EU’s religiøse ramme

Den epokeskabende böhmisk-tyske matematiker Kurt Gödel levede og arbejde den sidste del af sit liv i USA. Han blev aldrig amerikansk statsborger. Han kunne ikke signere, at han ville overholde den amerikanske forfatning. Efter logikerens læsning var forfatningen uklart formuleret og rummede så mange inkonsistenser, at en forpligtigelse til at overholde den var meningsløs.

I debatten om en planlagt EU-forfatning indgår spørgsmålet: Skal forfatningens ånd og mening eksplicit knyttes til en religiøs eller kirkelig ramme? Det er ikke til at vide, hvor den sag ender. Men det bør tilstræbes, at en EU-forfatning, vi alle kan blive underlagt, er så klar i sin tekst og mening, at vi kan overskue, hvilke rammer den sætter for borgeren.

Nogle tilhængere af en eksplicit religiøs ramme for EU-forfatningen definerer rammen som »jødisk-kristen«. Det skal formodentlig forstås som at såvel Det Gamle som Det Nye Testamente er retskilder. Hvis det forholder sig sådan, behøver man ikke at være logisk purist for at blive forstyrret. Det er ikke til at se, hvordan Bibelen kan udgøre en konsistent forfatningsramme. En verdslig forfatningsdomstol vil levere arbitrære afgørelser, hvis ikke den søger assistance hos religiøse autoriteter. Forfatningen vil få et teokratisk anstrøg.

Det Gamle Testamentes Moselov, øje for øje, steningsstraf og etniske udrensninger, er ikke forenelig med Jesu evangelium med dets kærlighedsbud. Den kristne kirkes syndsbevidsthed og sjælenes hinsidige frelse er ikke i samsvar med den jødiske religions »udvalgte folk« og dennesidige Messias.