Livet skal kunne ses i kirkekunsten

Det mener en af landets mest anerkendte kirkekunstnere, Arne Haugen Sørensen. Og med en ualmindelig lang række af kirkeudsmykninger bag sig, har han et solidt fundament at bygge sin påstand på.

I går føjede kunstneren så endnu en kirke til sin lange liste: med et nyt alterbillede i strålende klare farver som centrum, blev Bregnet Kirke på Djursland ved en særlig gudstjeneste genindviet efter 11 måneders renovering bag låste døre.

Og kendetegnende for samtlige værker i kirken er netop Arne Haugen Sørensens mål om at gøre bibelhistorien så vedkommende som muligt, forklarer den 74-årige kunster.

-- Det handler om at skabe billeder, som folk kan relatere til. Det er især vigtigt i kirkerne, der ellers nemt kan blive meget abstrakte i deres indhold, siger han og fortsætter:

-- Bibelen og dens historier dækker faktisk hele den menneskelige følelsesskala, og derfor har det heller aldrig været vanskeligt for mig at finde motiver til mine malerier. Kristne billeder er utrolig frugtbare og inspirerende, for her ser man de fundamentale oplevelser ganske klart: fødsel, død, kærlighed, forelskelse.

En af de store opgaver for kirkekunsten er at stille skarpt på netop de begivenheder i Bibelen, der er i stand til at vække genklang i alle mennesker på tværs af både tid og kultur, mener Arne Haugen Sørensen.

Som eksempel nævner han sit maleri af Jesu fødsel, der med de karakteristiske klare farver skildrer en nøgen Jomfru Maria, der holder sin lille nyfødte op foran sig, mens Josef ser til. Men i Arne Haugen Sørensen billede ligger vægten et helt andet sted end hos mange andre kirkekunstnere.

-- Spørgsmålet om jomfrufødslen interesserer mig slet ikke. Det, der interesserer mig, og det, der må interessere os i disse dage, er, at fødslen som sådan er et mirakel i sig selv. Det er jo fuldstændig chokerende at være med til, fordi man er nede i de helt fundamentale ting, der ikke lader sig bortforklare. Og det er det, der er spændende at tage op, forklarer han og uddyber:

-- Jeg har malet familien. Og jeg er godt klar over, at jeg risikerer at ryge ind i teologiske fordømmelser fra religiøse mennesker. Men når jeg laver sådan et billede, så handler det om historier, der udspiller sig mellem mennesker hver eneste dag, og det gør det evigt relevant.

Arne Haugen Sørensen har ikke altid været så begejstret for kirkekunsten. Faktisk lagde han som yngre en tyk, ironisk distance til kristendommen. For eksempel malede han som 18-årig et billede af Jesus, der går rundt på en mark og prædiker for fårene, husker han.

-- Jeg var ung i en tid, hvor man gjorde nar ad religiøsitet og kristendom. Så på den måde har det for mig været en gradvis tilnærmelse til kirkekunsten, siger han.

Siden blev han næsten tilfældigt bestilt til at male et billede til Emanuels Kirken i Kolding, og herefter greb produktionen af kristen kunst om sig. Men selvom han siden 1980'erne har arbejdet intenst med at overføre bibelhistorie til penselstrøg, bliver Arne Haugen Sørensen alligevel tavs, når samtalen drejer sig ind på spørgsmålet om hans eget forhold til religion.

-- Den er straks værre ... jeg kan bruge den kristne tro, og den er nødvendig for mig. Men jeg tror ikke på, at jeg kommer i himlen og møder mine gamle venner. Det har jeg heller ikke behov for -- jeg tror, jeg ville blive dybt forbavset og forskrækket, hvis de pludselig stod der, ler han, men bliver hurtigt tænksom igen.

-- Min religiøsitet består helt grundlæggennde af tro og tillid. Og det, jeg tror på, må du da gerne kalde Gud, siger han så.

På trods af et lidt udefineret forhold til tro og religion er der stadig plads til Arne Haugen Sørensens billeder i kirkerne, konstaterer han. Og årsagen er måske netop, at kunstneren ikke er tynget af den ansvarsfølelse, han mener præger mange af hans kolleger i Danmark.

-- Jeg tror, ansvarsfølelsen lammer mange moderne kirkekunstnere. Men jeg har aldrig selv haft det sådan, fordi min tilgang er anderledes end de fleste andre: Jeg voksede ind i det, og nu er det uhyre svært for mig at undvære, siger Arne Haugen Sørensen. Med tiden har han opdaget, at arbejdet med de religiøse motiver adskiller sig væsentligt fra det øvrige malerarbejde.

-- Når man arbejder med de her motiver, bliver de på en eller anden måde medspillere og begynder at opdrage på dig. Maleren kan ikke bare lave hvad som helst -- det er, som om motiverne kræver et eller andet af ham. Når det lykkes, er det som et samarbejde med højere magter. Og det kan man så kalde, hvad man vil.

Men hvor stor en rolle kirkekunsten end spiller i hans liv, bliver han aldrig blind overfor kristendommens svage sider. Den giver rigelig plads til det alvorlige, til angsten og døden. Med glæden er det straks vanskeligere, påpeger Arne Haugen Sørensen.

Derfor arbejder han sideløbende på to vidt forskellige produktioner, fortæller han.

-- Der er de kristne motiver, som jeg ikke kan slippe, fordi de er så spændende. Men jeg laver også nogle mere fjantede motiver, nogle mere sensuelle, ja, erotiske akvareller. Og det bliver jeg faktisk nødt til for at kunne slappe af, for at skabe balance. Ellers bliver det hele lidt for alvorligt.

Arne Haugen Sørensen

**Født 1932 på Amager.

**Gift med keramiker Dorthe Krabbe. Sammen har de Galleri Krabbe i den spanske by Frigiliana, hvor de bor.

freya@kristeligt-dagblad.dk