Else Marie Nygaard |
8. december 2006
Ifølge Emma Gad kan man med sindsro lade julekortene hvile. De er "til største Besvær for Postvæsenet og ikke til synderlig glæde for dem, der udveksler dem". Trods den elektroniske posts udbredelse står den papirbårne julehilsen dog stadig stærkt
Iturevne mandarin-net, overskårne løg og landkort fra Mellemøsten. Anne-Mette Hermansen er ved at gøre klar til den årlige julekortworkshop. Hun har sat en gruppe kvinder stævne i et beboerhus i Snekkersten ved Helsingør, hvor de i lighed med tidligere år skal forberede kortene til årets julehilsner. Anne-Mette Hermansen, der er lærer på Helsingør Byskole, kender kvinderne fra et akvarelhold. Inden aftenen er omme vil akvareller, som kvinderne har kasseret i årets løb, danne grundlag for julekortskollektionen 2006.
Det er højsæson for julekort. Skønt postens sække generelt har slanket sig i takt med den elektroniske post og SMS'ernes udbredelse, så forventer Post Danmarks pressechef, Arne Kjerulff, at budene får mere at bære på de kommende dage. For den papirbårne julehilsen er stadig en af decembers tradtioner.
– Der bliver afgjort stadig sendt rigtig mange traditionelle julekort. De sidste 14 dage op mod jul udbringer vi dobbelt så meget post som ellers. Sidste år blev det til 65 millioner breve, siger Arne Kjerulff. Til sammenligning blev der i 2000 fordelt 73 millioner breve i samme periode.
Og Anne-Mette Hermansen og de andre kvinder har tænkt sig at gøre deres til, at postbudene stadig bringer håndskrevne hilsner ud. Glem alt om standardbreve rundsendt til et stort netværk. Her i beboerhuset bliver der kun fremstillet unikke kort. Og hver enkelt kort får tildelt koncentreret opmærksomhed.
Nogle af kvinderne har bagt en stor portion æbleskiver, og Anne-Mette Hermansen har sørget for, at der er hvid gløgg til alle. Det kan godt være, at der er nogle, som puster over, at der er for meget, man skal nå i tiden op til jul, men denne aften er viet til de forberedelser, som må tage god tid.
Det viser sig, at de gamle mandarin-net skal bruges til at danne et mønster på kortene. De overskårne løg skal bruges til at aftrykke et mønster med. Landkortene skal være med til at understrege årets tema, som Anne-Mette Hermansen kalder "lykkelige Arabien". Og som om det ikke var nok, har hun også fundet stykker af gammelt slikpapir, som under Anne-Mette Hermansens kyndige vejledning kan anbringes, så det leder tankerne hen på de gaver, vismændene gav til Jesus.
– Jo mere man kommer på billedet, jo sjovere bliver det. Kortene er en udvidet personlig hilsen. Når jeg har mine kort klar, så er jeg omhyggelig med at udvælge, hvem der skal modtage hvilket kort, siger Anne-Mette Hermansen.
Hun opfordrer også kvinderne til at skrive nogle ord ind, der kan optræde som en del af det endelige lag på lag-kort. På hendes egne kort skjuler der sig typisk en strofe fra en af julens salmer.
– For mig er julen andet end nisser og gran. Det er julens kristne budskab, jeg gerne vil have frem, siger hun.
Julekortet er en engelsk opfindelse. Rejser man til London, kan man på British Museum se verdens første julekort. Det
er fra 1843 og forestiller en familie, som indtager julemiddag og skåler med den fraværende ven, som er modtageren af kortet. Sir Henry Cole (1808 - 1882) er julekortets ophavsmand. Tre år efter frimærket var opfundet, kom det første julekort. Som forfatter og forlægger var Henry Cole en travl mand, som ikke havde tid til at skrive hilsnerne, og han lod dem derfor trykke med en fortrykt hilsen.
I 1870'erne kunne danskerne købe tyske julekort, og i 1884 forelå det første dansk producerede julekort, og skikken bredte sig.
Men der blev også tidligt sat spørgsmålstegn ved ideen. I 1918 skrev således Emma Gad (1852 - 1921) følgende om julekortene: "til største Besvær for Postvæsenet og ikke til synderlig glæde for dem, der udveksler dem": Skulle der endelig skrives kort, så datidens takt og tone frontkæmper hellere, at man sendte et nytårskort, "da gode ønsker for et helt Aar dog har større Rækkevidde end en Julehilsen".
Anne-Mette Hermansen er ikke enig med Emma Gad på dette punkt. Kortene skal ud, og hun ved, at mange af modtagerne bliver glade, når de ser kuvertens indhold. Men hvorfor egentlig tilbringe en aften med at fremstille kort, når man købe et bundt for en 20'er i nærmeste butik?
– Den slags kort smider man bare ud bagefter. Men hvis man får et dejligt kort, som er lavet med omtanke og idé, så gemmer man det. Jeg har et budskab og en stemning, som jeg gerne vil give videre gennem et visuelt udtryk, siger hun.
nygaard@kristeligt-dagblad.dkJulepligterJulen er en glædens tid, men den er også fuld af pligter. Ingen anden højtid er behæftet med så mange traditioner, der skal holdes i hævd, som julen, kulminerende med juleaften den 24. december.
I dag og de kommende tre fredage ser Liv og Sjæl nærmere på alt det, vi skal: på julebesøg og til juleafslutning, skrive julekort og lave hjemmelavet mad og juleknas. Vi skal også på kirkegården og lægge blomster og tænde lys for de kære afdøde.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad