Religiøs arv skal med i EU-forfatning

Europas fremtidige forfatning skal have en reference til det guddommelige. Det sagde formand for EU-konventet, den tidligere franske præsident Valéry Giscard d'Estaing, i går.

Formanden fremhævede, at EU's forfatning skal indeholde en klar reference til unionens religiøse og spirituelle arv, men at det stadig er usikkert, om ordet »gud« skal indskrives i artikel to i EU's fremtidige, samlede forfatning.

Konventsformanden har tidligere afvist krav om, at Gud og kristendommen skal indskrives som centrale værdier for samarbejdet i EU, men i går efterkom han en del af kritikken fra flere af de katolske lande, som arbejder hårdt for Guds tilstedeværelse i forfatningen.

Jødisk-kristent forslag fra Italien

EU-konventets præsidium har de seneste uger modtaget 1087 ændringsforslag til de første 16 artikler i forfatningen. Mange af dem omhandler religionens plads i fremtidens EU.

Specielt Italien og Polen samt Europa-Parlamentets største gruppe, Det Europæiske Folkepartis gruppe, presser på.

Italiens vicepremierminister, Gianfranco Fini, foreslog i denne uge, at EU skulle beskrives »som et samfund, der er baseret på fundamentale jødisk-kristne værdier.«

Den holdning er der dog mange i EU, der ikke deler. Belgiens udenrigsminister, Louis Michel, mener, at en speciel reference til kristendommen vil være en krænkelse af de mange millioner europæere, som ikke er kristne.

- Der er mere end én religion i Europa, sagde den belgiske udenrigsminister.

Også den danske EU-kommissær, Poul Nielson, har blandet sig i debatten. Han er skarp modstander af at sammenblande religion med EU's kommende forfatning.

Dansk kommissær er skeptisk

- Man skal ikke tvinge folk til at tro på en bestemt gud. Det er en indskrænkning af det enkelte menneskes frihed, sagde Poul Nielson.

Kommissæren frygter, at risikoen for ekstremisme vil vokse samt at Europa vil nærme sig en amerikansk model, hvor stejle kristne værdier og politik ofte går hånd i hånd.

/ritzau/