Den danske grundlov holder til en EU-forfatning

Michael Weninger understregede også, at EU ikke er en kristen klub, men at man på den anden side i Europa har en åndelig dimension og en åndelig arv fra kristendommen.

- Oplysningstraditionerne er også en datter af kristendommen, og religion betyder noget for langt hovedparten af europæerne. Men i dag består EU også af religiøs mangfoldighed, hvor det ikke skal være muligt at ekskludere på grund af religion, sagde han.

Karsten Fledelius gik videre i samme spor:

- Det vil være en stor fejl, hvis EU identificeres med kristendom. Den athenske demokrati-tradition ligger før kristendommen indvandrede til Europa. Man kan ganske rigtigt tale om en jødisk-kristen arv og tradition, men at påstå, at EU er et kristent projekt er en stor fejltagelse. Der er behov for en sondring mellem politik og religion. Det er vigtigt at beskytte det religiøse liv, også mod nationale kirker, som tiltager sig ret til at undertrykke andre religioner, sagde han.

Johannes Blokland, medlem af Europa-Parlamentet og af Den Reformerte Kirke, greb Karsten Fledelius´ oplysning om, at Folketinget endnu ikke har løftet Grundlovens ord om en lovgivning for folkekirken til at beskylde Danmark for at bryde sin egen grundlov. Han markerede også sin modstand mod en forfatning. Hvis den alligevel kom, så opfordrede han de europæiske kirker til at sikre, at den kommer til at anerkende Guds og Bibelens suverænitet.

Ordene om Grundloven fik kirkeminister Tove Fergo (V) op af stolen - hun fik ellers ros af Jens-Peter Bonde for at være noget så usædvanligt som en lyttende poltiker til en konference, fremfor en talende.

- Det er aldrig lykkedes at blive enige om at ordne folkekirkens forhold ved lov. Fire kommissioner har forsøgt. Derfor ordner vi nu folkekirkens forhold med den lovgivning, der vedtages i Folketinget, og det fungerer strålende. Med hensyn til de andre trossamfund, så har de aldrig efterspurgt den lovgivning, de er blevet lovet i Grundloven. På den måde har de også den totale religiøse frihed, sagde hun.

Den melding var Johannes Blokland ikke helt tilfreds med.

- Så kan kirkens forhold svinge med flertallet i Folketinget. Man burde have en tekst, der gjorde Folketingets indflydelse mindre, mente han.

Studieleder Bent Hylleberg, der er baptist, redegjorde som udspørger af panelet for sit synspunkt om, at mindretalsreligioner i Danmark diskrimineres - og at det også sker i andre lande med majoritetskirker - før han godt ville spørge panelet om, hvad man i Europa før en endelig forfatning havde lært af den europæiske historie om religiøs forfølgelse og de blodbad, der kan følge af det. Svartiden var knap, og derfor fik han aldrig svar på spørgsmålet. Det gjorde heller ikke cand.theol. Lene Sjørup, som gerne ville sikre sig, at kvinders rettigheder kom med i en forfatning, hvis der kom katolsk indflydelse i traktaten med hensyn til abort, prævention og bioteknologi.

At hendes bekymring ikke var ligegyldig viste den eneste spørger fra salen, der fik ordet. En polak, som på sin side ville sikre sig, at Polen kunne opretholde et forbud mod abort og sikring af det ufødte individs rettigheder - også i en kommende forfatning.

- En europæisk identitet er et sæt af værdier, sagde Michael Weninger.

- Vi deler de samme værdier. Det vil sige demokrati, menneskerettigheder, trosfrihed og så videre. Det er den ramme, en forfatning skal ses i. Diskrimination af religiøse opfattelser er ikke muligt på det europæiske plan. Men det kan godt være, at det kan lade sig gøre på nationalt niveau.

På den måde svarede han indirekte på et spørgsmål fra advokat Christian Harlang i spørgepanelet, som ville vide, om generelle diskriminationsforbud i en EU-forfatning kunne overtrumfe folkekirkens særstatus i Grundloven. Men helt fyldestgørende blev svaret aldrig - i hvert fald ikke til at overbevise hverken Harlang eller EU-skeptikerne.

- Det her bliver dynamit, mumlede Jens-Peter Bonde på vej ud af salen, hvor tiden var overholdt på bekostning af debatten med salen.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk