Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Efterskoler siger nej til ny eksamen i kristendom til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efterskoler siger nej til ny eksamen i kristendom

Kommenter Hold mig opdateret

Mere end hver femte efterskole afviser at lade eleverne gå til den nye afgangsprøve i kristendomskundskab. Årsagen er blandt andet modvilje mod at blande tro og eksamen

Når skoleeleverne til sommer for første gang skal til skriftlig eksamen i kristendomskundskab, er en stor del af efterskoleeleverne på forhånd udelukket fra at deltage. Efterskoler afslutter normalt 9. klasse med folkeskolens afgangsprøve, men mere end hver femte efterskole vil gøre brug af sin mulighed for at fravælge prøven i kristendom. Det fremgår af en opgørelse, som Efter-

skoleforeningen netop har foretaget. Ud af i alt 251 efterskoler er der 25, der fravælger alle eksaminer, fordi de er specialskoler for børn med særlige vanskeligheder. Derudover siger 35 efterskoler specifikt nej til prøven i kristendomskundskab.

Muligheden for at sige fra er indført for at tage hensyn til frie skoler, som på grund af deres værdigrundlag eller ideologi ønsker at undervise på en grundlæggende anderledes måde i historie og kristendomskundskab.

En sådan skole er for eksempel Løgumkloster Efterskole, der har tilknytning til Luthersk Missionsforening.

Annonce
– For os er kristendom et livssyn og et livsprincip, ikke et stof, man kan bestå eller ikke bestå i. Selvom vi ikke forkynder i hver eneste time, vil vi ikke undervise på de præmisser, prøven lægger op til, siger forstander Jens Peter Rejkjær.

Ifølge sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen fra Efterskoleforeningen er det imidlertid ikke kun kristne og grundtvig-koldske efterskoler, men også efterskoler uden særlig ideologi, der siger nej til den ny eksamen. Det er nemlig ikke kun fagets særlige karakteristika, men også sværhedsgraden og det store samlede antal prøvefag, der ligger bag skolernes beslutning.

– Vi magter simpelthen ikke at holde prøve i kristendomskundskab, når vi også skal have plads til alle de andre nye prøvefag. Men vi mener, det er en vigtig del af elevernes almendannelse, at de lærer noget om kristendom og andre religioner, og vi vil prøve at indarbejde kristendomskundskab og historie i samfundsfag, fortæller forstander Olav Velds fra Rens Ungdomsskole i den sønderjyske by Bylderup Bov.

Peter B. Andersen, lektor i religionshistorie ved Københavns Universitet, har studeret prøvevejledningen, og hans dom er, at en sådan prøve kræver mere, end man med rimelighed kan forvente af 15-årige skoleelever.

– For eksempel rummer en af de foreslåede eksamensopgaver en gennemskrivning af myten om Narkissos, som er fremragende skrevet, men tydeligvis er henvendt til voksne og ikke til børn. Det er godt, at kristendomskundskab bliver prøvefag, men det, der her lægges op til, skyder over målet, siger Peter B. Andersen.

Han finder det desuden problematisk, at vejledningen lægger op til, at der findes ét entydigt svar på, hvad en kristen, en jøde, en muslim og en ateist vil mene om et bestemt spørgsmål.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Danmark og under Debat
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​