Kirker sikres i ny traktat

En kommende EU-traktat skal klokkeklart sikre folkekirkens og andre kirkers nationale særstatus, og des-uden skal kirkerne tages med på råd, når EU lovgiver.

Det fremgår af et nyt udkast til EU's kommende grundlov skrevet af præsidiet for det konvent, der er ved at forberede traktaten.

Folkekirken har en særstatus i den danske grundlov, hvor det hedder, at »den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten«. Tilsvarende er der i andre europæiske lande favoriseringer af bestemte trossamfund. Denne forskelsbehandling får grønt lys fra EU, hvis EU-landenes regeringschefer senere vedtager udspillet fra EU-konventets præsidium.

Både medlemmer af konventet og repræsentanter fra europæiske kirkesamfund har presset på for at få nævnt kristendommen som en af de fælles værdier for unionen, men det har præsidiet foreløbig afvist. Til gengæld ser det nu ud til, at kirkernes og trossamfundenes nationale særstilling skal med.

EU's respekt for de nationale kirker og trossamfund fremgår i dag af en såkaldt erklæring til Amsterdam-traktaten, men respekten bliver stærkere, hvis den nævnes i EU's kommende forfatning. Det erkender Jens Peter Bonde fra Junibevægelsen, der dog gerne vil have pindet det endnu mere ud. Han mener ikke, det er nok at garantere kirkernes »status«, men ønsker en tilføjelse om, at kirkernes »virke« skal garanteres. Ellers vil både lutherske og katolske kirker komme i konflikt med EU's overordnede principper om ligestilling, når for eksempel den katolske kirke ikke vil acceptere kvindelige præster, mener han.

Som noget nyt foreslår præsidiet at skrive, at »unionen opretholder en regelmæssig dialog med disse kirker og (religiøse) organisationer«. Henning Christophersen, der er medlem af præsidiet, forklarer, at det kan være udmærket at høre kirker og trossamfund, når EU skal lovgive om etisk vanskelige spørgsmål.

Begejstringen for den del af forslaget er dog til at overse blandt de øvrige danske medlemmer af konventet. Både den radikale Lone Dybkjær og Jens Peter Bonde så helst, at det slet ikke kommer med, mens Socialdemokraternes Henrik Dam Kristensen godt kan leve med paragraffen om dialog med kirkesamfundene.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk

Side 3 og 5