I krig og kærlighed

Han tilføjer, at selv om han først nu debuterer som skønlitterær forfatter, vil han dog lige røbe, at han faktisk blev ansat på Lollands Tidende i 1963 - på en novelle, han sendte ind til redaktøren. Den var, ifølge Esmann selv, »aldeles rædselsfuld og fyldt med sentimentale floskler om fløjtende solsorte og lysstrejf under bjælkerne«. Men jobbet blev hans, også selv om det skulle handle om lokale kloakføringer og kommunale budgetter.

Om ondskaben mener han, den ligger i os selv og i al totalitær og fundamentalistisk tænkning. Det er os, der udtænker krigene, ødelæggelserne, terroren og så videre. Men også os, der giver den råderum, når vi opgiver ævred og ikke orker at engagere os i den gode sags tjeneste, fordi vi eksempelvis påstår, terroren alligevel aldrig kan stoppes. For hvad er alternativet til at forsøge at bekæmpe terror? Det er vel at give totalt los for ondskaben, tilføjer han.

- I den aktuelle sag om Irak bakker jeg principielt og af realpolitiske grunde op omkring den danske regerings beslutning om at støtte USA og Storbritannien i forsøget på at få Saddam Hussein afvæbnet og fjernet fra magten. Det er en sikkerhedspolitik, som har sine rødder i de holdninger, der blev til umiddelbart efter Anden Verdenskrig. Det er, kynisk sagt, i vores interesse at støtte hypermagten USA lige nu.

- Holdninger kan også ses som et udslag af den aktivistiske udenrigs- og sikkerhedspolitik, som vores regering følger. Den bifalder jeg. Alt for længe har vi holdt lav profil i forhold til stormagterne. Vi kan nu, og med åben pande, tale både med og til USA. Vi har glemt, at USA kun respekterer, hvis man siger sin mening og argumenterer for den. Amerikanerne diskuterer ikke for diskussionens skyld, men for at vinde eller tabe. Forsvarsminister Donald Rumsfeld, for eksempel, forarger europæerne ved at sige de værste ting, men forventer samtidig, at man siger ham imod.

- Ét er dog, at man kan blive enige om, at Saddam Hussein repræsenterer en ond og undertrykkende styreform. Et andet, om det giver os ret til - i den gode sags tjeneste - at bruge en forhammer på at slå en flue ihjel? Jeg spørger mig selv, om det virkelig er nødvendigt at mobilisere 300.000 mand og den mest avancerede krigsteknologi på at afvæbne og skaffe sig af med en bestemt person? Vi snakker jo ikke forsvarskrig eller indgreb mod massakrer på civile, men om en forebyggende indsats. Her kan man frygte, at de voldsomme midler, der tages i brug i den gode sags tjeneste, vil være svære at skelne fra ondskabens. Alligevel er det godt, vi dog i det mindste forsøger at handle. Jeg tror ikke et øjeblik på dommedagsprofetierne om, at verden bryder sammen efter en krig mod Irak, fordi de vestlige lande ikke kan blive enige om, hvordan man skal gebærde sig og derfor overlader styringen til USA. Tværtimod kan vi håbe, der bagefter kommer en samtale i gang tværs over Atlanten og mellem de europæiske lande indbyrdes om, hvordan vi får stablet en ny og bedre verdensorden på benene. Modstanderne af Irak-krigen er blandt andet rædselsslagne ved tanken om at støtte en krig, som ledes af en supermagt, der mistænkes for at bestå af reaktionære, religiøse højrefløjsfanatikere. Men der er en grænse for de ekstreme holdninger i USA. Måske drejer det sig om 25 procent af den amerikanske befolkning, resten ligner os moderate europæere og tænker ligesom os.Vi glemmer, der findes endnu en supermagt - den offentlige mening. Den er stærkere, end man tror, siger Frank Esmann.

I hans spændingsroman kredser handlingen om Mellemøsten og dens frådende kerne af konflikter mellem jøder og palæstinensere. Arnestedet for en stor del af verdens terrorisme og ufred i dag, mener han. En dansk-israelsk menneskerettighedsekspert dræbt af en bilbombe på Englandsvej på Amager. Begivenheder sender bogens to hovedpersoner, den danske Peter Jaeger og den franskfødte Colette Gemeni, ud på en farlig mission. Begge som topagenter for en lille enhed med kontor i Forsvarets Efterretningstjeneste i København, som efter den 11. september pludselig har fået penge på kontoen til at løse særligt vanskelige og følsomme opgaver rundt om i verden. Undervejs i de to unge agenters hæsblæsende optræden på verdensarenaen, blandt andet som deltagere i rivaliseringen mellem efterretningstjenesterne i Israel, Danmark og USA - bliver der også tid til lidenskabelig kærlighed.

- Både Peter og Colette er børn af en tid med voldsom individualiserings- og selvstændighedstrang. Peter er dog mere redebygger end Colette. Selv efter at jeg har skrevet bogen, er jeg stadig ikke kommet til bunds i spørgsmålet om, hvorfor Colette tøver og tvivler så meget, siger Frank Esmann.

Der er knap så megen tøven og tvivlen i hans eget privatliv. Han og journalist Susanne Bernth - som endnu har til gode at læse gemalens bog - har været gift siden 1979.

boas@kristeligt-dagblad.dk