Psykologien i Helligåndens tjeneste

Kan kristendommen det?

- Kristendommen siger ikke, at smerten kan undgås, men den viser en vej igennem den. Når folk kommer her, er de ofte fortvivlede og kan ikke se nogen udvej ud af deres problemer. Men jeg oplever, at det har en nærmest magisk virkning, når jeg formår at drage paralleller til Jesu lidelseshistorie.

- For de fleste er det en gammel historie, men at den beskriver deres egen situation og menneskets vilkår, har de ikke tænkt på. Når jeg siger til dem, at det, de oplever nu, er korsfæstelsens smerte, det, som er kernen i al menneskelig lidelse, følelsen af at blive svigtet og ladt alene med smerten, så har det en helbredende effekt, som rent ud sagt er forbløffende. Klienten forstår pludselig, at han eller hun ikke er alene på dette åndsforladte sted, og så er vejen op ad det sorte hul banet, siger Peter Damgaard-Hansen.

80 procent af de klienter, der finder vej til hans praksis på Frederiksberg og i Thy, er kristne. Men han spørger altid forinden til klientens religiøse tilhørsforhold og bruger kun de kristne be-greber, hvis klienten er indforstået med det. Tilhører klienten en anden religion, er det den, der udforskes og anvendes.

Hvad er forskellen på det, du gør, og det, en almindelig psykolog gør?

- Processen er nok udadtil den samme. Vi forløser menneskelig smerte, men når der sker en heling, er det ikke mig, men Helligånden, der arbejder. Efter jeg bevidst er begyndt at bruge de ressourcer, der ligger i det kristne livssyn, har jeg oplevet betydelig større glæde, klarhed og mindre stress i arbejdet, og jeg har også opnået hurtigere og bedre resultater. Hvor det førhen var min egen prestige, som stod på spil, når jeg skulle føre en klient igennem et terapiforløb, er jeg i dag ikke alene om at hjælpe. Det er en lettelse for både mig og klienten, tror jeg, siger Peter Damgaard-Hansen.

Den store søgen

Kristendommen som personligt og professionelt værktøj er resultatet af en lang søgen. Peter Damgaard-Hansen begyndte at læse psykologi på Københavns Universitet for at finde svar på, hvordan han kunne leve sit liv og blive lykkelig, men blev skuffet. På studiet fik han »fragmenterede kundskaber«, men ikke en helhedsforståelse, og fortsatte sin søgen i de nyreligiøse bevægelser.

- Her lærte jeg en masse om sammenhængen mellem krop, sind og ånd. Jeg mediterede, fik massage, akupunktur og fik det fysisk og psykisk bedre, men oplevede en indre tomhed, som foruroligede mig meget. Jeg troede jo, at jeg havde fundet nøglen. De forskellige teknikker giver en følelse af kontrol, men er en slags åndelig materialisme.

I lang tid var jeg tynget af den følelse, at det var mig, som ikke var god nok, men til sidst tænkte jeg, at det kunne være, at det ikke var menneskeligt muligt at producere lykken ved egen kraft, som new age tror. Og der stod den kristne livsanskuelse parat, som siger, at vi er afhængige af Guds nåde, siger Peter Damgaard-Hansen.

Det er forbløffende, så få mennesker - ikke mindst kristne - der ikke har forstået nåden, synes han. Men det skyldes psykiske blokeringer og oplevelser i barndommen, mener han.

- Hvis man har haft en streng far, der altid har skældt ud og aldrig tilgivet, så er det svært at tro på, at Gud kan være tilgivende. For et lille barn er hjemmet universet og far og mor gud, og de forestillinger, vi senere har om verdens indretning, om skyld og tilgivelse, dannes der. Mange mennesker sidder fast i skyld og kan have svært ved at tilgive og endnu sværere ved at acceptere tilgivelsen selv. Det er også svært at forstå tilgivelsen med den menneskelige forstand. Den skal opleves med hjertet, og hele mit arbejde handler om at få hoved og hjerte til at hænge sammen, siger Peter Damgaard-Hansen.

Men tilgivelsen kræver, at man »angrer sin synd« og »vender den anden kind til« i stedet for at »gengælde ondt med ondt«. De kristne principper og moralbegreber er evigtgyldige og anvendelige, mener Peter Damgaard-Hansen. Han har mange par blandt sine klienter, og også her handler det om at forstå ikke at »gengælde ondt med ondt«.

- Det er meget moderne at hælde sin vrede ud mod verden og hinanden, og vrede kan være nyttig, når vi sætter grænser og forsvarer os selv. Men hvis vi slår igen, fornægter vi smerten. At kunne rumme smerten er nøglen til al konfliktløsning. Tit bliver det at »vende den anden kind til« opfattet, som om man er dørmåtte, men det er forkert. Paulus siger: Vær vred, men synd ikke. Når vi er vrede, er vi snublende nær ved at gøre gengæld, og skilsmisse handler næsten altid om vrede, der ikke er forløst, siger Peter Damgaard-Hansen.

De maniske amerikanere

Han er amerikansk gift og tog til USA efter studierne og rejste gennem det nyreligiøse miljø i håbet om at finde et miljø, der integrerede kristendommen og psykologien. Nu efter i 14 år at have boet og arbejdet i Minnesota, hvor han udviklede den behandlingsmetode, han kalder »integreret psykologi«, kan han se forskellen mellem danskere og amerikaneres måde at tackle psykiske problemer på.

- Amerikanere snakker meget og snakker meget om problemerne uden at føle dem rigtigt. De har en tendens til at være maniske, mens danskere er lige modsat. De har svært ved overhovedet at åbne sig og er mere depressive. Men begge steder føler folk sig afmægtige og er flove over at have brug for hjælp, fordi man er en fallit, hvis man ikke er selvstændig og uafhængig. Det er den ideologi, der prædikes i det moderne vestlige samfund, som er »smertefobisk«. Hele den verdslige kultur har en indbygget modstand mod smerten og ingen løsninger på den ud over adspredelse og stress for at undgå at konfrontere sig med den.

- Behandlingssystemet går i retning af at medicinere sig ud af problemerne, og medicin bedøver symptomerne lidt, men angsten og neuroserne buler så bare ud andre steder. Modstanden mod smerten er så stor, at folk bliver bange for at være på vej ind i en mental forstyrrelse, men man kan få hjælp til at gennemleve smerten på dens dybeste plan. Og der er ingen, der behøver at være alene i det dybe åndsmørke. Der er en, der har været der før, og som er villig til at være der nu. At få formidlet det budskab og få fjernet de psykologiske blokeringer, der lukker for de kristne løsninger, ser jeg som min opgave som psykolog. Jeg er ikke ude på at pådutte folk en tro, men jeg ønsker at påvise det meningsfulde og legale i at trække på ressourcer i den kristne tro, siger Peter Damgaard-Hansen.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk