Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Jul for ensomme til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jul for ensomme

Kommenter Hold mig opdateret

Mange sociale og kirkelige organisationer arrangerer juleaften for samfundets svageste

En juleaften uden flæskesteg og rødkål, uden hyggeligt samvær med familien kronet med et væld af gaver og uden andet selskab end sig selv lyder for de fleste danskere som noget meget trist.

Men for flere tusinde danskere ville det ikke desto mindre være virkelighed, hvis ikke de kunne gå til julefest hos en af de sociale og kirkelige organisationer, der hvert år den 24. december serverer julemiddag og tænder juletræet for mange af landets trængende.

Frelsens Hær, Røde Kors, Kofoeds Skole, Kirkens Korshær, Blå Kors, Mændenes Hjem og KFUM's Sociale Arbejde er bare nogle af de steder, hvor ensomme og hjemløse kan henvende sig. Nogle steder fejrer op imod 600 mennesker jul sammen, og det er ofte et meget blandet klientel, der tager imod tilbuddet.

- Det er meget forskellige mennesker, der kommer til vores juleaften. Lige fra stofmisbrugere og alkoholikere til ganske almindelige ældre mennesker, som ellers skulle have siddet alene derhjemme, siger Liselotte Østergaard, der som nystartet leder af Kirkens Korshærs Kontaktcenter i København er i fuld gang med at forberede sin første juleaften for de enlige og ensomme. Kirkens Korshær holder i år juleaften i 18 byer landet over.

Annonce
Siden 1971 har Fristaden Christiania julepyntet Den Grå Hal og inviteret til Juleløses Jul. En tradition der begyndte, da Københavns Kommune stoppede deres juleaften for enlige og hjemløse, idet man mente, at der ikke længere var behov.

- Vi regner med i år at lave 1500 portioner økologisk mad, så der er i høj grad et behov for en juleaften for de juleløse, siger Søren Raa, der er koordinator for Juleløses Jul.

Udover maden er der underholdning juleaften i Den Grå Hal, blandt andet kommer sognepræst Flemming Pless fra Christians Kirken og holder juletale, og der vil være masser af sang og musik.

- Vi prøver at lave en gennemført traditionel jul, da det er det, folk har allermest brug for den aften. Det er jo en aften, som kan gøre frygtelig ondt på mange mennesker, siger Søren Raa.

I Mændenes Hjem i Lille Istedgade i København mødes hvert år omkring 100 af Vesterbros hjemløse og misbrugere til en hyggelig, stille juleaften med god mad, sang og gaver, og på trods af navnet kommer der både mænd og kvinder og enkelte hunde, fortæller hjemmets forstander, Robert Olsen.

- Det er en aften, der sætter mange følelser i gang, fordi de tænker på dengang, de selv holdt jul med familien, så mange er kede af det, siger han.

Rundt omkring i landet står også mange kirker og sognepræster bag fælles juleaftener for enlige og ensomme mennesker.

kjersgaard@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​