EU-lande favoriserer kristendommen

Religion og politik er langt fra så adskilt i Europa, som den europæiske politiske debat antyder.

Det viser en undersøgelse, som Kristeligt Dagblad har lavet over forholdet mellem stat og religion i de 15 nuværende EU-lande og de 10 kommende medlemslande. Undersøgelsen er lavet samtidig med, at der pågår en heftig debat i EU-konventet i Bruxelles om, hvorvidt kristendommen skal nævnes i en fremtidig EU-forfatning.

Undersøgelsen viser, at staten blander sig indgående i det religiøse liv i langt de fleste af de berørte 25 europæiske lande. Således har otte af de nuværende 15 EU-medlemslande klare henvisninger til kristendommens betydning, eller de favori- serer bestemte kirkesam-fund i deres forfatninger.

De mest »kristne« lande i Europa ud fra landenes forfatninger er Grækenland, Irland, Tyskland, Polen og Slovakiet. Disse fem lande har alle klare henvisninger til Gud eller kristendommens betydning indskrevet i forordet til deres forfatninger.

I en række andre landes forfatninger favoriseres de store kirkesamfund på grund af deres afgørende betydning for de pågældende landes kulturer. Det gælder Spanien, Italien, Storbritannien, Finland og Danmark. Det katolske Malta er eneste europæiske land med en grundlovsfæstet statsreligion.

Samtidig viser undersøgelsen, at næsten alle 25 europæiske lande sammenblander politik og religion, selv om forfatningerne ofte foreskriver, at landene er verdslige og hylder religi-onsfriheden. Lande som Belgien og Luxembourg er dybt involveret i finansie-ringen af det religiøse liv, og i et land som Frankrig, der taler højt for en adskillelse af religion og politik, ejer staten de fleste kirkebygninger.

Selv om forfatningerne i et land foreskriver fuld religionsfrihed, er det et gennemgående træk, at dominerende kirkesamfund, primært den katolske kirke, indtager en samfundsmæssig særstilling, der gør, at kirken favoriseres af staten.

I sidste uge sagde Giscard d'Estaing, der er formand for konventet om Europas fremtid, at han nu er villig til at overveje at indskrive en henvisning til Europas religiøse arv i forordet til en kommende EU-forfatning. Men protesterne mod at give Gud plads i EU lyder fortsat. De fleste danske politikere i konventet er således imod, at kristendommen bliver nævnt. EU-kommissær Poul Nielson blandede sig i debatten i sidste uge, da han sagde, at »kirke og stat er adskilt i Europa,« og derfor skal kristendom efter hans mening ikke nævnes en kommende europæisk forfatning.

bjerager@kristeligt-dagblad.dk