EU er en sekulær klub

To ting vil jeg sige om Tyrkiets medlemskab af EU.

1) Hvis Tyrkiet kommer med i EU, kan man sammenligne det med den situation, der ville være opstået i 1947, hvis Indien var forblevet udelt, hvis altså Pakistan ikke havde skilt sig ud som en særlig muslimsk stat. Der er indere, der siger, at det i virkeligheden var en stor lykke, at muslimerne dannede deres egen stat; ellers ville de i dag være alt for mange i Indien. Andre siger, at var muslimerne i Pakistan og Bangladesh forblevet i Indien, ville de i dag nyde godt af den religionsfrihed, som den sekulære stat Indien tilbyder sine borgere, og alle de mange ekstremister i Pakistan ville ikke have fået et ben til jorden.

Man kan naturligvis ikke lige på en studs afgøre, hvad der er sandt, men det forekommer mig, at det måske nok var værd at undersøge lidt nærmere, hvordan det store muslimske mindretal i Indien (der er over 100 millioner muslimer i Indien) har det, og hvordan de ser på deres egen situation. Der er f.eks. hinduer, der hævder, at ved i 1947 at være forblevet i Indien har muslimerne givet afkald på at opbygge en særlig muslimsk stat, og at de for sig selv og deres efterkommere accepterede den sekulære, demokratiske stat.

Det er måske at tage munden lidt vel fuld, men alligevel: Kan vi sige det samme til vore muslimer?

Man må vist også sige, at når man i Indien er nået dertil, at en muslimsk advokat kan sige, at det ikke hører nogen steder hjemme at tale om den og den lovparagraf som guddommeligt inspireret, så har den muslimske lovforståelse, hvor man netop opfatter loven som en udpensling af Koranens forskrifter, altså som guddommelig i sin oprindelse, i sit livtag med den demokratisk-verdslige lovforståelse tabt terræn.