Nanna Schelde |
1. december 2006
Julen er familiens højtid, og de obligatoriske besøg skal klares, hvad enten det er af pligt eller af lyst
Vi skal i hvert fald nå forbi med lidt hjemmebag til gamle faster Karen. Og julefrokosten hos fætter Jørgen 2. juledag, den kan vi under ingen omstændigheder gå glip af.
Julen er en kærkommen lejlighed til at se de slægtninge, vi ikke får besøgt resten af året. Men selvsamme besøg kan give anledning til stress og jag, og for nogen er besøget nærmere pligt end fornøjelse. Uanset hvilken indstilling man har til fænomenet julebesøg, husker de fleste alligevel at kigge forbi deres slægtninge i juletiden. Ingen bryder sig vel om at tænke på, at familiemedlemmer sidder mutters alene i julen.
Ellen Keller er 91 år og en af beboerne på plejehjemmet Lotte på Frederiksberg. Hun har boet på hjemmet de seneste to et halvt år. Begge hendes børn bor i nærheden, så hun får ofte besøg. Særlig i juletiden er det ekstra vigtigt at se sin familie, synes hun.
– Julen er en tid, hvor man skal være sammen med familien. Jeg kommer fra et hjem, hvor vi gjorde alt for julen. Det var et rigtigt nissehjem, husker hun.
Thyra Frank, som er leder af Lotte, fortæller, at beboerne generelt får hyppigere besøg i juletiden, hvor også fjerne slægtninge kigger ind. At besøge sin gamle faster en gang om året lyder ikke af meget, men Thyra Frank mener, at selv et sjældent besøg betyder noget.
– Tiden har forandret sig. Vi har et samfund, som vi skal forholde os til, og vi kan drømme om at gøre det bedre, men det er ikke altid muligt. Alle har deres at passe. Det er bedre at komme en gang om året end slet ikke at komme, siger hun.
På plejehjemmet ved man, at det kan være tidskrævende for de pårørende at nå det hele i julemåneden. Det betyder blandt andet, at middagen juleaften er blevet flyttet til midt på dagen.
– I starten holdt jeg på, at vi skulle servere andestegen om aftenen, men vi fandt ud af, at mange familiemedlemmer ikke havde tid til at møde op. Nu spiser vi and klokken 13, så familien kan nå at være med, inden de skal hjem og fejre deres egen juleaften, siger Thyra Frank.
Kompromiser er der en del af i julen, for grundlæggende ønsker de fleste, at den skal forløbe så fredeligt som muligt. Det vurderer Else Marie Kofoed, der er konstitueret leder af Dansk Folkemindesamling.
– Lige meget hvor godt eller dårligt, man har det med hinanden internt i familien, er julen familiens fødselsdag. Der er en forventning om, at man er sammen med sin familie i julen, siger hun.
Traditionen for at besøge hinanden i julen begyndte på landet allerede i 1800-tallet, hvor bønderne holdt julestue og inviterede venner på mad. Tendensen med at samle familien kom til noget senere, fortæller hun.
– Borgerskabet skaber den juletræsjul, vi kender i dag, og de begynder at tage på visitter hos familien og sørger for altid at have ekstra mad i huset til uventede gæster. Det er en rest af det, vi kan se i dag, siger hun.
Ikke alle har det bedste forhold til deres familiemedlemmer, men det er kutyme, at man i juletiden prøver at være sammen alligevel:
– Man skal helst være sammen med eller se sin familie. Derfor trækker især ældre, der er alene, gardinerne ned i julen. De er pinligt berørte over, at de ikke får besøg af nogen, mener Else Marie Kofoed.
Nedrullede gardiner er der heldigvis ikke hos 91-årige Ellen Keller fra plejehjemmet Lotte. Juleaften fejrer hun hos noget familie. De henter hende, tager til gudstjeneste i Frederiksberg Kirke og ender til julemiddag hos svigerdatterens familie.
– Samværet er vidunderligt. Vi er 14 mennesker, så der er så mange gaver, at de slet ikke kan være under træet. Så siger en: "Næh, se hvad jeg har fået!" Der er sådan en dejlig uro den aften, siger Ellen Keller.
Selvom der er hyggeligt på plejehjemmet Lotte, har det været hårdt for hende at flytte fra det gamle hjem og hårdt at blive mindre mobil. Så længe det er muligt for hende, vil hun derfor fejre jul hos sin store familie.
– Sidste år holdt jeg en lille tale, fordi min familie gør meget ud af, at jeg skal være i midten juleaften. Jeg er næsten ved at tude, når jeg tænker på, hvor søde de er ved mig, siger hun.
schelde@kristeligt-dagblad.dkFakta
Julepligter
**Julen er en glædens tid, men den er også fuld af pligter. Ingen anden højtid er behæftet med så mange traditioner, der skal holdes i hævd, som julen, kulminerende med juleaften den 24. december. I dag og de kommende tre fredage ser Liv og Sjæl nærmere på alt det, vi skal: på julebesøg og til juleafslutning, skrive julekort og lave hjemmelavet mad og juleknas. Vi skal også på kirkegården og lægge blomster og tænde lys for de kære afdøde.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad