13. januar 2003
God ide at sende unge forældre i søndagsskole, men tvivlsomt om de selv vil
SKAL MAN i virkeligheden hellere sende unge forældre end deres børn i søndagsskole? Så kan forældrene selv undervise børnene i kristendom bagefter.
Forslaget stilles i dagens avis af rektor for Teologisk-Pædagogisk Center, Eberhard Harbsmeier, og det har bestemt noget i sig. Det er indlysende rigtigt, at det ikke nytter meget at undervise små børn i kristendom en time eller to om ugen, hvis deres forældre står på bar bund. Så er der en udpræget risiko for, at oplæringen ender som »spildte Guds ord på Ballelars«, der er glemt, når ugens Disneysjov kører over skærmen.
Men man skal næppe gøre sig forestillinger om, at søndagsskole for voksne bliver et universalmiddel mod afkristningen. Dertil er krisen alt for dyb. Modvinden er for hård, og det er tvivlsomt, hvor mange fortravlede, dobbeltarbejdende småbørnsforældre der i sidste ende tager imod et tilbud om at komme i søndagsskole.
Derfor er det alligevel et af flere spændende initiativer, der kan give læ i stormen. Et andet er den såkaldte minikonfirmandforberedelse, hvor det i nogle sogne faktisk er lykkedes at give børn i 3. eller 4. klasse lidt af den kristne børnelærdom, som stort set er forsvundet fra folkeskolen. Børn, der har været minikonfirmander, får ofte meget mere ud af den senere konfirmationsundervisning.
Derfor kan man godt håbe på, at lidt flere unge i fremtiden vil have begreb om elementær bibelhistorie, det kristne trosgrundlag og de mest kendte salmer. Hvilket naturligvis slet ikke er det samme som den »genkristning« af det danske samfund, der er kirkens egentlige, kolossale udfordring i disse år.
På dette punkt vil nogle af kirkens egne folk sikkert protestere imod, at det skulle stå så galt til. Man vil indvende, at ni ud af 10 danskere stadig lader deres børn døbe, at mange bruger kirken ved højtider og familiære mærkedage, og at kristne værdier fortsat gennemsyrer samfundet.
Spørgsmålet er imidlertid, hvor længe man kan varme sig ved den slags argumenter. Det er svært at komme udenom, at det danske såvel som andre vestlige samfund er på rask march væk fra kristendommen. Som det ofte er sagt, er der i dag kun ganske få huller i danskernes kristelige uvidenhed. Kristen tro afløses i stigende grad af en folketro på, at alle religioner kan være lige gode, lige dårlige eller lige gyldige, og at det centrale budskab i alle religioner er, at vi skal være gode og kærlige mod hinanden.
Det provokerende kristne budskab om menneskets skyld og Guds fantastiske tilgivelse ved Kristi død og opstandelse, og det håb, det giver i hverdagen, forsvinder i folketroens tåger.
Om det budskab nogensinde igen kommer til at præge Danmark? Tja, folkekirken og de øvrige kristne trossamfund kan arbejde på det - missionere, som det hed i gamle dage - men resultatet er som altid Guds sag. I modsætning til tidligere må kirken dog indstille sig på, at det denne gang bliver småt med medspillere i skolen, i hjemmene og blandt de folkevalgte. Den kristne kirke må med andre ord begynde forfra, næsten som for 1000 år siden. Der bliver brug for alle gode kræfter, for eksempel dem, der bruges på dåbsundervisning for nybagte forældre, gammeldags søndagsskoler for børn, minikonfirmandundervsining, kristendomsundervisning for voksne og måske også søndagsskole for forældre.
Det ser unægteligt meget svært ud, men det ville man også have sagt for 20 år siden om mulighederne for at vælte diktaturerne i øst. Så frisk mod, trods alt.
hhh
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad