oprindelige natur. Men det er da påfaldende, at naturen på den måde har udviklet sig fra at være noget, man hele tiden var omgivet af og egentlig ikke tog notits af, til nu at være noget der skal beskyttes og som vi primært benytter til re-kreation, siger Hans Fink, som, sammen med en lang række andre bidragsydere, netop har redegjort for vores kultur- og naturopfattelse i bogen »Naturens værdi«, som udkom i sidste uge.

At nationalparkerne kan få betydning for vores opfattelse af naturen, kan Hans Fink godt forestille sig. Den officielle blåstempling af områderne sender et signal om, at denne natur er endnu mere naturlig end andre områder, der ikke opnår den fine betegnelse som nationalpark, vurderer han.

- Man kan sige, at med fredningen af bestemte naturområder fik man etableret en opfattelse af, at noget natur er mere værd at bevare end andet. Nu får vi så et nyt begreb, nationalparker, som fremhæver store områder som noget unikt, ikke kun i forhold til den øvrige natur, men også i forhold til den fredede natur. Udviklingen kræver vel sådan en ekstra beskyttelse, hvis et område skal bevare sit særpræg, men det viser også, at natur ikke bare er et entydigt begreb, men at natur antager meget forskellige former og dermed også kan være mere eller mindre værdifuld og interessant, siger Hans Fink.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

De tre nationalparker

De tre nationalparker

Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) udpegede tidligere på ugen tre ud af seks planlagte nationalparker. Ud over disse skal de resterende tre nationalparker findes blandt Gribskov/Esrum Sø, Roskilde Fjord, Skjern Å samt klitområderne i Thy.

n Lille Vildmose: Visionen er at etablere en nationalpark på sammenlagt 20.000 hektar i Østhimmerland ved Kattegat. Området omfatter Tofte Skov, Tofte Mose, Høstermark Skov samt selve Lille Vildmose, som er Vesteuropas største højmose. Området strækker sig, i grove træk, fra Sønder Hurup i syd til Høstermark i nord samt fra Kongerslev i vest til kystlinjen i øst. Store dele af området er allerede fredet.

n Mols Bjerge: Visionen er at etablere en nationalpark på godt 25.000 hektar i det sydlige Djursland. På grund af protester fra beboerne på Helgenæs er dette område dog foreløbigt ikke en del af nationalparken og vil kun blive inddraget, såfremt beboerne ønsker det. Bortset fra Helgenæs omfatter den kommende nationalpark hele området syd for strækningen mellem Rønde i vest og Glatved Strand i øst.

n Møn: Visionen er at etablere en nationalpark omfattende den nordlige og østlige del af Møn. Det samlede areal er endnu ikke fastlagt, men det foreløbige arbejdsområde omfatter Høje Møn, Ulvshale-Nyord samt et område, der kan forbinde disse to områder. Store dele af området er allerede fredet og er desuden udlagt til fuglebeskyttelsesområder.