Ny EU-traktat må ikke anfægte Grundloven

- Men hvis vi kommer i nærheden af noget, der ikke holder i forhold til Grundloven, så har jeg gjort det klart, at de ikke kan forvente min støtte i konventet, tilføjede han.

På mødet i Landstingssalen på Christiansborg gjorde han rede for den lange proces med at skabe en såkaldt forfatningstraktat for EU, som skal afløse alle de tidligere EU-traktater. Tidligere er den slags med større eller mindre held blevet aftalt på topmøder mellem regeringslederne i EU, men denne gang skal traktaten forberedes af et konvent med 103 medlemmer og 102 suppleanter. Her er deltagere fra de nationale regeringer, parlamenter og fra EU-parlamentet.

Oprindelig skulle konventet kun have skrevet en arbejdsrapport til regeringslederne, men nu er opgaven blevet at skrive en fuldt færdig traktat. Det har vist sig at være et meget omfattende arbejde, som dog muligvis kan afsluttes inden sommerferien. Derefter bliver det op til en eller flere regeringskonferencer at vedtage traktaten i løbet af et års tid.

Henning Christophersen forklarede, at målet er at skabe en forholdsvis kort grundtraktat, en enhedstraktat, med alle principperne for EU samt en noget længere anden del med alle de praktiske og politiske forhold i EU. Ifølge den tidligere EU-kommissær går Giscard d'Estaing altid rundt med et eksemplar af den franske forfatning fra 1789, som han med jævne mellemrum tager frem af inderlommen. Den gamle forfatning var angiveligt på 14 sider, og det skulle gerne danne skole for EU's forfatningstraktat.

Kristendom eller ej

Det lader sig dog ikke helt gøre. Der er allerede kommet 1450 ændringsforslag til de udkast, konventets præsidium har skrevet, og der er mange ønsker til, hvad der skal med.

Et af de varmeste har været at få nævnt kristendommens betydning for EU og Europa. Den ide kan Henning Christophersen nu ikke følge.

- De fleste af os synes, det ikke burde være et emne, man nævnte. Blandt andet fordi forholdene mellem staten og de religiøse samfund er meget forskellige i de europæiske lande. Nogle er fuldstændig sekulariserede samfund, mens andre har koncordater mellem den katolske kirke og staten. Derfor bliver det meget uoverskueligt, hvis man skal nævne den kristne kulturarv, sagde han.

Foreløbig nævnes det heller ikke i de forslag, præsidiet har sendt til høring. Til gengæld er der nu som omtalt i artiklen på forsiden lagt op til, at EU skal forpligtes til at respektere nationale kirker og trossamfunds særstilling.

Samt til at konsultere de kristne og andre religiøse trossamfund.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk