Englænderne og deres imperieprojekt

Lad mig begynde denne anmeldelse med en bekendelse: Jeg er lidt af en anglofil. I en tid så rig på både filier og bekendelser er dette imidlertid hverken spektakulært eller strafbart, så hvorfor bringe det op her? Det faldt mig ind ved læsningen af denne udmærkede bog - »Empire. How Britain Made the Modern World« - om det engelske imperiums historiske fortræffeligheder, som nemlig er skrevet af noget så sjældent som en anglofil, anglificeret skotte, Niall Ferguson.

Det 20. århundredes engelske historieskrivning har ellers meget klædeligt været præget af en vis undselighed i forhold til at gøre sig til af Storbritanniens kolossale historiske resultater - velsagtens ud fra en forestilling om, at disse talte for sig selv. Og det har gennem tiderne givet grundlag for en del anglofili ude omkring, at englænderne sådan selv var i stand til at bevare en vis selvironisk distance til deres mange sejre og fremgange. Faktisk syntes de tit mere fascinerede af nederlagene. Det er velgørende anderledes end den ulyksalige kredsen omkring en uopnåelig »gloire«, der har præget fransk historieskrivning, eller den krampagtighed, der ofte har skæmmet den tyske.

Men så kommer her denne unge Oxford-professor og fremstiller det engelske imperiums historie, som var den en del af Guds skaberværk - ikke så meget fordi englænderne var uden fejl som administratorer af deres kolonirige - det var de langtfra, indrømmer han - men fordi de ofte forekommer at have været en tand menneskeligere end deres konkurrenter, selvom det da kan være svært at sammenligne. Og det er måske netop det væsentligste element i en positiv holdning til englænderne og deres imperieprojekt: Hvad, hvis det havde været tyskerne eller franskmændene, der sådan havde sat sig på en fjerdedel (!) af klodens overflade - et sådant rige, hvorover solen aldrig gik ned, som Kipling formulerede det. Hvordan havde verden så set ud i dag? For slet ikke at tale om, hvis det havde været belgierne, hvis man tænker på deres hensynsløse fremfart i Congo under kong Leopold II.