Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Englænderne og deres imperieprojekt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Englænderne og deres imperieprojekt

Kommenter Hold mig opdateret

BØGER UDEFRA: Ung Oxford-professor frem- stiller i ny bog det engelske imperiums historie, som var den en del af Guds skaberværk

Lad mig begynde denne anmeldelse med en bekendelse: Jeg er lidt af en anglofil. I en tid så rig på både filier og bekendelser er dette imidlertid hverken spektakulært eller strafbart, så hvorfor bringe det op her? Det faldt mig ind ved læsningen af denne udmærkede bog - »Empire. How Britain Made the Modern World« - om det engelske imperiums historiske fortræffeligheder, som nemlig er skrevet af noget så sjældent som en anglofil, anglificeret skotte, Niall Ferguson.

Det 20. århundredes engelske historieskrivning har ellers meget klædeligt været præget af en vis undselighed i forhold til at gøre sig til af Storbritanniens kolossale historiske resultater - velsagtens ud fra en forestilling om, at disse talte for sig selv. Og det har gennem tiderne givet grundlag for en del anglofili ude omkring, at englænderne sådan selv var i stand til at bevare en vis selvironisk distance til deres mange sejre og fremgange. Faktisk syntes de tit mere fascinerede af nederlagene. Det er velgørende anderledes end den ulyksalige kredsen omkring en uopnåelig »gloire«, der har præget fransk historieskrivning, eller den krampagtighed, der ofte har skæmmet den tyske.

Annonce
Men så kommer her denne unge Oxford-professor og fremstiller det engelske imperiums historie, som var den en del af Guds skaberværk - ikke så meget fordi englænderne var uden fejl som administratorer af deres kolonirige - det var de langtfra, indrømmer han - men fordi de ofte forekommer at have været en tand menneskeligere end deres konkurrenter, selvom det da kan være svært at sammenligne. Og det er måske netop det væsentligste element i en positiv holdning til englænderne og deres imperieprojekt: Hvad, hvis det havde været tyskerne eller franskmændene, der sådan havde sat sig på en fjerdedel (!) af klodens overflade - et sådant rige, hvorover solen aldrig gik ned, som Kipling formulerede det. Hvordan havde verden så set ud i dag? For slet ikke at tale om, hvis det havde været belgierne, hvis man tænker på deres hensynsløse fremfart i Congo under kong Leopold II.

Og (i en parentes) hvordan ville det blive med amerikanerne som imperiebesiddere? Niall Ferguson har tidligere gjort sig til talsmand for en alternativ amerikansk global strategi i den nu herskende verdenssituation - og han gentager den her - nemlig at amerikanerne af hensyn til en større global orden burde lægge sig mere efter den gamle engelske model, slå sig mere ned i »slyngelstaterne« og acceptere »den hvide mands byrde« (Kipling igen), medvirke aktivt over længere tid til at etablere civiliserede styreformer dér - demokrati, menneskerettigheder - og ikke bare »smide nogle bomber, drøne ind, afholde et symbolsk valg og så skride igen« (jf. Haiti, Kosovo, Afghanistan), som Ferguson formulerer det.

Bogen er meget overskueligt opbygget, idet den simpelthen fører os igennem koloniseringens faser fra det punkt, hvor England (temmelig sent) kaster sig ind i det globale spil. En del af den engelske selvforståelse er, at imperiet simpelthen var noget, man tilfældigvis fik op under neglene, mens man var optaget af noget andet - nemlig handel.

Det var først fra slutningen af det 17. århundrede, det for alvor begyndte at materialisere sig, med piraterne (og købmændene) som de første agenter. Deres umiddelbare sigte var at de-konstruere det spanske imperium. Det bragte nødvendigheden af »baser« i Caribien med sig, herunder Jamaica, som England tog i 1655. Og derefter gik det så slag i slag: Efter piraterne fulgte plantage- (og slave-) ejerne, så kom missionærerne, mandarinerne (dvs. administratorerne), bankiererne og endelig fallenterne, de sidste forstået som dem, der lukkede og slukkede i imperiet efter Anden Verdenskrig.

Bogen har et kapitel til hver af disse agenter. Det gør fremstillingen let, at Ferguson hele tiden personificerer udviklingen. I afsnittet om missionærernes rolle og betydning er det ikke uventet særlig dr. Livingstone, der markerer

sig. Hans rolle i imperiebyggeriet

er i og for sig symptomatisk for den måde, princippet om de forhåndenværende søm spiller ind i hele forløbet. Han begynder i 1840'erne som målrettet missionær med omvendelse til kristendommen og almindelig civilisering af Afrikas sorte på programmet, indser dog temmelig hurtigt, at negrene er så godt som resistente over for den påvirkning (de morer sig nærmest over den), hvor- efter han putter missionærvirksomheden i lommen og bliver en opdagelsesrejsende med et meget skarpt blik for handels- og dyrkningmulighederne i området. Hans succes som opdagelsesrejsende var i og for sig ikke meget større end som missionær, men han var en karismatisk fundraisor og fik det religiøse England gjort interesseret i imperiet og dets åndelige tomhed - og så er der jo endelig hele historien om, hvordan han på et tidspunkt blev fundet af den amerikanske journalist Henry Morton Stanley. Den holdt en hel verden i ånde.

Livingstones hovedanliggende i sine senere år var afskaffelsen af slaveriet, mens den noget mindre anfægtede Stanley i sine senere år gjorde sit til at fastholde slaveriet i kong Leopolds Congo. Sådan er der så meget.

Det er en både spændende, interessant og smuk bog, Niall Ferguson, tidligere kendt blandt andet for sin gode bog om Første Verdenskrig, »The Pity of War«, her har udgivet med hjælp fra en større stab af researchere. Den er nemlig en art grundbog til en større tv-serie fra den engelske kanal Channel 4, som man må gå ud fra, vi får glæden af på et senere tidspunkt.

Niall Ferguson, Empire. How Britain Made the Modern World. Allen Lane/Penguin, 2003. 392 s. 17 pund.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​